Søgeresultater: 1339

Jack Foley er, hvad man kan kalde en gentleman-bankrøver, der godt nok har gjort kriminalitet til sin levevej, men som alligevel har gode manerer og aldrig ville gøre en kat og da slet ikke en kvinde fortræd. Han beslutter sig for at bryde ud af det fængsel, han har siddet i alt for længe, men det går ikke helt som planlagt. Ud kommer han godt nok, men han er lukket inde i bagagerummet på flugtbilen sammen med den langbenede og rapkæftede U.S. marshal Karen Sisco. Det bliver en lang tur, hvor de to når at lære hinanden lidt for godt at kende, og da turen er slut, bliver det Karens job at indfange Jack Foley igen.

"Ude af øje" blev filmatiseret i 1998 med George Clooney og Jennifer Lopez i hovedrollerne.

Elmore Leonard (1925-2013) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række populære krimier og spændingsromaner. Hans romaner er blevet oversat til mange sprog og har solgt mange millioner eksemplarer verden over. Elmore Leonard står desuden bag en lang række filmmanuskripter, og flere af hans værker er blevet filmatiseret af stjerneinstruktører som Quentin Tarantino og Danny DeVito.

Stærkt absurde begivenheder i Melede udvikler sig, da den ækle nabo under et mordforsøg på Molly Gewissenheit får et rødbedeglasskår i hjernen, hvorved han effektivt lobotomiseres. Men andre står klar til at tage hans plads.


—— "En fornøjelse af de sjældne, et vellykket litterært totalteater. Æd den!" Fyens Stiftstidende

——"Flydende velformuleret, uforfærdet, lidt forfærdende og simpelthen underholdende." – Kristelig Dagblad

—— "Med Gratis frokost slår Susanne Staun fast, at hun er en forfatter, som kan skrue en historie sammen, så den både fængsler og underholder." Politiken

—— "Vi siger bare klap, klap, klap og glæder os over, at Staun har mistet hovedet, for det er mindst tusind år siden, vi har læst et digt med så meget krudt i." Grafen

—— “Susanne Staun har en usædvanlig evne til at omskabe det groteske til skær poesi, men omvendt kan hun også fange almuetonen i et Jeppe Aakjær-digt og dekonstruere det, så produktet bliver drivende sjofelt.” Weekendavisen

Da sikkerhedschef Tracy Waterhouse overværer en kvindelig misbruger forumlempe sin lille datter på det groveste, reagerer hun instinktivt, og før hun ved af det, er hun kidnapper med ét stk. pigebarn under armen. Noget tilsvarende sker for romanens hovedperson, den semipensionerede privatdetektiv Jackson Brodie, som efter at være vidne til et voldeligt overgreb mod en hund i en park pludselig og helt ufrivilligt får den firbenede på slæb. Han turer rundt på hjemegnen Yorkshire på jagt efter sin forsvundne hustru samtidig med, at han er på en specialopgave, der tvinger ham til at rode op i en ung kvindes belastede fortid som adoptivbarn. Nutidshistoriens begivenheder hvirvles sammen med et mere end 30 år gammelt og hidtil hemmeligholdt mord på en prostitueret.

Som altid hos Kate Atkinson viser fortiden sig ikke at være helt forbi, og gamle synder forbliver ikke ustraffede.

Med sine tre seneste romaner Familiehistorier, En god gerning og Hvornår kommer der en god nyhed? har Kate Atkinson udfordret spændingsgenren og tilført den sit meget personlige præg. Romanerne er blevet filmatiseret af BBC til en tv-serie i seks dele.

"Aldeles fremragende ny Kate Atkinson-thriller om forsvundne børn og stakkels kvinder."
- Politiken

"Kate Atkinsons velskrevne roman evner på en og samme tid at beskrive det moderne menneskes grundvilkår og samtidig fanger hun læseren i en super spændende kriminalhistorie"
- Litterartursiden

Året er 2015. Den danske kvinde Nanna er brudt op fra den tilværelse, hun troede skulle vare livet ud. Tyve år er gået, år, hvor hun og lægen Gustav har delt bolig og liv i Paris, begge optaget af at bidrage til at lindre verdens nød: han på livsfarlige ekspeditioner til katastrofeområder, hun som leder af en hjælpeorganisation for hjemløse.

Nu er Nanna for første gang tilbage i det Bretagne, hun forlod for alle de år siden. Hun ved knapt hvorfor, bare, at hendes tilværelse ikke længere føles holdbar, og at hun er tvunget til konfrontere sig med det, der engang var hendes liv.

Det, der møder hende, er både uventet og chokerende. Jean-Pierre, hendes unge samarbejdspartner, som hun overlod hotellet til uden at se sig over skulderen, har aldrig fået greb om hverken det eller sit eget liv. Hun møder ham i en situation, hvor det forfaldne hotel er sat til salg, og hvor Jean-Pierre selv er godt på vej til at gå under i alkoholmisbrug og ensomhed.

Tyve år skiller Nanna og Jean-Pierre i alder. Tyve år skiller dem fra det, der var deres fælles eksistens, men trods afstanden vibrerer noget mellem dem. Noget, der måske allerede spirede, før Nanna brød op dengang, og som nu mod alle odds bliver til noget, der ligner kærlighed.

Kan en flugt være vejen til at finde hjem? Fuga, den tredje roman om Nanna, giver måske et svar.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

I På vej mod tiden ser Harry Søiberg tilbage på sin barndom i 1890’ernes Danmark. Denne tid havde imidlertid ikke kun betydning for forfatterens egen udvikling. Hele det danske samfund, som det ser ud i dag, er blevet formet af den klassekamp, der opstod i slutningen af 1800-tallet, da arbejderklassen vandt frem. Tidsånden kommer i live gennem Søibergs skildring af de mennesker, der gennemlevede denne brydningstid. Den ældre generation forholdt sig skeptisk over for ændringerne, hvorimod de unge allerede var på vej mod tiden. Handlingen udspiller sig omkring familien Trabjerg, hvis opbrud fra land til by blev beskrevet i første og andet bind af Søibergs En kvindes kamp. Bogen kan dog sagtens læses uafhængigt af de sine forløbere.

Zaki vender hjem efter et langt liv fyldt med eventyr rundt om i verden, uden at hun nogensinde har formået at slå rødder ned. I hjembyen ligger hendes barndomsveninde Dina for døden. Hun blev derhjemme, blev husmor og hustru til den mand, hun først havde sagt ja til, og lod ham, der var hendes store kærlighed, slippe væk. Selvom Dina knap er ved bevidsthed og har mistet stemmens brug, formår Zaki at dykke ned i hendes sind og tage hende med ud på de rejser, som hun fravalgte, da hun valgte familien til.

Med udgangspunkt i en nutidig historie, åbner Lone Mikkelsen for den fantastiske fortælling om væversken, der kommer til Tournai for at søge arbejde på en ny bestilling, som værkstedet har modtaget. Væverne er ikke blot kendt for deres fortryllende arbejde, men også for deres evner som historiefortællere, og imens de skiftes til at fortælle, når de arbejder, åbner der sig blandt andet en ny og gribende historie om den nye væverske og hendes dramatiske rejse.

Den danske forfatter Lone Mikkelsen (f. 1954) er oprindeligt uddannet i musikvidenskab og dansk ved Aarhus Universitet, men kærligheden til Italien førte efterfølgende til en halv bachelor i italiensk ved Københavns Universitet; og netop denne kærlighed er ofte centrum for hendes romaner. Lone Mikkelsen debuterede i 1998 med romanen "Solo for Cecilia", og siden da har hun blandt andet udgivet de tre historiske romaner "Vis mig en engel" (2001), "Væv" (2002) og "Bernardos skrin" (2005).

Med sin roman "Mødre og døtre" tager Evan Hunter udgangspunkt i fire kvinder: Julia, Gillian, Amanda og Kate. Amanda og Gillian møder hinanden allerede i college i starten af 1940'ernre, og herfra følges de to kvinder og deres omgangskreds igennem 20 år, hvor både sociale, politiske og personlige forhold udvikler og ændrer sig, og hvor drømme kommer og går. Nogen går i opfyldelse, og andre brister ...

Den amerikanske forfatter var født under navnet Salvatore Albert Lombino (1926-2005), men besluttede sig i 1952 for at skifte navn til Evan Hunter, og det er blandt andet under dette navn, at han fik succes. Hunter skrev både under sig eget navn, men benyttede sig også flittigt af forskellige pseudonymer, hvoraf Ed McBain muligvis er det mest kendte. Hunter udgav mere end 100 romaner, og særligt krimier. Udover sine romaner skrev Hunter filmmanuskripter og er blandt andet forfatter til manuskriptet bag "The Birds" (1963), der blev instrueret af Alfred Hitchcock. Evan Hunter fik tildelt flere priser og blev nomineret til en Edgar Award hele fire gange.

"Marya" er en intens, virkelighedsnær skildring af en moderne kvinde, der konstant søger en dybere forståelse af sig selv for at opnå det ultimative mål, selvrealisering. Det er måske den mest personlige og mest fascinerende af Joyce Carol Oates‘ romaner.

Vi følger Marya Knauer på forskellige trin i hendes udvikling, fra den tidligste barndom præget af vold og fattigdom til hun midt i trediverne som berømt kritiker og intellektuel kommentator tilsyneladende allerede har nået tinderne. Hele tiden betages man af hendes person, og hendes livsforløb synes lige så uforudsigeligt og – i tilbageblik – lige så uundgåeligt som livet selv.

Joyce Carol Oates (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carol Oates har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carol Oates er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene.

Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og nomineringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været nomineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.

Elly Petersen fra Frederikshavn står ved rælingen af båden og ser hvordan København nærmer sig støt og roligt. Elly er 16 år og har fået plads i et pensionat – og det er bedre end at være i et privathjem. Elly glæder sig til at hendes tilværelse rigtig skal til at begynde, men pladsen i pensionatet lever ikke helt op til hendes forventninger. Heldigvis er Elly en pige der er vant til at tage fat og hun finder hurtigt en ny stilling som køkkenpige på et stort fint hotel. Men så møder Elly, Hjalmar – Shejken fra lørdagsaftnerne i Frederikshavn. Flotte Hjalmar som alle pigerne derhjemme var tossede med. Hjalmer som hører hjemme i København. Mogens Klitgaard (f. 1906 - d. 1945). Mister sine forældre som helt lille dreng og sendes til Det Kongelige Opforstringshus på Østerbro, hvor han aldrig falder helt til. Han kommer senere i lære som gartner, men en udlængsel får ham til at forlade sin læreplads. Han bruger derefter de næste ti år på at rejse rundt i Europa som vagabond. Den omvandrende tilværelse slutter med, at han bliver indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det er i denne tid, han begynder at skrive. Han får sit gennembrud i 1937 og når at få udgivet seks romaner inden sin alt for tidlige død i 1945 af tuberkulosen, som han aldrig blev helt kvit.

I en udgave af bogen fra 1936 lyder bagsideteksten: "Gudrun er Bogen om den sunde, ranke cyklende Frøken København, som vi alle kender hende fra Byens Gader. Gudrun er 19 Aar, Kontorist og Privatsekretær i et stort Bilfirma, en sund langlemmet Pige med Indhold i, rank og modig nok til ikke at bukke under for Mandfolks Snak om, at Kvinder skal være moralsk fribaarne."

Bogen blev filmatiseret i 1963 af Anker Jørgensen.

Under en opgave som tolk, falder en kvinde pludselig død om for fødderne af Margit Andersson. Kvinden er en ældre dansk læge, der i 1944 hjalp modstandsfolk med at smugle jøder over grænsen til Sverige. Da kvindens jævnaldrene veninde pludselig bliver myrdet, begynder Margit at efterforske omstændighederne. Som sagen optrævles viser det sig, at de to dødsfald ikke bare har tråde tilbage til anden verdenskrigs jødeforfølgelser og modstandskamp, men også at Margits egne forældre er en del af historien og opklaringsarbejdet. Kriminalroman i to dele om forfatteren og oversætteren Margit Andersson Tiina Nunnally (f. 1952) er en amerikansk forfatter og oversætter. I perioden 1969-1970 boede hun i Århus, hvor hun studerede skandinaviske sprog og historie. Nunnally har oversat en lang række skandinaviske romaner til engelsk, herunder Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne", Tove Ditlevsens erindringer "Det tidlige forår" og Sigrid Undsets romantrilogi "Kirsten Lavransdatter". I 2009 uddelte Det svenske akademi en pris til Nunnally for sit bidrag til udbredelsen af svensk litteratur.