Søgeresultater: 31

Sophy ankommer til Lady Ombersleys hus i London med en abe. Hun er ikke den generte, tilbageholdende pige, hendes faster havde forventet; den formidable Sophy er en kvik, opfindsom og sprudlende ung kvinde.
Det går hurtigt op for Sophy, at familien har masser af problemer: hendes kusine Cecilia er forelsket i en fattig digter, og fætter Charles er forlovet med en kedeligt korrekt kvinde. Sophys onkel har ikke styr på noget, og de yngre børn trænger til at opleve lidt sjov og frihed. De har alle tydeligt brug for hendes hjælp, og med sin foretagsomme og optimistiske personlighed, er Sophy i stand til at finde en løsning på ethvert problem, selv – eller måske især når – hendes numre er ved at drive Charles til vanvid.
"Den formidable Sophy" er en selvstændig roman. Georgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årige, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.

I dette femte og helt nye bind i Ravenel-serien betyder mødet med Weston Ravenel en storm af splittede følelser i den unge enke Phoebe, lady Clares sind.

Selv om den smukke unge enke, Phoebe, lady Clare, aldrig har mødt Weston Ravenel, er der én ting, hun er sikker på: Han er den usling, som gjorde hendes afdøde mands skoletid til et helvede. Men da Phoebe deltager i et bryllup i familien, støder hun ind i en flot og charmerende fremmed, som får hendes blod til at rulle. Og da de bliver introduceret, viser det sig, at han er ingen anden end Weston Ravenel. Den rødhårede skønhed tænder en brand i ham, men West er sig sin anløbne fortid bevidst og klar over, at en kvinde som Phoebe er uden for hans rækkevidde. Hun er nemlig datter af Evangelina Jenner, den kvinde, der i sin tid løb væk og giftede sig med den berygtede Sebastian, lord St. Vincent - den nuværende hertug af Kingston. Phoebe gør alt for at komme tættere på manden, der har vist hende, hvad nydelse kan være. Vil deres overvældende passion for hinanden være nok til at bekæmpe fortidens spøgelser? Det kan kun djævelens datter vide ...

Pressen skriver:

»Ravenel-familien er tilbage, og det er lige så hot som det plejer! … Skøn fortsættelse i serien om Ravenel-familien og en virkelig dejlig kærlighedshistorie.«
– Iben Jakobsen, lektør

Det kommer bag på alle, da det viser sig, at den afdøde jarl af Spenborough har gjort Ivo Barrasford, markis af Rotherham, til værge for sin unge datter, lady Serena Carlow. Serena og Rotherham har tidligere været forlovede, men Serena ophævede forbindelsen. Nu har Rotherham råderet over Serenas formue samt ret til at bestemme om og med hvem, hun må gifte sig. Han er opsat på at overtage sin arv – og Serenas barndomshjem – men Serena er ikke så let at kontrollere. Og da hun og hendes unge stedmor, Fanny, rejser til Bath, bliver der for alvor vendt op og ned på byen og dens selskabsliv …

Georgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årig, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.

En af de største og mest elskede kærlighedsromaner foreligger nu i en ny, uforkortet og tidssvarende oversættelse. Med forord af Johanna Schreiber og Mette Rolan-Kjærsgaard. Borte med blæstens status som romantisk klassiker er hævet over enhver tvivl. Bogen udspiller sig i de amerikanske sydstater under og efter borgerkrigen, hvor slaveri og racisme er en del af baggrundstapetet. Borte med blæsten er en roman om stor kærlighed og om en kvinde, som mister alt og må bryde samfundets normer for at klare sig. Denne nye oversættelse er fuldstændig og moderniseret. Så vidt det har været muligt, undgår den nedsættende og racistisk sprogbrug. I bogens forord perspektiverer den svenske forfatter Johanna Schreiber bogen i forhold til MeToo, Black Lives Matter og kvindens position i samfundet, mens journalist og USA-kender Mette Rolan-Kjærsgaard belyser, hvordan borgerkrigens eftervirkning stadig kan ses i det amerikanske samfund. Margaret Mitchell blev født i Atlanta i 1890 og døde i samme by i 1949. Hun arbejdede som journalist og nåede kun at udgive én bog. Borte med blæsten udkom i 1936 og modtog Pulitzerprisen året efter. Den blev hurtigt en bestseller, og da filmen fik premiere i 1939, øgedes bogens popularitet og salgstal yderligere. Borte med blæsten står i dag som et uomgængeligt højdepunkt i den romantiske litteratur.

En New York Times-bestseller, der viser det skrøbelige menneskeliv bag Hollywood-livets blændende stråleglans.
Det aldrende Hollywood-ikon Evelyn Hugo fører en notorisk afsondret tilværelse. Men ud af det blå bebuder hun, at hun endelig er parat til at blotlægge alle slibrige detaljer om sit glamourøse og skandaløse liv. Det skal ske i en række interviews med den ukendte journalist Monique Grant – og ingen er mere overrasket over dette end Monique selv.
I skuespillerindens overdådige lejlighed på New Yorks Upper East Side lytter hun til Evelyns fortælling om sit legendariske liv, fra karrierens start i 50’ernes Los Angeles til hendes beslutning om at forlade showbusiness i 80’erne – og selvfølgelig om hendes syv ægtemænd undervejs. Evelyns beretning blotlægger et stjernebestrøet liv med skånselsløs ambition, uventet venskab og en stor, forbudt kærlighed, og Monique begynder så småt at mærke en ægte forbindelse til kvinden bag ikonet. Men efterhånden som fortællingen om for- tiden indhenter nutiden står det klart, at Evelyns og Moniques liv er forbundne på tragisk og uigenkaldelig vis.
Evelyn Hugos syv ægtemænd er skrevet med Taylor Jenkins Reids karakteristiske talent for at skabe komplekse figurer, som læseren instinktivt holder med og af. Samtidig er det en fascinerende rejse gennem det gamle Hollywoods mytologiske stjerneglans og ud på den anden side til en barsk virkelig- hed, hvor to kvinder må kæmpe med, hvad det vil sige at stå ansigt til ansigt med sandheden. Og ikke mindst hvad det vil kræve af dem begge.

Trude Teiges debutroman HAVET SYNGER (2002) og opfølgeren AT LÆNE SIG MOD VINDEN (2004) er den medrivende beretning om Kristiane – inspireret af historien om Teiges egen tipoldemor.

Året er 1946 og Rebecca Swift kan se sine drømme om både kærlighed og et liv som kunstner stille forsvinde. Og så forsvinder hun selv i bølgerne ud for Australiens vilde kyst.

Fyrre år senere er Tess Millers drømme ligeledes ved at falde fra hinanden. Den succesfulde New York-redaktør har mistet sit vigtigste forfatterskab til forlagets nye talent, og hun sidder tilbage med Edward Russel, en afdanket, australsk digter, der er ved at skrive en roman om en ukendt kunstner ved navn Rebecca Swift. Men Tess har undervurderet Edward, for hans bog bygger på en sand historie – en fortælling om en brændende og tragisk romance, og et mysterium der udspiller sig mellem en gruppe af efterkrigstidens kunstnere. For hvad skete der i virkeligheden med Rebecca?

Efterhånden som Rebeccas fortid fletter sig sammen med nutiden, må Tess indse, at hun er ved at falde for den sidste mand, hun troede, hun kunne blive tiltrukket af. Og at sand kærlighed ikke bare sådan forsvinder.

Ella Carey har udgivet en lang række bestsellere, og hendes bøger er oversat til mange sprog. Hendes romaner tager ofte udgangspunkt i virkelige hændelser eller i historiske begivenheder.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

HAVET SYNGER er en gribende fortælling om en stærk kvinde i et mandsdomineret fiskersamfund i 1800-tallet. Livet på den lille norske ø Sunnmøre er præget af kampen mod naturens kræfter, af fordomme og klasseskel – men også af sammenhold, livskraft og kærlighed.

Gribende historisk roman om kærlighed og overlevelse i 1930'ernes Ukraine.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,