Søgeresultater: 119

”Jeg har været min mand utro”. Sådan lyder den meget berømte første linje i Sigrid Undsets debutroman Fru Marta Oulie, som nu for første gang kan læses på dansk. Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og får hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har begået. Da Otto bliver først syg og siden er på gravens rand, forstærkes Martas dårlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er på spil i spørgsmålet om troskab og synd.

Pia glæder sig til at skulle på date med Jens. Det bliver en stormfuld forelskelse. Endelig har hun mødt en mand, der prioriterer hende højt. Så klapper fælden. Manden Jens, hun forelskede sig i, findes ikke. I stedet står en fremmed mand foran hende.

Lena er gift med Jesper. Sammen har de to børn. De er aktive i kirken, og på overfladen ånder alt fred og idyl, men bag facaden lurer konflikterne, misforståelserne og uforsonligheden. Da Lena på arbejdet falder i snak med kollegaen Mikkel, møder hun i ham den samtalepartner og det modspil, hun har savnet så længe ...

Historisk roman, der foregår i cirkusmiljøet 1894-1916. Bogen er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Irma var akrobat, klovn, musiker, rytter og varietékunstner. Hendes tre brødre var Arnold, Louis og Frederik (Gugele) Schmidt, der senere stiftede Cirkus Brdr. Schmidt.

Kærlighed kan ikke købes for penge. 10.000 pund er bare rigtig mange penge. Særligt for 17-årige Lola, der får stukket pengene i hånden af sin snobbede svigermor. Betingelsen: at hun holder sig væk fra sin kæreste Dougie. Men 10 år senere har skæbnen bragt dem sammen igen, og Lola frygter, hvordan Dougie vil reagere, når han hører den sande historie, om hvorfor Lola knuste hans hjerte. Kan hun få ham tilbage uden at fortælle ham sandheden?

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

DET ER SENSOMMER PÅ GOTLAND. Kriminalinspektør Maria Wern og hendes familie er taget ud til deres nye sommerhus, men det går hurtigt op for Wern, at området ikke er så idyllisk som først antaget. Mens hun undersøger en række indbrud i området, bliver hendes bonussøn overfaldet. Og til en fest med de nye naboer står et nærliggende hus pludselig i flammer, og panikken breder sig. Næste morgen er politichef Tomas Hartmans datter Sofi sporløst forsvundet. Hun forsvinder dagen før, hun skulle præsentere resultaterne af en undersøgelse af olieboringens indvirkning på øen, som både miljøaktivister og pengestærke kræfter er meget interesserede i. Derudover er Sofi sårbar og kæmper med sine egne dæmoner – måske vil hun slet ikke findes? Maria Wern bliver sat på sagen, der hurtigt udvikler sig til at være et kapløb mod tiden.

”Hør, vi er klar over, at det er meget personligt. Men det er jo også det, der gør det vigtigt. Det skal jo røre noget, både for os her, og for dem, der lytter med. Det skal være ægte.” ”Der kom også en del meget ægte konsekvenser ud af det,” siger jeg med en lille latter, der åbenbart rammer helt skævt, for de to pigers ansigter falmer, og der bliver så stille, at man igen kan høre gadens rumlen." Hvor går man hen, når hele ens verden falder sammen, og man vælger spotlightet og berømmelsen fra? KRIGER er en autofiktiv roman om et af de sværeste valg i livet; at vælge alt det fra, som før betød allermest. At stå tilbage med sig selv, sine børn og intet andet. At mærke sig selv, når der skal ryddes ud og bygges op på ny. Fra den ene dag til den anden forlod Søren Byder sit liv som feteret skuespiller og startede forfra i en verden, han slet ikke kendte. KRIGER er den autofiktive historie om bruddet og genopbygningen, om lyset og mørket fra barndommen og de mange dage, der former et menneske. SØREN BYDER, f. 1972, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999 og har i perioder siden 1998 været tilknyttet Det Kongelige Teater. Søren Byder forsvandt fra filmverdenen og de skrå brædder i 2009 og gik fra at være feteret skuespiller til stilladsarbejder. Fra at være gift med en celebrity til at være enlig far til tre i en boligblok nær Gellerupparken. Søren Byder er særligt kendt fra tv-serierne Hotellet, Nikolaj og Julie og fra filmene Se til venstre, der er en svensker og Bella, min Bella, ligesom han har medvirket i store internationale produktioner.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

En solrig majdag flytter den unge Madeleine Grey til en lille skånsk kystby, hvor hun skal arbejde som frivillig. Men efter få uger forsvinder hun sporløst, og alle eftersøgninger ender blindt.

30 år senere modtager hendes søster Patricia et anonymt brev med Madeleines halskæde vedlagt. Hun rejser til Skåne i et sidste forsøg på at finde sin søster. Hun indlogerer sig på Monas Bed, Breakfast & Books, hvor hun møder en gruppe læseglade kvinder. Mellem deres snakke om bøger, kærlighed og besværlige ægtemænd begynder de at grave i Madeleines mystiske forsvinden.

Men ikke alle byens indbyggere er lige imødekommende, og snart går det op for Patricia, at hendes spørgsmål river op i gamle sår. Hvad var det egentlig, der skete med Madeleine, da hun i sin tid forsvandt, og hvilke mørke hemmeligheder forsøger de lokale at skjule?

Bogklubben ved verdens ende er en fortælling om, hvordan fortidens ugerninger altid kommer for en dag, og om hvordan bøger, kærlighed og venskab kan hele gamle sår og hjælpe nye begyndelser på vej.

Pressen skriver: 

»Læsere af Lucinda Rileys bøger vil føle sig underholdt.«
– Lektørudtalelse 

»En smuk feelgoodroman.«
***** – Bogens liv 

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

"Børn undfanget mens man er fuld tæller ikke" En ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.