Søgeresultater: 45

Pan udkom første 1894 og er blevet betegnet som en digterisk triumf for Knut Hamsun. Det er beretningen om løjtnant Thomas Glahn og hans forhold til to kvinder; den hengivne Eva og den solbrune, lunefulde Edvarda.

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

17-årige Fredrik Markussen er en af Mjøndalens helt store profiler, og mens rygterne svirrer om storklubber og vilde kontrakter, kommer hans far pludselig med et tilbud, som vil gøre Fredrik mangemillionær. Men livet som professionel fodboldspiller i udlandet viser sig at være alt andet, end hvad Fredrik har drømt om. For bag facaden er den professionelle fodboldverden fuld af svære beslutninger, politik og skruppelløse mennesker.

Balzac bliver ofte betragtet som realismens grundlægger, men fra denne historie første gang blev trykt i Revue de Paris I 1834, stod det klart, at han også dyrker og mestrer andre litterære genrer. Og mesteren betragtede selv denne bog som sit hovedværk. Han blander elegant sin tids verdenssyn med myter, filosofi, spiritualitet og religion.

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★ "… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★ "Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Klas Östergren har skrevet en roman om Ibsens birolle-karakter Hilde Wangel, der optræder i dramaerne Fruen fra Havet og Bygmester Solness. I Hilde får vi et portræt af en kvinde, der både er fange i sit eget liv og samtidig mærkværdigt fri. Ikke mindst gennem sin evne til at manipulere andres selvopfattelse med skæbnesvangre konsekvenser til følge.

Den Hilde Wangel, vi først møder i Klas Östergrens nye roman, virker til at leve et meget kontrolleret og sundt liv. Hun arbejder på et rejsebureau i Berlin, som arbejder for at få tyskerne til at holde ferie i de norske fjelde, og hun lever fuldt op til de æblekindede turistplakater.
     Så hvorfor hjemsøges hun pludselig af angstanfald? I sin nød henvender hun sig til en nervelæge, som henviser hende til den nye tids psykoanalytiker, og her begynder hun at fortælle: om moderens død, om stedmoderens mærkelige mørke sider og længsel mod havet, om den bygmester hun beundrede som trængte hende op i et hjørne, da hun bare var en pige, om hvordan hun langt senere opsøgte ham, lokkede ham og styrtede ham i fordærv.
     Alt er på mærkelig vis sammenfattet i et engelsk stel, et tilsyneladende uskyldigt landligt motiv i blåhvidt porcelæn, hvor hyrden og hyrdinden i fadets midte synes involveret i noget meget mere skummelt, end først antaget.

Gribende fortælling om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker og et mesterligt portræt af en kvinde, der går sine egne veje.