Søgeresultater: 60

Maskeskærerens søn er en en fascinerende fortælling, der foregår i det 20. århundredes Japan og handler om en far og hans søn, om kunst og skæbne, og er fortalt med stor indsigt og viden om japansk kultur og tankegang.

1890. Yamamoto Kiyoki er søn af den uovertrufne maskeskærer Ryusei, der kan bringe det liv og den kærlighed ind i sine masker, som han aldrig har været i stand til at give sin egen søn. Kiyoki vokser op i et hjem fuld af masker, sorg og smerte og deler ikke sin fars passion for at skære i træ. Han drages derimod af farver og billedkunsten, især den vesteuropæiske. Til Ryuseis store skuffelse vender Kiyoki traditionerne ryggen og rejser til Paris for at lære at tegne og male hos de franske impressionister. Her oplever han frihed, men det er ikke nemt at være japansk kunstner i et fremmed land. Hvordan forfølger man sine egne drømme og sin egen lykke uden at komme til at vanære sin familie og et traditionsbundet erhverv, der er nedarvet i generationer?

"Alyson Richman er en blændende fortæller Imponerende." - Kristeligt Dagblad

Sunset Park er det kvarter i Brooklyn, New York, hvor den unge karismatiske Miles Heller slår sig ned i et besat hus sammen med tre jævnaldrende, mens han venter på, at hans mindreårige kæreste Pilar bliver gammel nok til at følge efter ham fra Florida - uden at hendes familie kan anklage ham eller forhindre hende i at gøre det.

Husets samling af misfits tæller den uformelle leder Bing Nathan, der kører Hospitalet for ødelagte ting, den melankolske kunstner Ellen, og den specialestuderende Alice. Også Miles far, forlæggeren Morris Heller, som forsøger at redde både sit synkende forlag og ditto ægteskab, får stemme i romanen. Hjemsøgt af skyldfølelse efter sin stedbrors død har Miles ikke haft kontakt med sin far eller stedmor i de seneste syv år. Hver sårede, søgende karakters historie understreger vores behov for mellemmenneskelige bånd, sammenhæng og skønhed.

På romanens baggrund af den økonomiske kollaps i 2008 minder Paul Auster os om alt det varige: kærligheden, kunsten og livets mirakuløse forviklinger. Sunset Park er med sit ensemble af unge stemmer ikke en typisk Auster-roman, men en positiv overraskelse, som cementerer Paul Auster som en af de vigtigste nulevende amerikanske forfattere.

Quichotte er en stort anlagt, episk fortælling om længslen efter kærlighed og familieliv. Det er en satirisk pastiche over Miguel de Cervantes klassiker, Don Quixote, og samtidig et spiddende, foruroligende og humoristisk portræt af samtidens USA. 

Ismail Smile (aka Quichotte) er omrejsende sælger i sin fætters medicinalfirma og besat af TV – og så er han den mislykkede spionforfatter Sam DuChamps kreation. I mr. Smiles ensomme liv er hans bil hans hjem og TV’et hans eneste selskab: Indtil han forelsker sig i TV-stjernen miss Salma R. og drager ud for at vinde hendes hjerte. Hans færd byder på et roadtrip gennem nutidens USA, der er hærget af racisme og politiske uroligheder. Undervejs må han kæmpe mod en række udfordringer - og imod sin imaginære søn Sanchos indvendinger mod hans romantiserende og fabulerende verdensbillede. 

"Forfatteren bag De sataniske værk er tilbage i form (...) En storslået genskrivning af Don Quixote." Time

“Menneskelig og morsom. Rushdie er i topform." Kirkus

Montecore er en meget gribende beretning om det at være indvandrer og prøve at forstå sin egen baggrund, skrevet i et sprog der er forfatterens helt eget. Og så er det en roman, der både underholder og vækker til eftertanke, og som stiller spørgsmål om sandhed og løgn, i liv, litteratur og politik. Bogen er oversat fra svensk; udkom oprindeligt 2006.

Hjemme hos kørelæreren er ægteskabet kørt fast. Husets yngste søn må navigere mellem et par forældre, som lever i ufred og konstant modarbejder hinanden, indtil der ikke længere er nogen farbar vej tilbage. En tragikomisk roman om et ægteskabs langsomme set fra et barns synspunkt.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

På kollegieværelset i Haderslev hjemsøges den 17-årige Erling af familien i Gram og fortidens trængsler. Da hans gymnasieårgang får til opgave at lave skolekomedien i 3.g, melder han sig til forfatterholdet i håb om at få afledt tankerne og komme på hold med Randi fra klassen, som han har et godt øje til.

Erling bliver som besat af ideen om at skrive et dramatisk mesterværk og finder uventet en muse i sin dansklærerinde, fru Sonnenberg. I en rus af søvnløshed, skrivemani og psykofarmaka begynder han langsomt at miste grebet om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Er fru Sonnenberg forelsket i ham eller er det fantasien, der spiller ham et puds?

Erling Jepsens Skolekomedie er en kulsort, humoristisk og fængslende fortælling om kærlighed og kunst, begær og bedrag.

Romanen er tredje bind i Erling Jepsens delvis selvbiografiske serie om familiehemmeligheder, Gramhavet (2016) og Hjemmefra (2019), og kan læses selvstændigt.

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Romantrilogien præsenteres nu for første gang i samlet form med et forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

Den danske kvinde Stella og hendes søn Sonne besøger Sonnes, far, Todd, der bor med sin nye kone Val og deres fælles barn i Arizonas vildmark, hvor de tror, at de har undsluppet USA's kapitalisme.

Her lever de et liv, der tilsyneladende er langt fra Todds forældres farverige og stereotype liv Los Angeles. Men måske er der flere ligheder ved de to forskellige miljøer alligevel hinanden?

Agnete Engel (f. 1949) er uddannet socialrådgiver, hvor hun har været beskæftiget med konsulent- og uddannelses- og udviklingsarbejde. Hun fik sin forfatterdebut med romanen "Hertil" i 1987.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to første bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato. Men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim.

Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet. Nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ...

Alt er kort sagt noget rod.