Søgeresultater: 27

Enkerne på Bajonetmøllen III er sidste bind i Erik Juul Clausens trilogi om to danske familiers skæbne i tre generationer. Vi følger nu familiernes liv i lys og skygge i perioden fra 1915-1945 og dermed også under de dramatiske indflydelser fra både 1. og 2. verdenskrig. Cecilie Nejstgaard fra Nonnemøllens to sønner er ufrivilligt blevet inddraget i 1. verdenskrig som henholdsvis soldat og feltlæge på tysk side. Gennem deres breve hjem til familien får vi beskrivelser af de voldsomme slag på nært hold og deres grufulde konsekvenser såsom massedød og granatchok. Da Cecilie mister både sin søn Ole og sin mand Julius i forbindelse med 1. verdenskrig, bliver hendes grandnevø Claus Koustrup Kollekolle bestyrer af Nonnemøllen. Det er især gennem hans søn, Stefan Koustrup, som er hestehandler og spillemand, at vi får indblik i 2. verdenskrig. Stefan er i al hemmelighed modstandsmand, men spiller violin til de tyske soldaters balaftener, hvor han gennem samtaler med SS-psykiateren Felix Heide for eksempel får at vide, at Hitler og de andre ledende nazister indtager store mængder narkotika. Vi præsenteres desuden for Krystalnatten, Gestapos strategier, Stalins støtte til Hitler og meget mere om 2. verdenskrig, der endnu en gang står frem som det værste kapitel i menneskehedens historie.

I årene efter 1864 er Danmark er opfyldt af den livsvilje og overlevelseskraft der kan opstå i et folk efter en tabt krig, og Danmark rejser sig med overraskende hurtighed. De to familier på godset Harrestrup og gården Nonnemøllen, tilsammen kaldet Bajonetmøllen, fremstiller stadig knive. Da godsejer Wolffsen opfinder en bajonet, der med et snuptag kan monteres på Indianerdræberen, den nye Winchester-riffel, som er den mest solgte i USA – også solgt i Dansk Vestindien – sker der voldsomme forandringer i familielivet. Enkerne på Bajonetmøllen er fortællingen om Georgine Wolffsen og Kathrine Kollekolle, som er vidt forskellige af oprindelse og uddannelse, men ens i viljestyrke og krav om ligestilling. Handlingen udspiller sig dels i Danmark, dels i Dansk Vestindien, Belgien og Frankrig, hvor 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

Erotik bestemte Marie Grubbes liv. Hun var en stærk kvinde, der søgte at realisere sine voldsomme drifter og drømme. Som datter af herremanden på Tjele blev hun fint gift med Frederik 3s søn Ulrik Frederik Gyldenløve, men hverken dette eller hendes andet ægteskab førte lykke med sig. Marie havde adskillige elskere, men først da det begyndte at gå socialt ned ad bakke for hende, fandt hun en mand, hun kunne respektere: den primitive Søren, der var krovært og færgemand i Borrehuset ved Grønsund.

Forfatteren J.P. Jacobsen skrev Fru Marie Grubbe i 1876.

Ragnhilds saga fortæller et kvindeliv fra den sene vikingetid, om mænd og sønner der drager i krig, om to kvinder og to brødre, om den nye religion, der trænger sig på, splitter familier ad, og omstyrter livet i bygden.

Ragnhild Hestehov er en fortælling om kvindeliv i slutningen af vikingetiden – en brydningstid, hvor nordiske guder afløses af Hvidekrist.

Estrid er en ung mor og bondekone da en grådig jarl ødelægger hendes liv. Men mødet med Sorte Thorsten bringer hende til havs som skjoldmø og lærer hende at kæmpe for det hun har kært. Og at tage hævn.

Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed.

Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger. Gennem sit kunstneriske arbejde når han frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.

Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde – hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.

Dværgens Bog er en eventyrlig roman om kunstens og kærlighedens afgørende kraft.

"Vibeke Arndal maler et meget farverigt billede frem af adelens husførelse, skikke og kulturelle interesser, som alt sammen spejles i den reflekterede og distancerede dværgs blik."
- Jyllands-Posten

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

De skruppelløse brødre von Flanck er ude efter et gavebrev, som kongen har overrakt Lydia Stage og hendes efterkommere. Den unge Berend Grim vil hjælpe Lydia og forsøger at få brevet bragt over til Skåne. På vejen bliver han overfaldet, men reddes af den smukke Caroline. Og netop hun viser sig at blive en vigtig brik i dette farlige spil.

Med udgangspunkt i den unge Clara, der giftes ind i Sparre-familien, skildres her tiden omkring Grevefejden i Danmark. En medrivende fortælling om en turbulent tid i Danmarks historie med både drama, blodige opgør og intriger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.