Søgeresultater: 48

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

New Zealand, 1893. Fyrre år efter at hendes mormor, den smukke Gwyneira McKenzie, rejste fra Wales til den anden ende af jorden for at gifte sig med en velhavende fårebaron, er barnebarnet Elaine O’Keefe familiens lysende håb. Hun har ikke kun arvet sin bedstemors røde hår, men også hendes store hjerte og kærlighed til New Zealand.
Da den flotte, unge irer William Martyn dukker op, giver hun hurtigt efter for hans charme, uden at spekulere over, hvorvidt hans hensigter er oprigtige. Og hun får sit hjerte knust, da Kura Warden, hendes kusine af maoriafstamning, kommer på visit og tiltrækker Williams opmærksomhed.
Med New Zealands mægtige natur som baggrundstæppe må de to unge kvinder kæmpe for at finde fodfæste. Men selv ved verdens ende er der kærlighed, eventyr og varigt venskab at vinde – hvis ellers de tør stole på sig selv og hinanden. MAORIERNES SANG – del 2 er fjerde bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga

Året er 1949, og vi befinder os på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Et sted, hvor alle kender deres plads. Og i en verden, hvor psykofarmaka endnu ikke er blevet opfundet.

EN GRIBENDE QUEER-ROMANCE OM FORBUDT KÆRLIGHED, EN FAREFULD MISSION OG TO MENNESKER, DER IKKE KUNNE VÆRE MERE FORSKELLIGE ...

London, 1750: Kit Webb er gået på pension. Livet som landevejsrøver er forbi, og nu ejer han sit eget kaffehus. Klientellet er broget og røverhistorierne mange, men Kit savner spændingen.

Pludselig braser den smukke, arrogante lord Percy Holland ind i Kits kaffehus og liv. Kit er en berygtet mand med mange talenter, og Percy har desperat brug for hjælp til at stjæle en bog, som hans far aldrig slipper af syne.

Kit indvilliger i at lære lorden sine tricks, og snart er det ikke kun bogen, men også Percys hjerte, som er i fare for at blive stjålet. Men er der nogensinde håb for kærlighed mellem en lord og en landevejsrøver?

"En lovløs gentlemans principper" er første bog i London Highwaymen-serien om landevejsrøvere, der har lagt deres lovløse dage på hylden, såvel som aristokrater, der ser snittet til at tage loven i egen hånd.

Skrevet om bogen:

”Skarp, begavet og åh-så-dejligt-svimlende … En lovløs gentlemans principper minder mig om, hvorfor Cat Sebastian er en forfatter, der peaker lige nu.” – Erin Sterling

”Cat Sebastian er ekspert i at skildre de to heltes sårbarhed og elskelige karaktertræk.” – Library Journal

”En lovløs gentlemans principper vil ikke kun overraske og glæde fans af Cat Sebastian og queer romance, men også nye læsere af begge.” – The Book Page

”En hjertelig historisk romance, som skriver den umulige kærlighed frem ... en eks-landevejsrøver og en aristokrat. Det bliver næsten ikke mere vanskeligt.” – Lektørudtalelse

Efter sin fars tragiske død bliver Kate Malvern inviteret til at flytte ind på godset Staplewood af sin fornemme og skrappe tante, Lady Minerva Broome. Her møder Kate sin smukke, men også til tider dæmoniske, fætter Torquil. Minerva styrer slagets gang på Staplewood med hård hånd. Der er langt mellem de få gæster, der besøger godset, og selv familiemiddagene er stive og formelle. Alene og isoleret på det store gods har Kate ingen at betro sig til, og den eneste faste gæst, Torquils fætter Philip, bryder sig tilsyneladende ikke sig om hende. Bag Lady Broomes generøsitet gemmer sig imidlertid mørke hemmeligheder og snart får Kate mistanke om, hvorfor hun i virkeligheden er inviteret til Staplewood.

Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Den stærkeste er den, der tør lukke kærligheden ind. I anden bog i Johannastad-trilogien møder vi Sigun som har slået sig ned i Johannastad, men føler sig ensom. En dag kommer en flot og stærk ridder til byen, og hun glemmer sin utryghed og åbner sit hjerte for ham.

Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig”, siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige, og fra både Lydia og sin kone og børn.

Japan, 1957. Syttenårige Naoko Nakamuras arrangerede ægteskab vil sikre hendes familiens status i det traditionelle japanske samfund. Men Naoko er blevet forelsket i en amerikansk sømand, og gifter hun sig med ham, vil det bringe stor skam over hele familien. Da det kommer for en dag, at Naoko bærer sømandens barn, falder hun i unåde og bliver udstødt, og hun er tvunget til at foretage ubegribelige valg, der får vidtrækkende følger. Amerika, i dag. Tori Kovač, der passer sin kræftsyge far, finder et brev, der indeholder en chokerende afsløring. Tori sætter sig for at kaste lys over fortiden, og rejsen fører hende halvvejs rundt om kloden til en fjerntliggende japansk kystby, hvor hun få indblik i en hjerteskærende sandhed, der ikke blot vedrører hendes far, men også hende selv. Kvinden i den hvide kimono er inspireret af virkelige hændelser og giver et gribende portræt af en kvinde, der er splittet mellem sin kultur og sit hjerte, og endnu en kvinde, der drager ud på en rejse for at opdage, hvad det egentlig vil sige at høre hjemme et sted. “En bog, der skal nydes og genlæses.” – Renita D’Silva “Farverig og mesterlig.” – Karen Dionne, bestsellerforfatter til The Marsh King’s Daughter ”Kvinden i den hvide kimono er et vidnesbyrd om vedholdende håb.” – Kelli Estes, bestsellerforfatter til The Girl Who Wrote in Silk ”Filmisk, dybt rørende og smukt skrevet. Jeg nød den i fulde drag.” – Carol Mason, bestsellerforfatter til After you left

Året er 1946 og Rebecca Swift kan se sine drømme om både kærlighed og et liv som kunstner stille forsvinde. Og så forsvinder hun selv i bølgerne ud for Australiens vilde kyst.

Fyrre år senere er Tess Millers drømme ligeledes ved at falde fra hinanden. Den succesfulde New York-redaktør har mistet sit vigtigste forfatterskab til forlagets nye talent, og hun sidder tilbage med Edward Russel, en afdanket, australsk digter, der er ved at skrive en roman om en ukendt kunstner ved navn Rebecca Swift. Men Tess har undervurderet Edward, for hans bog bygger på en sand historie – en fortælling om en brændende og tragisk romance, og et mysterium der udspiller sig mellem en gruppe af efterkrigstidens kunstnere. For hvad skete der i virkeligheden med Rebecca?

Efterhånden som Rebeccas fortid fletter sig sammen med nutiden, må Tess indse, at hun er ved at falde for den sidste mand, hun troede, hun kunne blive tiltrukket af. Og at sand kærlighed ikke bare sådan forsvinder.

Ella Carey har udgivet en lang række bestsellere, og hendes bøger er oversat til mange sprog. Hendes romaner tager ofte udgangspunkt i virkelige hændelser eller i historiske begivenheder.

Memorial er et nærstudie af familie og kærlighed i alle dens former. En roman om fædre og sønner, intimitet og maskulinitet i det 21. århundrede fra en af de mest spændende nye stemmer i amerikansk litteratur.