Søgeresultater: 66

Uden formildende omstændigheder fortæller nogle højst forskellige kvinders bemærkelsesværdige historier. Historier om kærlighed og svigt, fantasi og virkelighed, forbrydelse og overmod. Kvinderne har hverken tid, sted eller omgivelser tilfælles. Der er mange år mellem 1864 og 2014, der er langt fra Japan til Sydsjælland, og der er stor forskel på et overklassemiljø og et landsbysamfund. Indtil et point of no return lever kvinderne hver deres normale tilværelse. Godsejerinden passer sin bedrift, kontorchefen sine sagsmapper, plejehjemmets ældste døser i sin lænestol, den rige enke herser med sit tyende, og studinen fester med jetsettet. Men trods forskellighederne lander Dora, Rosa, Louise Marie og de andre kvinder i samme situation: Tilfældigt og uden varsel konfronteres de med, hvem de egentlig er, hvad de faktisk gør eller har gjort. De befinder sig i et afgørende øjeblik, som kræver handling, og hver håndterer situationen på sin måde. Med flugt, fornægtelse, gengældelse, accept, anger, mord.

'Til sidst findes kun kærligheden' er en eksistentiel og filosofisk roman: Vi følger den unge danske kvinde Beate, som i en blanding af medfølelse med menneskene og afsky over for den lidelsesfulde verden, de skaber, søger at komme fri og finde hjem til et sted, hun intenst fornemmer og inderligt længes efter. Imens lever hun sit liv med kærester, venner, arbejde og rejser og ikke mindst besøg hos terapeuten Esther.

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

Thorsteina Thorsdottir, bogens kvindelige hovedperson, bor på overetagen i en villa i  Reykjavik, hvor hun har arbejdet som folkeskolelærer gennem tyve år. Hun er en midaldrende, fraskilt og barnløs kvinde i overgangsalderen, attraktiv og velhavende. Det sidste gør hende i stand til ofte at rejse til Sydfrankrig, hvor hun gennem tre år har haft et mandligt bekendtskab med en Louis i Marseilles.
 Handling strækker sig over en enkelt weekend, fra fredag eftermiddag til søndag aften, og udspiller sig i Thorsteinas lejlighed og omkring villaen. Vi hører om, hvordan Thorsteina oplever sin bolig, som ”helligdommen”, som et værn mod omverden. I løbet af de lidt over to døgn begynder hendes verden alligevel at krakelere, og hun selv er tæt på at gå i opløsning - og fra forstanden.
 Årsagen til den skæbnesvangre weekend, skyldes hændelser i forbindelse med hendes lærerjob på skolen og især en ung, nyansat, mandlig lærervikar, der straks bliver betaget af den sytten år ældre Thorsteina. Weekenden før den famøse weekend ender hun med at lukke ham ind i sin lejlighed, hvor de bl.a. danser, og Thorsteina oplever en glæde, som hun ikke har mærket i sit bryst, siden hun var ung og ansvarsløs.
 Kort efter at have forladt Thorsteina bliver den unge lærervikar overfaldet og mishandlet, så han svæver mellem liv og død. Mistanken falder på en hårdkogt klike i en af de større klasser på skolen, og da to piger fra gruppen netop den fredag, bryder ind i Thorsteinas kælder, låser hun dem inde i et vaskerum og slukker for vandtilførslen ...
Baldursdóttir har et fast greb om stoffet i denne komprimerede og effektfulde roman, som på en og samme tid er en realistisk og symbolsk roman med et strejf af satire og thriller over sig.

Hendes kæreste sagde hun var spøjs, men det var mere end det. Visse ting var vigtige. Dem var man nødt til at kæmpe for. Helen var bare ikke så stærk som folk troede. Hun prøvede at være det, men det lykkedes ikke altid for hende. Det gør det ikke for nogen. Ingen kan være stærk hele tiden. Tillid, kærlighed, forhold; forældre, børn, elskere; død, velstand og hjem. Alle de ting her i livet som er så almindelige – og helt enestående når man tænker over det. Og det gjorde Helen, i alle døgnets vågne timer, lige til det sælsomme øjeblik da hun på vejen hjem fra arbejde ser den her radmagre, forhutlede fyr gå over gaden lige foran hende. Brian? Hendes for længst forsvundne bror? Hvordan kunne det gå til? Men det var samme skikkelse, nøjagtig samme udstråling. Kunne det virkelig passe? Sådan begynder 24 timer i en ung kvindes liv, en kvinde der er lige så almindelig, og lige så unik, som alle os andre. Mo sagde hun var spøjs – men Helen rummer mere end det, meget mere.

Mor - En historie om blodet af Maja Lucas er en roman, der skildrer en relation mellem en mor og hendes lille datter, der på tragisk vis havarerer. Man følger forholdet over et par år, fra pigen fødes, til hun er godt tre år gammel. I scener fra hverdagslivet med et barn beskrives morens fortvivlelse og ambivalens over for moderskabet og hendes tiltagende vrede. Romanen skildrer også, hvordan forældreskabet tærer på morens og farens parforhold og gør dem fremmede for hinanden. I et lavmælt sprog fortæller Mor. En historie om blodet en uafrystelig historie om en moderne kvindes kamp for at komme overens med rollen som mor.

Skæbnen bringer tre fremmede sammen for at leje en charmerende butik på en strandpromenade i Californien, dels boghandel, dels souvenirbutik, dels bageri. Det er en drøm, der går i opfyldelse for Bree, Mikki og Ashley, men mens forretningen blomstrer, kan man ikke sige det samme om deres privatliv.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

Emma Hamberg (f. 1971) vandt en skrivekonkurrence allerede som 13-årig, og så var stilen lagt. Hun startede sin karriere med at tegne avisstriberne "Emma" og "Single i stan" og har skrevet flere anmelderroste romaner, hvoraf "Brunstkalenderen" og "Svømmeprøven" er oversat til dansk.

Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår　hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Et af de stærkeste kvindeportrætter i dansk litteratur. Beretningen om det uønskede fattigbarn Ditte, hvis hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.