Søgeresultater: 39

Anna Weber har styret familiens handelskammer i flere år efter sin mands pludselige død. Nu vender hendes ældste søn, Joakim Weber den yngre, tilbage fra Lübeck for at indtage pladsen som købmandsslægtens overhoved.

Anna må træde et skridt tilbage og får i stedet til opgave at bortgifte sine tvillingedøtre, Hanne og Hilda. Hilda bliver forlovet med en rig, ældre enkemand – en svær skæbne for en ung kvinde, selv den livlige og energiske Hilda.

Hanne er derimod ulykkeligt forelsket i sin mors hengivne beundrer, som også får Annas krop til at gløde igen. Anna må træffe et svært valg mellem sine egne følelser, moderlige pligter og slægtens interesser. Men da den hårdeste skæbne rammer Anna, går det omsider op for hende, hvad hun skal gøre …

KØBMANDSSLÆGTEN er anden bog i Købmandsserien, der følger familien Weber op igennem 1700- og 1800-tallet. Serien er fuld af kærlighed, familiebånd og naturbeskrivelser fra det smukke og barske Finland.

De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. ”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.” THE GUARDIAN ”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.” MARGARET ATWOOD

To familier, en hvid og en sort, knyttet sammen af hemmeligheder, død og sorg. Regina Porters debutroman er et gnistrende og gribende panorama over seks turbulente årtier i USA.

Det er 1925, og den irske uafhængighedskrig er for længst slut. Men meget synes tabt, og Kitty, Celia og Bridie er adskilt af både fysisk afstand og følelser. I det vestlige Irland er Castle Deverill, som har været i familien Deverills eje i generationer, brændt ned til grunden. Den unge Celia er dog fast besluttet på at genopbygge sin families slot i alt dets pragt. Hun har giftet sig godt og har pengene til det. Men i horisonten samler der sig mørke skyer, og verdensøkonomien kastes snart ud i et voldsomt uvejr. Alt, hvad der før virkede så sikkert, synes pludselig så flygtigt. Santa Montefiores generationsfortælling om kvinderne fra Castle Deverill fortsætter i dette andet bind af Slotskrøniken. Bogserien er perfekt for fans af Downton Abbey. Det siger læsere og anmeldere om Santa Montefiores bøger: "En vidunderlig romantisk fortælling om familiehemmeligheder og kærlighed." - Fem stjerner, ugebladet SØNDAG om Fyrtårnets hemmeligheder. "Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig." - Skaberen af Downton Abbey, Julian Fellowes, om den første bog i Slotskrøniken, Sange om krig og kærlighed. "Virkelig, virkelig god og meget rørende. I skrivestil minder forfatteren mig om Lucinda Riley." Læser på Goodreads om Mød mig under ombutræet.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Første bog i ny historisk romanserie med masser af drama, kærlighed og intriger. Skrevet af en af Sverige store bestsellerforfattere med næsten 1 mio. bøger solgt.

London, 1960'erne. På Hotel Flanagans er gæsterne rige og berømte, og alle stræber de efter at blive indbudt til hoteldirektør Linda Lansings famøse og overdådige fester på hotellet. Men i virkeligheden trives Linda ikke helt i rollen som hotelejer. Hun er egentlig bare en meget almindelig og jordnær kvinde fra Fjällbacka i Sverige, som har arvet Flanagans efter sin engelske far. Selv om hun efterhånden har været i branchen i nogle år, er udfordringerne mange, især som kvindelig chef. Dertil kommer, at hendes egen faster og fætre ikke ser hende som den retmæssige arving og gør alt, hvad de kan, for at spænde ben for hende og overtale hende til at sælge og rejse hjem til Sverige.

Da Linda står overfor ny modgang, må hun gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder. 

Anden bog om livet på Hotel Flanagans, dets ejere og gæster foregår i 1980'erne og tredje og sidste bog er nutidig.

Efter skandalen til juleballet vil Roses far sende hende på et dannelsesophold i Danmark og hermed tvinge hende væk fra Torkel. Men ingen kan tøjle et hjerte, allermindst et, der er ungt og forelsket. Margrete er en stum kniplerske, og hun laver de smukkeste kniplinger i Christiania. Tilfældigvis støder hun ind i Rose og frøken Aurelia Collett, og så tager hendes liv en uventet drejning. Imens er Alise fortvivlet over forlovelsen mellem Birk og Aurelia. Vil lykken vende, eller ser alt sort ud? Midt i al fortvivlelsen taber Alice kameliaskrinet, som hun har arvet fra sin bedstemor, og som engang tilhørte fru Juliane, den tidligere grevinde på Sommersholm. Alise opdager, at skrinet er mere end en vidnesbyrd om bedstemorens liv som kammerpige. I årtier har det skjult en anden historie – en historie, de kan ændre livet på Sommersholm i Hovedgaard. Kameliaskrinet er anden bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallers Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

New Zealand, 1893. Fyrre år efter at hendes mormor, den smukke Gwyneira McKenzie, rejste fra Wales til den anden ende af jorden for at gifte sig med en velhavende fårebaron, er barnebarnet Elaine O’Keefe familiens lysende håb. Hun har ikke kun arvet sin bedstemors røde hår, men også hendes store hjerte og kærlighed til New Zealand.
Da den flotte, unge irer William Martyn dukker op, giver hun hurtigt efter for hans charme, uden at spekulere over, hvorvidt hans hensigter er oprigtige. Og hun får sit hjerte knust, da Kura Warden, hendes kusine af maoriafstamning, kommer på visit og tiltrækker Williams opmærksomhed.
Med New Zealands mægtige natur som baggrundstæppe må de to unge kvinder kæmpe for at finde fodfæste. Men selv ved verdens ende er der kærlighed, eventyr og varigt venskab at vinde – hvis ellers de tør stole på sig selv og hinanden. MAORIERNES SANG – del 2 er fjerde bind i Sarah Larks storslåede New Zealand-saga