Søgeresultater: 347

I "De røde bånd" følger vi tre kvinder på deres vej gennem livet. Margrethe Høeg har allerede været meget igennem, og livet har sat sit præg på godt og ondt hos den ældre kvinde. Elise er en dygtig kunstner, men står en dag over for valget mellem kunsten og kærligheden. Tove er kun 16 år, og da hun forelsker sig i Dick, roder det op i en masse minder fra hendes uharmoniske barndom og sorgen efter hendes elskede fars død. Aase Hansen (1893-1981) var en dansk forfatter, oversætter, lærer og litterær konsulent. Hun blev uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og tysk og arbejdede i en periode som folkeskolelærer og gymnasielærer. Aase Hansen debuterede som forfatter i 1929 med romanen "Ebba Berings studentertid", og siden blev det til en perlerække af populære og anmelderroste romaner. I løbet af sit liv modtog Aase Hansen en lang række legater og priser heriblandt Herman Bangs Mindelegat og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.

Kirsten er en kvindelig kunstmaler – boheme, globetrotter, og så boltrer hun sig i mandlige bekendtskaber. Karin Michaëlis’ roman "Hjertets vagabond" går tæt på og fortæller i brevform om Kirstens liv og mændene, der stadig afløser hinanden, efterhånden som hun giver dem løbepas.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.


Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

"Du vil synes, han er grim. Han er florentiner. Hans øjne er så mørke, at de slukker alle udtryk."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i den græske borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Novellesamlingen "Elise" tegner en række kvindeportrætter, der hver især viser forfatter Harald Herdals psykologisk indfølende optagethed af kvindens styrke i kampen for selvstændighed og kærlighed. Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

... og er man til historiske romaner, er der ingen vej uden om den spændende og velskrevne roman, Philippa Gregory har skrevet. Jydske Vestkysten

"En anderledes historisk roman om Tudor-tidens England." Søndag

Det anspændte forhold mellem Maria og Elizabeth, døtre af Henrik VIII, er efterhånden velkendt stof. Kampen om tronen, om troen, om folkets kærlighed, om den spanske prins Filips kærlighed, ja om så mange ting, forpestede stemningen ved det engelske hof og fik alle hoffolk til at krybe langs væggene af skræk.

Til dette hof ankommer en ung kvinde, Hannah, i allerdybeste hemmelighed praktiserende jøde og på flugt fra Inkvisitionen. Hannah har en evne: Hun ser ting, eller rettere en gang imellem tager tungen magten over hende, og hun siger ting, taler om noget, der endnu ikke er sket, advarer om endnu ikke erkendte farer. En uvurderlig evne for en dronning, der hele tiden frygter for sit liv.

Bogen er Murakamis femte roman på dansk. Den forener alle forfatterens bedste litterære træk, kærlighedshistorien, mysteriet om den forsvundne elskede, beskrivelsen af det moderne Japan set i både frø- og fugleperspektiv og endelig den stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af kærlighedens og længslens væsen.

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for hendes ejendommelige livshistorie.

Anna Ladegaard (1913-2000) dansk forfatter med et internationalt udsyn; arbejdede i udgangspunktet med turisme i flere europæiske lande, senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia for i 1960 at vende tilbage og slå sig ned i Danmark, kun afbrudt af enkelte ophold i Spanien. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, der består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober fra 1966 udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over et vægtigt ægteskabsanalytisk indhold er det kendetegnede for Anna Ladegaards romaner, at de er omhyggeligt komponerede og helt elementært spændende, og at synsvinklen altid er kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Minoo er træt af ikke at møde nogen mænd – men især træt af, at hendes mor bliver ved med at arrangere dates til hende, og at hendes søstre bliver ved med at sige, at hun er for kræsen.

Men hvad hun ikke ved er, at kærlighedsenglen Astrild har en plan. Og da Minoo en mørk februareftermiddag lokkes ned i en erotisk butik, fører et gådefuldt møde til en oplevelse, hun sent vil glemme …

Kærlighedsmiraklet er en erotisk novelle om at lære nye sider af sig selv at kende og om at finde kærligheden steder, man bestemt ikke regnede med.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.