Søgeresultater: 49

Ingeborg Pamperin er det kvindelige midtpunkt i kredsen om den unge digter Viggo Stuckenberg i 1880'erne, de falder pladask for hinanden og bliver gift. Kærligheden har dog trange kår, begge lever udsvævende og finder ikke ro hos hinanden. Derfor bliver de skilt, og Ingeborg rejser til New Zealand med sin elsker i håbet om et bedre liv. Men det bliver imidlertid ikke indfriet.

"Ingeborg" er den biografiske roman om Ingeborg Stuckenberg liv og dens tragiske afslutning. Den dannede forlægget til den populære tv-serie "To som elsker hinanden".

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen "Ingeborg", der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

"Grete Poulsen får tidsbilledet til at leve, glød og mættet tyngde, næsten besathed, til disse kendte figurer fra halvfemsernes danske digtning. Kvindebog, kulturhistorie, kærlighedsroman i samme fine åndedrag".
– Hans Andersen, Jyllands-Posten

"Et strejf af rosmarin" handler om en kvindes opgør med en barndom og et ægteskab, som er stærkt forsømt, og om hvordan hun klarer sig til trods for den udeblevne kærlighed.

Jeanne er sigtet for et bedrageri, hun ikke har haft nogen medvirken i. Desperat prøver hun på at komme i tanke om, hvor hun har gjort af et brev, hendes afdøde ægtemand efterlod hende. Et brev, der kan bevise hendes uskyld, og dermed rense hende for mistanke.

Under et af de talrige retsmøder, hun er indkaldt til, går hendes tanker tilbage til det seneste ophold hos en af parrets venner i Frankrig.

Et voldsomt uvejr hærger flere dage i området og isolerer hende fra omverdenen. Hun er alene i huset, ude af sig selv af angst, med en kat som eneste selskab. En kat kan man ikke snakke med, kun tale til. På en af sine mange rundture i huset opdager hun et maleri af sig selv. Hun anede ikke eksistensen af det.

Med maleriet og fundet af nogle dagbøger som katalysatorer gennemlever hun herefter sit liv fyldt med sorger og glæder. Jeanne henter skeletterne frem fra mørket og gør op med dem for atter at begrave dem til evig glemsel.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Papegøjen i denne romans titel er en udstoppet fugl, som den store franske forfatter Gustave Flaubert (1821-1880) havde stående foran sig på sit skrivebord, da han i 1870 erne skrev historien om en gammel tjenestepige. Denne fugl spiller en afgørende rolle for romanens hovedperson, en pensioneret læge, der vil vide alt om Flauberts liv.

Julian Barnes følger sin excentriske hovedperson på hans jagt efter sandheden om den forgudede forfatter. Fra Flauberts seksuelle debut til alderdommens tab af hår og tænder. Fra 1850ernes Rouen og helt ind i soveværelset hos Flauberts veninde Louise. Bogen udkom på engelsk 1984, og den danske oversættelse kom 1987 på forlaget Tiderne Skifter.

Den ihærdige amatørforsker citerer flittigt fra Flauberts bøger og breve. Moderne litteraters naragtige meninger om den berømte forfatter spiddes med satanisk ironi. Men Braithwaite har også selv en historie som han nødtvungent må afsløre. Om sit ægteskab. Om sin kone. Som han elskede men var ham utro og så tog sit eget liv. En sorg han ikke kan komme over og heller ikke finde ord for.  

Julian Barnes (f. 1946) er en af Englands mest læste forfattere. Stort set hele hans forfatterskab bestående af romaner essays og noveller foreligger i dansk oversættelse. Efteråret 2011 fik Barnes årets Man Booker Prize for sin seneste roman Når noget slutter (2011).

København, juni 1885: Den franske maler Paul Gauguin forlader sin danske kone, Mette, og deres børn for at forfølge sin kunstnerdrøm.
 
Alene i København drømmer Mette sig tilbage til de første års stormende lykke i Paris. De synes fjernt fra den virkelighed, hun nu befinder sig i, og den mand, hun modtager breve fra. En selvforsørgende alenemor er et særsyn, men Mette trodser stædigt det bedre borgerskabs normer.
 
København syder af nye, provokerende tanker og ideer om kvindefrigørelse og borgerrettigheder. Tidens store kunstnere, politikere og intellektuelle lægger ofte vejen forbi parrets enestående samling af avantgardistisk malerkunst.
 
Årene går. Pauls breve afspejler et menneske i konflikt med sig selv, sin omverden og sin kunstneriske vision. Rygterne om hans udskejelser chokerer ikke længere hans hårdt prøvede kone. Hvor langt kan hun strække sig for hans kald?
 
I 1897 må Mette per brev overbringe sin mand den værst tænkelige nyhed. Hvad er det, der gør, at parret trods års adskillelse, utallige skuffelser og endeløse skænderier alligevel forbliver hinandens sjælevenner?
 
DIN HENGIVNE er et glødende portræt af en moderne kvinde og hendes svære livsvalg: at elske en kompromisløs kunstner.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

EN DER SPIEGEL-BESTSELLER
Mexico, 1925. Efter en voldsom ulykke må den unge Frida Kahlo opgive sin drøm om at blive læge. Da hun forelsker sig i malergeniet Diego Rivera, dykker hun i stedet ned i kunstens verden. Men deres forbindelse koster hende også dyrt, og Frida må kæmpe for at opnå anerkendelse. Livet giver hende voldsomme ar på både krop og sjæl, og Frida må sande, at lykken kun er til låns. Men ikonet Frida Kahlo står for evigt.
Frida Kahlo og livets farver er en storslået fortælling i serien STÆRKE KVINDERS SKÆBNER, der kaster lys over historiens mest ukuelige kvinder, deres revolutionerende kærlighedsliv og de skæbner, der ikke bare formede dem, men også forandrede historien.

Ingmar Bergmans anmelderroste, selvbiografiske romaner Den gode vilje (1991), Søndagsbarn (1993) og Personlige samtaler (1996) udkommer nu for første gang samlet. Romantrilogien skildrer en medrivende slægshistorie om kærlighed, familie og parforhold, fortalt med humor og intellekt midt i den svenske idyl - med Ingmar Bergmans egen familie i centrum.

Den gode vilje handler om mødet mellem Ingmar Bergmans forældre og skildrer deres forelskelse og ægteskab, indtil de umiddelbart før Ingmar Bergmans fødsel forlader præstegården i Forsboda og flytter til Stockholm. Søndagsbarn skildrer en sommer i Ingmar Bergmans barndom med den bergmanske familie, men også ægteskabet mellem Ingmars far og mor, som det opleves gennem barnets øjne. I Personlige samtaler belyses forældrenes ægteskab, og den katastrofe, det har udviklet sig til, gennem fem personlige samtaler.

Romantrilogien præsenteres nu for første gang i samlet form med et forord af The New Yorker-skribenten Daniel Mendelsohn.

Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.

Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie.

"Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."

-Lise Nørgaard



"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."

-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten



"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."

- Maj-Britt Hestehave, Aalborg Stiftstidende Birgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende.

I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!