Søgeresultater: 78

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…

I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.

Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.

Og den næste generation har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund, men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at "forstå" alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensen modtog i 2008 De Gyldne Laurbær for romanen

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Andre måder er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige.

Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973–74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige.

Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation – hans børnebørn – er ved at blive voksne.

For generationen i midten – de fem søskende og deres nærmeste – bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder, enten frivilligt eller ansporet af andre.

Romanen slutter i et kollektiv, som dannes i denne periode. Det er påske, og siden serien begyndte er der gået tyve år.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.

De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

Skildring af dyrlægefamiliens hverdagsliv i årene 1956-1966. Et hovedtema er kontrasten mellem forældrenes gammeldags normsæt og de tre voksne døtres mere moderne indstilling.

Gennem skildringen af hverdagslivet i en østjysk dyrlægefamilie i årene 1945-1955 gives et signalement af tidens politiske og sociale brydninger.

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia. Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

“(…) det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.” – Andreas Rude, Kristeligt Dagblad ******

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.

Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, en hemmelig affære og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.

Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.

Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv. Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.