Søgeresultater: 49

Siden sin allerede roste novelledebut i 1997 med samlingen En hel dags kærlighed har Sidsel Falsig Pedersen skrevet yderligere tre novellesamlinger samt to romaner. Og hun har ikke alene vist, at hun har sin helt egen meget originale stemme i den nye danske prosakunst, hun er også umiskendeligt blevet bedre og bedre til det hun foretager sig litterært – det kondenserede udtryk, den vilde og overraskende fantasi, den tørre humor, blandingen af de genkendelige hverdagssituationer og det surreelle og foruroligende, som hele tiden får Sidsel Falsig Pedersens historier til at udvikle sig i spændende, uventede retninger.

Dette udvalg viser hendes særlige og yderst originale fortællestemme, hendes skarpe blik for det groteske, hendes evne til at balancere det tilsyneladende banalt hverdagsagtige med det forrykte og surrealistiske. Samtlige af bogens fortællinger er optrykt fra forfatterens indtil videre fire novellesamlinger – dog har Sidsel Falsig Pedersen selv foretaget en let redigering af flere af teksterne.

"- Hold op med det piveri.
- Ja far.
- Hvem var det så?
- Far, jeg vil ikke...
- Du ve' blæse ve' du, og du har bare og svare når jeg spørger dig om noget.
- Men jeg kan ikke ...
- Man kan hvad man vil.
- Men far jeg må ikke ...
- He! - for hvem om jeg må spørge?
- Ja, mig ... mig selv altså ...
- Dig!? ... Hvad er det for noget sludder, du har ikke noget at sku' ha' sagt ...
- Jo far - jeg ...
- Ska' du være fræk? Det' noget jeg bestemmer - er det forstået?
- Ja far.
- Se på mig når jeg taler til dig!
Ja far.

Han siger det sidste indeni, for der kommer pludselig ingen lyd. Han forsøger at tvinge øjenlågene op, men de er tunge som bly og lystrer ikke og da han åbner munden igen, mens ordene stadig sidder fast prøver han at nikke, men det er som om en kæmpeklo har grebet fast i hans nakke så hele kroppen rokker med."

"Sladrehank" af Jutta Guldager består af 12 noveller.

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Bogens ni noveller handler først og fremmest om parforholdet, dets glæder, komplikationer og udfordringer – med erotikken stående i centrum. Vi ser de almindelige mennesker i deres almindelige liv og er vidne til deres erfaringer, sejre og nederlag. Synsvinklen er maskulin. Hovedpersonerne er således både familiefædre, ældre singler, unge mænd og drenge. Uddrag af bogen Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe. – Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. – Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk. Om forfatteren Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Søndagstur (2012) og Legehuset (2016).

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men han har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? Giselle Green er opvokset på Gibraltar og bor i dag i London med sin mand og seks drenge. KÆRE FAR blev shortlistet til RNA Romantic Novel of the Year I 2017.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

Romanen Flokdyr er første del af fortællingen om storbyboerne i kontorfællesskabet i indre København. De dyrker det uforpligtende selskab for det er udfordrende at ville hinanden når tiden råber på fællesskab, men hylder individet. Flokdyr handler om livet i alt dets skønne umulighed – og det svære i at give slip på sig selv og holde fast i hinanden. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

"Vejen til Amerika" er historien om befolkningen på en lille vestindisk ø 1906-1916. Kolonimagten Danmark har svært ved at få aktiviterne på ø-gruppen til at give overskud og efterhånden mærker både de hvide plantagearbejdere og caribiske middelklasse og markarbejdere økonomiens smalhals.

Det er også historien kærlighed, og om den særegne solidaritet der opstår på tværs af race- og klasseskel, når man er fælles om at være underlagt en fremmed statsmagt flere tusind kilometer væk.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.