Søgeresultater: 18

Umodne stikkelsbær af Ljudmila Petrusjevskaja “De mødte hinanden – det hænder jo – i køen til en ølkælder. Hun kiggede sig over skulderen og så en mand i finsk jakkesæt med blå øjne og sorte øjenvipper og besluttede: Han skal blivemin. Fordi hun ikke anede, hvor let et bytte det ville blive, gik der noget tid med at vende og dreje hovedet og gå ud og ind af køen.” Disse tolv udvalgte noveller fra den russiske litteraturs grand old lady Ljudmila Petrusjevskaja fører læseren tilbage til halvtredsernes sovjetiske sanatorier for tuberkuloseramte børn, fattigfirsernes hverdag og halvfemsernes overlevelseskamp i det nye markedsøkonomiske Rusland med et par afstikkere ud på det fantastiske overdrev. De er til tider fortalt i den dybeste alvor, til tider med grovkornet humor. Boligknaphed, drifter, puritanisme og mangel på seksualvejledning danner bagtæppe for tolv grumme, men udsøgte noveller. Umodne Stikkelsbær er forlagets niende udgivelse i Metamorphosis-serien

Den 13-årige Peter besøger sin kusines gods om sommeren, hvor alting står i fuldt flor. Under sit ophold tager han de første skridt ind i voksenlivet og gør sig mange vigtige erfaringer. Han drikker sig fuld for første gang, ror ud på en sø midt om natten og tager på endeløse vandringer. Men selv dén sommer har en ende, og han må således rejse tilbage til Berlin, hvor han bor. Da han fem år senere vender tilbage til godset, er det efterår, og solen skinner med et rustent skær. Alt det, han genkender fra sit tidligere besøg, er enten forvrænget eller forvitret. Verden er blevet affortryllet, og desillusioneret må han se til, mens livet går sin gang, og døden nærmer sig. Efter fem år af Herbert Schlüter er en sanselig og melankolsk fortælling om tabet af barn - dommen, om kærlighedens og skæbnens magt. På samme tid er den en enestående skildring af en række af de miljøer og idéer, der dominerede i Europa i en splittet og omsust tid, få år efter Første Verdenskrig. Den lille roman kunne ikke finde vej til udgivelse, da manuskriptet var færdigt i 1933, men blev lykkeligvis reddet igennem nazitiden og udgi - vet efter Anden Verdenskrig. Her foreligger den for første gang i dansk oversættelse ved Silas Blume Smidt.

Dramatisk og eksotisk roman På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer. I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman. Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.

Kan forudbestille, men udkommer først til juni Hovedpersonen i Cocaïne forsøger at gøre verden til et bedre sted gennem ord, men også ved hjælp af en hammer og et gigantisk søm. Hvorfor? Fordi Dostojevski siger han skal! Og også fordi vores verden er blevet et alt for skræmmende sted at være. Forladt af sit livs kærlighed vandrer vores hovedperson rundt i Moskvas gader, hvor han fantaserer om alt muligt og ingenting for at holde sig i gang. Han forestiller sig episke kampe på pubber, tildeler Gud og hver mand roller som helt eller skurk i mordsager, og pludselig får han en invitation til at rejse til Stockholm: han har vundet Nobels fredspris! Lyder det for godt til at være sandt? Helt sikkert! Det er meningen! Russisk-belgiske Alexandr Skorobogatov skriver en fortælling frem, der inviterer både forfatteren selv, hovedpersonen og læseren ind i en litterær leg, der sjældent er set før i litteraturen. Cocaïne hylder de ubegrænsede muligheder for den menneskelige fantasi. Det er en litterær rutsjebane i den allerbedste russiske tradition.

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80.

”Natascha Wodin er ekspert i mennesker, som ikke ankommer nogen steder […] Et indfølende og på ingen måder sentimentalt portræt af en dybt rastløs kvinde.” Profil, 15. august 2021. ”Så fantastisk, at man ikke kan andet end overgive sig til denne kvindeskæbne.” Ariane Heimbach, Brigitte, 13. oktober 2021. ”Natascha Wodins roman Nastjas tårer er et poetisk og meget rørende portræt af en kvinde, som kæmper videre selv efter hun for længst har tabt.” Katja Eßbach, NDR Kultur , 18. August 2021 Året er 1992, da Nastja i desperation over sin håbløse økonomiske situation forlader sin stilling som ledende ingeniør i Kyiv og stiger på toget til Berlin. I den tyske hovedstad begynder Nastja at gøre rent hos romanens fortæller, som også netop er flyttet til Berlin. Der opstår et nært, men ikke uproblematisk venskab mellem de to midaldrende kvinder. Det russiske sprog er den største fællesnævner i forholdet, men relationen er også præget af stærke kulturelle forskelle. Rygtet om den pålidelige og dygtige rengøringshjælp spreder sig hurtigt, og Nastja tjener snart så meget, at hun hver måned kan sende penge retur til familie og venner i Ukraine. Nastjas tårer handler om kultursammenstød, om mødet mellem øst og vest. Men det er også en fortælling om venskab, om hjemløshed og om kærlighed og afsavn. Wodin tegner et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, der aldrig giver op – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.

På flugt mod nord udspiller sig i Norden. Hvor det præcist er, fremgår ikke tydeligt, bortset fra en indgående beskrivelse af samernes land. Læseren gelejdes ind i et næsten mytologisk, nordisk miljø med ensomme godser, svage kvinder, stærke mænd og en hundredårig oldemor, der lever afsides på et loftkammer. Flugt mod nord er Klaus Manns første roman skrevet i eksil. Som litteraturens enfant terrible blev Klaus Mann repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. I Flugt mod nord skildrer han sin heltinde Johannas skæbne med indføling og sympati. Hun er splittet imellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik. Det meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur.

Elleveårige Flamme holder altid, hvad hun lover. Så da fru Hitschkes hund, Power, forsvinder, sætter hun alt ind på at indfri sit løfte om at finde den. Med imponerende indlevelsesevne og stædighed leder Flamme eftersøgningen, som hurtigt bliver omdrejningspunktet for alle landsbyens børn. Kravlende på alle fire adlyder de førerhunden Flammes ordrer mens radikaliseringen spreder sig i flokken og selv førerhunden bliver udfordret på sin autoritet. Bland de voksne i landsbyen afføder børnenes adfærd afmægtige magtkampe. Indbyggerne er i vildrede over børnenes besynderlige opførsel, men hvem kan og skal egentlig gribe ind? En fornemmelse af oprør ulmer og truer det etablerede landsbysamfund. Med POWER har tyske Verena Güntner skabt en eventyrlig og dragende fortælling som leger med grænserne for fantasi og forestillingsevne. På radikal og fascinerende vis skildrer romanen samtidens generationssplittelse med en underliggende, alvorspræget humor og masser af ømhed overfor både helte og antihelte. POWER er et fængslende portræt af en absurd virkelighed, der giver stof til eftertanke.

Familien Petrov i og omkring influenzaen er en ny russisk roman af Aleksej Salnikov, som netop er blevet filmatiseret og udtaget til Cannes. Influenzaen har op til nytår ramt Jekaterinburg og familien Petrov, en ganske almindelig familie med arbejde, indkøb, skole, madlavning, diskussioner om skærmtid, fjernsynsprogrammer osv. Hverdagens rutiner og influenzaen støder sammen i en fortælling om Rusland før og nu, om drømme og håb, om kærlighed og galskab, om skæbnens uransagelige veje. Hvad er virkelighed og hvad er febervildelse? Hvor går skillelinjen mellem det normale og det gale? Aleksej Salnikov (1978) er født i Tartu, Estonia. Siden hans tidlige barndom har han levet i den Urale region, mellem østeuropa og den vestlige side med den siberiske jernbane som bagtæppe. Han flyttede til Yekaterinburg i 2005, hvor romanen Petrov-familien i og omkring influenzaen foregår. Han har arbejdet som operatør, mekaniker, vagt, blikkenslager og senere freelance-journalist. Han har foruden romanfiktionen udgivet adskillige digtsamlinger. Aleksej Salnikov har modtaget the National Bestseller Prize, New Literature Award (NOS) og nåede til finalen i den største nationale litteraturpris, The Big Book Award. Hans prosa er allerede solgt til 8 lande.

En ung teenagepige er på udvekslingsophold i Amerika. En mor og en datter banker på en dør til det hus, der engang var morens barndomshjem. På en bar sidder en kvinde og venter på ham hun er vokset op på samme gade med. Igennem telefonen fortæller en kvinde om sin kulde.

Forestil dig at kærligheden er en mønt, den ene side forestiller ømhed og glæde, mens den anden står frem med usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er det selvdestruktive altid en risiko, og det er netop den, der fylder i Thora Hjörleifsdottirs kortroman. Lilja er ung og så dybt forelsket, at hun er villig til at ofre alt for at tilfredsstille den mand, hun er sammen med. Men så snart hun stopper med at sætte grænser, stopper hun også med at være i kontakt med virkeligheden. Kan kærligheden gøre, at man mister realitetssansen? Magma er en stærk og realistisk skildring af et usundt forhold. Den er farvet af pornoficeringen i vores nutidige samfund og dens forfærdelige konsekvenser for unge kvinder. Thóra Hjörleifsdóttir er en islandsk forfatter, født i 1986. Hun har udgivet tre digtsamlinger, men Magma er hendes debutroman, og hendes første oversættelse til dansk. Magma er udgivet i både USA og England og har modtaget flotte roser fra alle tre lande.

Fortælleren i Det lungesyge hus har iscenesat en damebladsværdig tilværelse. Hun har gennemrenoveret og indrettet en andelsvilla, der skulle udgøre en lys, åben og perfekt scene for sit og familiens liv. Men åbne planløsninger og køkkenalrum kan ikke gøre noget ved de svigt og hemmeligheder, der gemmer sig bag tapetet, og med huset følger naboer, der ikke vil nøjes med at blande sig i, hvordan folk passer de fælles haver. Hvorfor vil naboerne aldrig tale om fortiden? Med et hensynsløst blik betragter fortælleren i Matilda Gyllenbergs debutroman sig selv og menneskene omkring sig. Hun balancerer på grænsen mellem skarpsynethed og vanvid, isoleret i hjemmets og villaområdets trygge, men påtrængende rammer. Hvem er denne mystiske Hild, der parkerede sin campingvogn midt i andelshaverne for 30 år siden? I form af en glemt dagbog tager hun plads i hovedpersonens liv, og hendes historie bliver et åndehul for vores fortæller, der forsvinder ind i fortællingen om Hild og hendes 7-årige søn. Bid for bid får vi Hilds historie, der danner paralleller til hovedpersonens liv, og efterhånden bliver mere og mere skræmmende begivenheder afsløret. Oversat af Maja Pedersen.