Søgeresultater: 72

Michaels kone har bestilt Flexitarkassen fra Aarstiderne. Og hun kigger tit ud ad vinduet, selvom der ikke er noget at se. Hun siger, at deres forhold er gået i stå. Michaels chef siger, at Michael skal se osten. Og ikke kun hullerne. Michaels parterapeut siger, at Michael skal rette sig op i stolen. I stedet for at sidde og hænge. Michaels 14-årige datter er helt holdt op med at sige noget. Og med at smile. Michaels svoger siger, at Michael burde lease en Audi og omlægge huslånet til afdragsfrit. For ingen ejer da noget i dag. Michaels mor kan ikke finde bæltet til sin slåbrok. Og hun har glemt, at der skal kanel i kanelsnegle. Som far, ægtemand og it-driftschef har Michael altid gjort det helt det rigtige. Men en gang imellem er det rigtige ikke nok. Og en gang imellem gør selv den mest korrekte mand noget helt forkert i et baglokale. Da Michael ender i sit livs krise, rammer den hårdt. For han bryder sig virkelig ikke om at sove på en sofa og græde i en bil. Det lyder tragisk. Hvis det altså ikke var, fordi det netop er i kriser, vi udvikler os. Selv Michael. En morsom og rørende kærlighedshistorie om at have alt. Men først indse det, når man har mistet det hele.

Frida har lagt sit gamle liv bag sig, og fremtiden ser lys ud. Hun har fået nyt arbejde, og forholdet til Micke spirer. Men hendes lykke bliver truet, da det viser sig, at en af Fridas kolleger er besat af hende og vil gøre hvad som helst for at vinde hendes hjerte. Micke er bange for, at han er på vej til at miste Frida, men han vil også gøre hvad som helst for hende. Da han betror sig til sin søster Kristin foreslår hun, at Micke skal fri til Frida. Micke er straks med på idéen, men at finde det rette tidspunkt viser sig at blive betydelig sværere, end han havde regnet med.

En sen aften falder to fremmede i snak i en togkupe. Den ene af dem, godsejeren Pozdnysjev, er netop blevet løsladt fra fængslet efter at have slået sin hustru ihjel og fortæller nu, hvad der gik forud for drabet. Han beretter lidenskabeligt om sit ulykkelige, kærlighedsløse ægteskab og den altfortærende jalousi han blev opslugt af.

Tolstojs lille mesterværk bliver fortalt som næsten én lang rasende monolog om sex, ægteskab, dobbeltmoral og afholdenhed.

Da romanen udkom i 1889, vakte den stor debat og blev censureret af de russiske myndigheder på grund af dens kritik af samtidens seksualmoral. Tolstoj skrev derfor et efterskrift til bogens anden udgave, der udkom i 1890. I det forklarer han sin intention med romanen.

Både romanen og efterskriftet er nyoversat af Marie Tetzlaff.

“KLOG, INDSIGTSFULD, VELSKREVET OG FUNKLENDE AF JULEGLÆDE”
– Milly Johnson

En hjertevarm julehistorie om at få nok af julens trængsel og alarm – og alligevel finde juleglæden til sidst

Lizzy Kingham elsker julen. Når duften af julebag spreder sig, og julelysene funkler, føler hun sig altid varm og lykkelig. Men i år er det anderledes. Dagene op til jul føles som hårdt arbejde snarere end hygge, og Lizzy begynder i det stille at undre sig … Hvad ville der mon ske, hvis hun simpelthen droppede julen?

På en studs rejser Lizzy alene til sit yndlingssted ved kysten for at få en tiltrængt tænkepause. Her møder hun en skøn flok mennesker, der alle har én ting tilfælles – de har fået nok af hverdagens udfordringer. Men selv her lader julestemningen sig ikke bremse, og snart er det lille strandhus pyntet, og duften af krydret gløgg blander sig med den salte havluft.

I mellemtiden leder Lizzys familie desperat efter hende, for julen er bare ikke det samme uden hende. Kan de mon finde hende i tide og overbevise hende om, at hun betyder alverden for dem hele året rundt?

Pressen skriver:
”En fantastisk fortælling fuld af håb, hjertesorger og julemagi.”
– Cathy Bramley

“Klog, indsigtsfuld, velskrevet og funklende af juleglæde – jeg var vild med den.”
– Milly Johnson

”Indsigtsfuld og hjertevarm, perfekt hygge til de kolde vinteraftner. Jeg elskede den.”
– Sarah Morgan

”Ren julehygge!”
– Katie Fforde
 

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

HVOR GÅR GRÆNSEN MELLEM VANVID OG FORTVIVLELSE? Forfatteren Elena er for nylig blevet separeret fra sin mand og bor nu alene i et tilfældigt rækkehus uden megen kontakt med omverdenen. Modløs og med skriveblokering begynder Elena at observere familien Storm, der bor overfor. Bag den pæne facade udspiller der sig tilsyneladende et dystert drama mellem ægtefællerne, og jo længere Elena lurer på dem, desto større bliver hendes bekymring for, at noget forfærdeligt snart vil ske. Da Elena får kontakt med Leo, familien Storms teenager, får hun et direkte indblik i familiens liv. Leos mor bærer tydeligvis på en mørk fortid og er i stand til at gøre frygtelige ting. Elena bliver suget længere og længere ind i familiens problemer, og snart truer katastrofen med at ramme dem alle. Et skarpt, gribende og nervepirrende psykologisk drama. En svensk Kvinden i toget eller Store små løgne af Liane Moriarty.

Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.
Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.
Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.
Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.
Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Mellemværende er en kortroman om længsel, forelskelse, tab, samhørighed, glæde, usikkerhed, kærlighed, brud, tvivl, ensomhed og sorg. Om at være i verden og leve det liv, vi har fået.

En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder.

Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen.

"Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard

 "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen

"Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten

"Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG

"I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad

Hvad gør man, når ægtefællen afslører, at hun både har en affære og en dødelig sygdom? Christian er i krise, da Helle nytårsaften røber flere sandheder, end han kan håndtere. Datteren Line er flyttet sammen med Troels og forsøger at finde fodfæste i sit første parforhold. Lillebror Martin er blevet teenager og udforsker nye territorier med veninden Rosa, mens hans klasselærer, Katrine, har de bedste intentioner om at følge fornuften og bygge en fremtid op med Christoffer, men følelserne – og Christian – kommer i vejen …