Søgeresultater: 22

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

En kærlighedserklæring til klodens liv. En episk historie om den altopslugende passion hos en kvinde, der først famlende, siden selvsikkert finder sin egen stemme og vej. På samme vis som insekter undergår gådefulde metamorfoser, forandres Maria gennem 370 år og bliver undervejs et betagende billede på kvindens frigørelseshistorie "Kvinden der elskede insekter er som et japansk træsnit, der folder sig langsomt, blidt og eksotisk ud. Gådefuld og fantastisk fascinerende" – Helsingin Sanomat

En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring.



Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang.



Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor. Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.

Fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN kommer her en ny, stor og underholdende fortælling.

GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.

I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.

I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden.

I fængselscellen har 21-årige Harriet god tid til at tænke over sit liv. Mens hun ligger i sin køje, spejler hun sig i de historier, bedstemor Bebe har fortalt om hendes mor, bedstemor og oldemor. For hvordan er hun selv endt her, bedst som hun troede, at hun gik i slægtens fodspor i kampen for ret og retfærdighed?

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus‘ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.

"Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse. Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.