Søgeresultater: 29

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

En uforglemmelig fortælling om venskab og sammenhold baseret på den virkelige historie om de heltemodige bibliotekarer på Det amerikanske bibliotek i Paris, som under anden verdenskrig satte sig op mod fjenden og beviste, at litteraturen har en enestående evne til at bringe os sammen i nødens stund. PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt. MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. ”Som skræddersyet til alle, der elsker bøger og biblioteker.” – Kirkus Reviews ”De to fortællespor giver et vidunderligt indblik i relationer og venskaber på tværs af tid og sted.” – BookPage

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter.  Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket? SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.

En tv-meteorolog og en sportsreporter slår sig sammen for at genforene deres fraskilte chefer med uforudsete resultater i denne charmerende romantiske komedie fra forfatteren af Ekskærester on air.

”Da jeg var barn, elskede jeg ældre mænd, og jeg kunne mærke, at de også elskede mig.” Sådan begynder vores skarpsindige kvindelige fortæller – en populær 58-årig lektor i engelsk, hvis karismatiske mand og kollega er suspenderet, mens det bliver undersøgt, om han har haft upassende forhold til sine tidligere studerende. Parret har altid haft en aftale, når det kom til udenomsægteskabelige forhold, men med de nye beskyldninger er livet blevet langt mere besværligt for dem begge. Og da vores fortæller samtidig bliver mere og mere erotisk betaget af Vladimir, en gift, prisbelønnet, ung romanforfatter, der netop er an kommet på campus, er ægteparrets fælles tilværelse tæt på at bryde i brand. Med denne modige, provokerende og ualmindeligt selvsikre debut tager Julia May Jonas os med ind i et sprængfarligt område, hvor moralske grænser støder sammen med det menneskelige hjertes drifter. Vladimir er en stærkt underholdende og sort humoristisk pageturner, der giver et nuanceret indblik i vores tidspersonlige og politiske minefelt og det grå område mellem magt og begær. ”Romankunst af fineste karat” – Kristeligt Dagblad ”Hold op en vanvittig, intelligent og provokerende debutroman!” – Bogblogger.dk

En gang imellem sker det, at et ungt menneske, uden forudsætninger eller litterær bagage, får en til at stoppe og lytte efter. Det er stemmen, evnen til at formidle eget og andre unges univers. Den stemme er LEA. Som 14-årig skrev hun disse digte, som hun nu debuterer med. Lea Pedersen, f. 2004

Oven på sin mors død og et forlist pseudoparforhold tager en ung kvinde i eksil i familiens sommerhus på ubestemt tid. Det er uden for sæson, naturen er semifjendtlig, og fortiden trænger sig på. Mens bogens fortæller langsomt overgiver sig til omgivelserne, udrulles historierne om alt det, hun har med sig. Sammentræf og svære beslutninger får pludselige afgørende konsekvenser for resten af hendes liv. En fortælling om klistret kærlighed, et livslangt venskab, om blød lykke og det ufattelige i, at alle løber tør for tid. Med hensyn til at blive ny er en roman om de øjeblikke, der gør et liv. En formskarp, tragikomisk og eksistentiel roman fra en ny stor litterær stemme, den prisvindende dramatiker Kirstine K. Høgsbro. Kirstine K. Høgsbro (f.1979) debuterede som dramatiker i 2013 med kærlighedssatiren Hvor er du egentlig grim når du er liderlig. Året efter kom monologen Lugter det lidt af lykke, som hun modtog en Talent Reumert for. Siden har hun bl.a. skrevet Barselsstuen 2.0 (2016) til det Kongelige Teater samt den samfundskritiske og tragikomiske Efter tiden (2019), der spillede på Teater Grob, og som hun også selv iscenesatte. Med hensyn til at blive ny er hendes skønlitterære debut.

Finalist i Goodreads Choice Awards for bedste historiske roman En gribende roman om en ung kvinde, der hjælper hundredvis af børn med at flygte fra nazisterne, baseret på en virkelig historie fra anden verdenskrig. Den unge Eva må i 1942 flygte fra Paris, fordi hendes far, som er polsk jøde, bliver arresteret. Flugten fører hende til en lille landsby, hvor hun kommer med i en modstandsgruppe, der smugler jødiske børn over grænsen til Schweiz. I forbindelse med flugten får børnene ny identitet, og for at deres oprindelige navne ikke skal blive glemt for eftertiden, skriver Eva og hendes ven Rémy dem ind i en gammel bog ved hjælp af kodeskrift. Mere end 65 år senere arbejder Eva som bibliotekar i Florida. En morgen ser hun til sin store overraskelse et fotografi i avisen af den gamle bog med børnenes navne. Bogen er nu placeret på et bibliotek i Berlin, og den ser ud til at indeholde en kodeskrift, men forskerne ved hverken, hvor bogen kommer fra, eller hvad koderne betyder. Kun Eva kan svare på gåden – men har hun kræfter nok til at opsøge gamle minder om krigens grusomheder? ”En hjertegribende fortælling om overlevelse og heltemod.” – People Magazine ”Hvis du elskede Martha Hall Kellys Blomstrende syrener og Kristin Hannahs Nattergalen, vil du også elske De glemte børns bog. Anbefales til alle fans af historiske romaner om anden verdenskrig.” – Library Journal ”Kristin Harmels bøger vækker glemte, men hjerteskærende ægte historier fra anden verdenskrig til live, altid med et drys af spænding og kærlighed.” – Booklist

SPÆNDING, ROMANTIK OG MØRKE FAMILIEHEMMELIGHEDER I SKÅNE

Elisabeth Stiernfors er lovet bort til den usympatiske baron von Strauss. Men da den fattige huslærer Mathias Storm forelsker sig i hende, må Elisabeth træffe et svært valg.

Hendes eneste fortrolige er kammerpigen Vera, og et stærkt men også kompliceret venskab spirer frem mellem de to. Men hvad vil der ske med Vera, når Elisabeth gifter sig?

Samtidigt kæmper Elisabeths storesøster, Cecilia, for at få sit nye liv med ægtemanden Jacques Rousseau til at fungere. Men da et barn efterlades på deres dørtrin, og Jacques forbyder Cecilia at hjælpe barnet, må Cecilia træffe en skelsættende beslutning …

POLARNAT er andet bind i Frida Skybäcks trilogi om søstrene Stiernfors. Serien er et gribende historisk drama om kærlighed, søsterskab og de udfordringer, som unge kvinder i 1800-tallet stod over for i kampen for frihed og selvbestemmelse.

”En roman fyldt med intriger, drama og forviklinger … Polarnat er en velskreven pageturner, som jeg nød i fulde drag.”
– SKÅNSKA DAGBLADET

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.