Søgeresultater: 40

Året er 1949, og vi befinder os på sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Et sted, hvor alle kender deres plads. Og i en verden, hvor psykofarmaka endnu ikke er blevet opfundet.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar.

I romanen ”@syl” tilbyder forfatteren (i bogen) mennesker med ondt i sjælen et midlertidigt asylophold i hans roman. Et slags litterært escape room. Blandt ansøgerne vælger forfatteren 12 personer, der alle er værdige til at opnå et midlertidigt asylophold i fiktionens verden. Her giver han dem en bedre og mere lykkelig tilværelse i håb om, at de en skønne dag er stærke nok til atter at vende tilbage til virkeligheden og hjælpe med at opbygge velfærdssamfundet. Men sådan går det ikke helt…

Sommer 2018. Hedebølge. Europa sukker i varmen og sukker over bankskandaler, Brexit-bøvl og klimaforandringer. Annesofie Gundelach flygter fra jobbet på ambassaden i London og tager på ferie i Danmark. Dels for at slutte fred med datteren Samantha, dels for at møde sin nye chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterforsker Gitte Frederiksen jagter ufortrødent ”narkomansnigskytten”. Navnet på en mulig morder er dukket op, men beviserne er få, og hun ledes konstant på vildspor af vidner, tidligere kollegaer og eksperter. Lucas Zickermann Fischer er sendt på tophemmelig opgave i Dubai, da han pludselig får at vide af sine medsammensvorne, at kæresten Annesofie Gundelach er forsvundet. Ingen har hørt fra hende, siden hun landede i København. Han må i al hast hjem, selv om både danske og udenlandske modstandere vil ham til livs. Og efterforsker Frederiksen får hjælp fra uventet kant. Uddrag af bogen Han holder et visitkort op. Det er nusset og bøjet, men ser troværdigt ud. Manden er spinkel, smalskuldret og ikke særlig høj. Kan nemt overmandes, konkluderer Annesofie og slår låsen fra og åbner døren. En knytnæve ryger frem og rammer hendes mave, hurtigt fulgt af et slag mod kæben, hun langer ud efter viceværten, men rammer kun luft og får et slag på halsen. Nu er de pludselig tre personer, én skubber hende bagud, en anden spænder ben, hun havner på gulvet, sparker ud efter den nærmeste. Mere smerte. Og alt bliver sort. Om forfatteren Morten Buschmann (født 1964, København), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.

Martha Munk er betjent på en lille politistation i provinsen, nærmere bestemt i Nykøbing Sjælland. Hun er i starten af 40’erne, og der er nogenlunde ro og orden i hendes liv, indtil den morgen hun bliver udsat for en seksuel krænkelse af sin overordnede, vicekriminalinspektør Torben Billing. I raseri siger Martha sit job op med øjeblikkelig virkning. Men før hun når ud ad døren, indløber der en meddelelse til stationen om en dødfunden narkoman på banegårdens toilet. Marthas kolleger er hurtige til at stemple dødsfaldet som resultat af en overdosis, men da en stribe mord begynder at hærge det lille lokalsamfund, er Martha den eneste, der insisterer på en sammenhæng mellem den døde narkoman og de øvrige uforklarlige dødsfald. Da pilen begynder at pege på den hemmelighedsfulde mand, som hun er ved at forelske sig i, må hun starte sin egen efterforskning. Hundeungerne kunne foregå i en hvilken som helst lille dansk provinsby med blomster i vindueskarmene og skeletter i skabene. Hundeungerne har et stærkt fokus på socialpolitisk underskud og beskriver desuden livet som kvinde og mor, når man er ved at slippe børnene og stadig er for ung til at have opgivet håbet om den store kærlighed. Velkommen til hovedpersonen Martha Munk. Pernille Plaetner og Marianne Rohweder har kendt hinanden i fyrre år. Hundeungerne er deres krimidebut, men sammen har de også skrevet tekster til flere danske sommerrevyer og står bag den ugentlige klumme Maries Verden i Hjemmet.

Med DU KAN ALT er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman.

Velkommen til et luksuriøst balinesisk resort, baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.

Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil det hele, han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.

DU KAN ALT er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det? 

Betty er flygtet til Madrid fra sine problemer og et stærkt destruktivt forhold. Efter den første uge tegner det, der skulle have været en ny begyndelse, til ustandseligt at minde hende om fortiden.

Hun bor på et pensionat med en sur værtinde. Pengene er små, og alle vegne slæber hun sin guitar med, så hun kan tjene lidt penge på at spille og synge. Men hun bliver hurtigt forbitret over publikums manglende interesse, og hver dag ender hun i parken, hvor hun føler sig mere forbundet med planterne og dyrene end med menneskene. Når det bliver aften, og museerne har gratis adgang, går hun enten på Prado eller Reina Sofía. På Prado sidder hun i timevis foran Den vanvittige Johanne og synes, at hun kan genkende sig selv. På Reina Sofía ser hun på postkort af borgerkrigens kvinder. De ser så tapre ud, som de står der med høtyve og leer, klar til at kæmpe for frihed og retfærdighed, klar til at kæmpe for hinanden, og mod de mænd, der vil slå dem ihjel. De indgyder hende håb og får hende til at længes efter at være del af et fællesskab. Hun vil gerne sidde omkring et bål med de kvinder og koge et æg i en gryde over den åbne ild. Hun begiver sig derfor videre ud i byen i håb om, at den vil indfri hendes forhåbninger. En dag kommer en gruppe kvinder udklædt som fugle imod hende, og hun vælger at følge i deres idealistiske og voldelige fodspor.

"Jertefloden" af Peter Højrup er en sitrende roman om længslen efter fællesskaber, vold og grænseoverskridende kærlighed, nødvendig flugt og intenst nærvær, om kvindelig frigørelse, om veje og vildveje i tilværelsen og om at finde sig selv i det fremmede.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

"Mosaik" handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og med at forstå sine forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om, når man dater på dansk, men forelsker sig på afghansk.

Dunya har altid set op til sin far, som forlod familien, da hun var barn. Når hun har spurgt sin mor om forældrenes fortid og flugten fra Afghanistan, er hun blevet mødt med et nedslået blik. Nu har Dunya uddannet sig til lærer og ønsker at gøre en forskel for børn med minoritetsbaggrund, ligesom hun drømmer om at få et ligeværdigt forhold til en mand. Hendes søgen efter svar præger hende, indtil den dag hun modtager en besked fra farens gamle kollega i Californien. Det nye bekendtskab sætter Dunya i gang med at afsøge sin egen families historie – i både Kabul og San Francisco. Og hun erkender på vejen, at hun uden at vide det har betrådt de samme stier som sine forældre, før de flygtede.

"Mosaik" er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvad man er rundet af.

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.