Søgeresultater: 153

"Næsten kun om kærlighed" er en række af Charlotte Strandgaards fine digte om især det kvindelige univers. Som noget helt nyt, og også provokerende, i sin litterære samtid inddrog Charlotte Strandgaard termer fra det kvindelige univers og indkorporerede dem i poesiens vokabular, fx "menstruation". Dette giver en unik, konkret og ikke mindst vedkommende poesi.

Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

Anne-Marie lever i et åbent ægteskab, hvor hverken hun selv eller hendes mand sætter grænser for hinandens seksuelle eskapader. Men da hendes mand en dag erklærer, at han vil holde sommerferie med sin elskerinde, begynder den ellers så selvsikre kvinde at komme i konflikt med sine egne følelser og sit forhold til manden ...

"Midsommer" er en uafhængig fortsættelse af Keld Belerts roman "Glasbjerget", hvor man også følger Anne-Maries liv.

Keld Belert (1936-2002) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller, børnebøger og ungdomsbøger. Ved siden af sit virke som forfatter arbejdede Keld Belert som gymnasielærer, og mange af hans historiske romaner såvel som hans arbejdshæfter om litteratur kan bruges som en del af undervisning.

Irene er en benhård karrierekvinde omkring de 40 år. Hele livet har hun arbejdet målrettet på at blive til noget. Og ikke mindst blive uafhængig af andre. Men netop som hun takker ja til drømmejobbet, begynder facaden at krakelere. For ikke at tabe ansigt foran sine kollegaer, rejser Irene til et kursted, som hun har fået anbefalet. Men da Irene ankommer, er hun den eneste på stedet. Lidt efter lidt dukker flere personer op, ligeså gør spørgsmålene og ikke mindst fortrængningerne.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er temaer i hans romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Den smukke Agnete Lindemann har en broget fortid. Hun er af god familie, men fraskilt, og da eksmanden går konkurs, kan han ikke længere betale hende underhold. For at forsørge sig selv må Agnete stjæle, nasse på venner, arrangere falske indsamlinger og anden mere eller mindre lyssky virksomhed. Hendes overlevelsesstrategier virker her og nu, men senere i livet får de uoverskuelige konsekvenser ...

Agnete er blevet kaldt Amalie Skrams med sympatiske kvindeskikkelse, og på mange måder minder skuespillet, der bærer hendes navn, om Henrik Ibsens "Et dukkehjem".

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

"Den som tier" er en historie om tre piger, der vokser op i et provinsielt forstadsmiljø i begyndelsen af 1960‘erne. De kommer fra forskellige samfundslag og har umiddelbart ikke meget tilfælles. Alligevel binder deres skæbner sammen på overraskende vis. Det er en roman om stræbsomhed, om løgne og forstillelse.

Trine Gregorius (f. 1957) er en dansk journalist og forfatter. Hun blev færdiguddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1989 og har siden da blandt andet været journalist på Politiken, DR, Radioavisen, B.T. og været studievært blandt andet for tv-programmet Det svageste led. I 1998 udgav hun romanen "Den som tier".

Eugénie Grandet er heltinden i Balzacs roman om livet i den lille by Saumur i Loire-dalen, men det er hendes far, der er den dominerende hovedperson. Han er en frygtelig hustyran og Eugénie er meget ærbødig overfor ham. Indtil hendes fætter Charles dukker op og vækker hendes lidenskaber.

Evig aktuel roman om en midaldrende kvinde i livskrise. Gennem en psykologisk funderet skildring følger vi hendes problemer med at nå frem til en ny begyndelse efter sin skilsmisse og et ophold på psykiatrisk hospital.

Poul-Henrik Trampe, 1944-1982, var oprindeligt journalist og debuterede i 1970 som forfatter. Stærkt inspireret af Sjöwall og Wahlöö skrev han en række kriminalromaner med politimanden Kurt Jørgensen som bærende figur. Trampe blev en uhyre produktiv forfatter og skrev ud over sine krimier og journalistik også revytekster, børne- og ungebøger og musiktekster. Også radio-/tv-spil mestrede han og var blandt andet ophavsmand til de populære, humoristiske film om Familien Gyldenkål. En årrække arbejdede han desuden med en række psykologisk funderede romaner om parforhold. Personligt kæmpede han med en bipolar lidelse, og i 1982 forsvandt han sporløst under en tur med Oslobåden. Hans lig drev senere i land i Kristiansand i Norge.

En fascinerende og dybt original fantasi om sekunderne efter døden.

Syv kvinder mødes i et tomt, hvidt rum. Tiden, som vi kender den, er ophørt. Gradvist slukkes kvindernes fysiske behov, og det første, de mister, er evnen til at føle smerte og nydelse. De syv kvinder kunne ikke være mere forskellige. De kommer fra hver deres land, taler hver deres sprog, og mens de forsøger at forstå, hvordan og hvorfor de er havnet her, fortæller de hinanden deres livshistorier. Historier om misbrug og afhængighed, om udlængsel og hjemve, om fattigdom og rigdom – og længslen efter noget andet. For hvad var det egentlig, det liv, der blev levet.

Vinder af Finlandia-prisen 2015.

Pressen skriver:

»Prisværdig. Laura Lindstedt skriver fremragende spekulativ fiktion om syv kvinder, der mødes i det hinsides og forsøger at komme til klarhed over, hvad der er hændt dem.«
– Weekendavisen

»Romanen er skarp og poetisk velskrevet, sikkert komponeret med drømmeagtig logik, der forplanter personernes svævende, meditative tilstand til læseren. At læse den er som at deltage i en runddans eller yogatime, hvor bevidstheden spændes ud mellem nul og uendelig, uden at fortællingen taber tempo eller dynamik. Oneiron er en dybt original version af en klassisk episk-dramatisk form, hvor mange stemmer byder ind, og ingen besidder hele sandheden, eller retten til at belære andre.«
– Information

»Det allerbedste ved romanen er måske Lindstedts præcise nedslag i syv rodede og afsindig virkelige menneskeliv.«
***** – Politiken

»Stærk og original.«
***** – Jyllands-Posten

»Laura Lindstedt er en mesterlig fortæller – oversættelsen til dansk er ligeledes mesterlig – og fortællingen fører sin målløse læser gennem et syret, drømmeagtigt og fascinerende univers.«
**** – Kristeligt Dagblad

»Laura Lindstedt giver los for sin store viden og knopskydende fantasi.«
**** – Berlingske

»En meget rørende måde at beskrive på, hvor meget kvinders liv styres af kroppen, men også bare en virkelig fantastisk bog om de følelser, oplevelser og erkendelser, der skaber et (kvinde) liv.«
****** – Femina

 »Det er meget mærkeligt og meget vellykket … Det er en enestående, tankevækkende, tragisk, underholdende og velskrevet roman, der med inddragelse af prosa, poesi, videnskab og sågar jobopslag og dødsannoncer vidner om et prisværdigt forarbejde, som i dén grad er endt ud i et læseværdigt resultat.«
– Helsingør Dagblad

»Oneiron er virkelig velskrevet … Det er ikke en roman man læser på kort tid, men en roman der kræver koncentration og tid. Til gengæld bliver man beriget med en til tider poetisk fortælling i høj kvalitet. Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2017, hvilket er fuldt fortjent.«
– Bibliotekernes Lektørudtalelse

Vi befinder os på Læsø i årene 1652-1722. Man har hugget øens skove ned for helt industrielt at kunne koge salt af havvand. Men i 1652 er det slut. Den sidste saltkedel går ud af mangel på brændsel, og sandflugten sætter ind og ødelægger markerne på den nøgne ø. Øens embedsmænd er en bande slyngler, der snyder og bedrager og udsuger befolkningen. De viger end ikke tilbage for at tænde falske fyr og derved lokke skibe til. Skibene strander så, hvorpå søfolkene bliver dræbt og lasten røvet. Midt i fattigdom og fordærv vokser hovedpersonen Gertrud og hendes plejesøster Hanne op. Begge er forældreløse og bor hos Gertruds bedstemor. Som voksen satser Hanne på magtens mænd, vinder en overgang og taber spillet til sidst, mens Gertrud gennem utrolige ydmygelser og sin store kærlighed til sømanden Havtorn bliver den samlende kraft for øens kvinder. De sørger for samfundets fornyelse. En matriarkalsk kultur. Mændene tager til søs, mens kvinderne styrer alt derhjemme, og gårdene går i de følgende århundreder i arv fra mor til datter. Der er nok af drama og kærlighed på en sikker lokal- og danmarkshistorisk baggrund. Men bogen handler også om vores egen tid. Rovdrift på naturen, miljøkatastrofer, kvindefrigørelse, politisk centralisme og religiøs intolerance – det er der alt sammen! Løv som vinden jager udkom første gang i 1984. Denne udgave er let revideret 2000.

Ava Bliss kæmper dagligt for at få enderne til at mødes i det daglige; hun har en drøm om at kunne leve af at skræddersy hatte, men der er desværre ikke mange, der vil have syet deres egen hat. Oveni alle de økonomiske bekymringer har hun sin ekskæreste at trækkes med – og værst af alt nærmer julen sig. På en snedækket decemberaften møder Ava Sam Jermyn. Gnisterne flyver, og ikke nødvendigvis de gode. Sam hyrer Ava til at lave en hat til en helt speciel person, og dette sætter skub i hendes forretning, men også en masse andre begivenheder tager fart, da hun pludselig ser intime billeder af sig selv på internettet. Nogen vil hævne sig på hende og ramme hende personligt.

"Vandfødt" skildrer en piges opvækst i København i krigsårene og hendes udvikling frem til midten af 1960'erne.

Hvert kapitel rummer en konflikt, et smerte- eller frydepunkt, et øjeblik af erkendelse i en udvikling fra barn til voksen.

Pige, hovedpersonen, skaber verden – eller er det verden, som skaber hende?

"Vandfødt" er en roman om at komme til verden i en tid med andre værdisæt, end dem vi lever med i dag.

Anne Marie Bjerg (1937) er en dansk oversætter og forfatter. Bjerg er primært kendt for sit arbejde som oversætter af litterære værker fra engelsk, amerikansk og svensk til dansk. Hun har oversat værker af forfattere såsom James Joyce, Virginia Woolf og Selma Lagerlöf. Bjerg var i 1979 med til at stifte gruppen Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening. I 2007 udgav hun en bog om sit liv som oversætter, kaldet "På dansk ved: et essay om litterær oversættelse".

Teta Linek er en from kvinde, der lever sit liv gennem sin præstestuderende nevø, som hun kun er alt for villig til at forsyne med penge. Hun håber så at sige, at en præst i familien vil kunne sikre hende en plads i himmeriget. Men Tetas nevø er ikke, hvad han udgiver sig for at være, og hans fromme tante støtter et præstestudie, der for længst er forlist.

Den østrigske forfatter Franz Werfel er blevet sammenlignet med Thomas Mann og Stefan Zwieg, og "Det forliste himmerige" er blandt hans største mesterværker. En klassiker, hvis forfatter har formået at tegne et så spændende og kompliceret portræt af sin hovedperson, at læseren aldrig glemmer hende.

Franz Werfel (1890-1945) var en østrigsk forfatter, dramatiker og digter. Han udvandrede til USA ved nazisternes magtovertagelse og levede her frem til sin død i 1945. Franz Werfel begyndte allerede at skrive historier som 11-årig og debuterede som både digter og dramatiker i 1911. Efterfølgende udgav han en lang række romaner, essays, noveller og librettoer.

Franz Werfel er desuden blevet hædret med både priser og legater, senest med en armensk pris, som blev ham tildelt posthumt i 2006.