Søgeresultater: 142

"Systemet" er centreret omkring den lille provinsby Sandborg, hvor "Glideren" fungerer som borgmester, hvis rigtige navn ingen efterhånden kan huske. Alt ånder umiddelbart ro og fred i den lille by, lige indtil den dag, hvor det politiske og det økonomiske system begynder at gå i opløsning. Først kommer der kontroverser på tværs af de to klassiske samfundsgrupperinger, dem som har og alle de andre ... Men snart udvikler det sig til også at slå splid internt i grupperne.

"Systemet" er første bind i serien om en lille dansk provinsby, Sandborg, og det politiske og sociale spil, der foregår i byen.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf og arbejdede inden for journalistikkens verden, bl.a. både for Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Flemming Madsen er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

Jane har altid villet væk fra noget, og det er denne eskapisme, der får hende til at blive stewardesse. Men under en flyvning fra Europa til Chicago opdager hun, at hendes forbudte ungdomskærlighed er med om bord. Dette gensyn sender hende på en hektisk rejse gennem sin egen erindring.



Jane er vokset op i en lille tillukket landsby. Som mindreårig indleder hun et forhold til en lærer, der præsenterer hende for et alternativt og semikriminelt miljø, der får hende til at blive voksen alt for hurtigt. Er det disse mennesker og minderne, hun hele tiden har forsøgt at flygte fra? Og hvad sker der, når flyet lander, og hun skal ud i nutidens virkelighed igen?

Den danske forfatter Dorthe Berntsen har adskillige bøger bag sig og udmærker sig inden for vidt forskellige felter – både inden for og uden for litteraturens verden. Berntsen blev uddannet psykolog i 1993, fik sin ph.d. i 1997 og blev efterfølgende ansat ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Siden 2010 har hun været leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE). I forbindelse med denne side af hendes professionelle virke har Berntsen udgivet flere videnskabelige artikler og bøger med fokus på hukommelse. Inden for skønlitteraturen fik Berntsen sin litterære debut i 1984 med romanen "Tre skridt fra livet" og har efterfølgende udgivet en række skønlitterære værker; senest "Omsorg for lig" i 2002.

"De bedste ting i livet" er et tilbageblik på Ole Henrik Laubs lange og mangfoldige karriere som forfatter. Den består af et udvalg af forfatterens allerbedste noveller fra 1967 til 2007 krydret med et par nye, der aldrig før har set dagens lys.

Ole Henrik Laub er kendt for at sætte hverdagen i den danske provins under mikroskop, og det er de skæve eksistenser i modsætning til småborgerligheden, der kommer til sin ret i hans fortællinger. Hans karakterer er realistiske og levende, og dog finder disse personer sjældent vej ind i nyere dansk litteratur, hvilket blot er med til at give Ole Henrik Laubs fortællinger et ekstra pust af stjernestøv.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

I 1890‘ernes Danmark har den unge kræmmer Konrad Stork frit spil til at udbrede sig som både gøgler og kvindebedårer. Han roder sig lige så let og elegant ind i håbløse situationer, som han roder sig ud af dem igen, og der findes ikke en kvinde i landet, der ikke er parat til at hjælpe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Med stor behændighed gebærder Konrad Stork sig i borgerskabets fineste saloner og tilpasser sig lige så let livet i skumle værtshuse eller på landevejen.

"Fjolsernes konge" er det tredje bind i Ole Henrik Laubs romanserie om familien Stork, men det er her, slægten grundlægges med Konrad Stork. Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"…faktisk en bedrift. Det holder hele vejen hjem, og man lægger bogen fra sig med en stille tilfredshed over, at der stadig skrives den slags bøger på dansk." – Information

"Han giver os et levende danmarkskort, hvor livet folder sig ud på godt og ondt i flækker og landsbyer, udsteder og større bebyggelser. Familiesagaen er også Danmarks hverdagshistorie." – Jyllands-Posten

Romanen Tørke udspiller sig hen over sommeren 2018, hvor solen bager ned over en lille villavej i Danmark. Enkemanden Hugo bor alene i sit hus. Han er en mand, der helst vil passe sig selv bag sin høje hæk, men han bliver provokeret af sine naboers livssyn og livsstil, hvilket fører til en række konfrontationer med DF’eren, LA’eren og Familien Danske Bank, som han kalder dem. Den eneste, han kommer godt ud af det med på vejen, er den psykisk syge Allan. Der er en humoristisk nerve i fortællingen, der blander sig med en underlæggende fornemmelse af krimigenren. Blev der begået et mord – eller blev der ikke? ”Det er sjældent, jeg har læst en nutidig satire så skarp som den her. En vigtig pointe er, at der ikke er nogen helt – men en vranten gammel mand, der insisterer på medmenneskelighed i en tid, hvor menneskelighed betragtes som en svaghed. (…) Der er noget Panduro over det …” Jens Blendstrup, forfatter og foredragsholder

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Da en idealistisk læge beslutter sig for at åbne en klinik for stofmisbrugere i en provinsby, er byens spidser ikke spor begejstrede. Men lægen presser på for at indrette en nedlagt kaserne til klinik. Stemningen mellem lægen og spidsborgerne tager til, og snart bekriger de to lejre hinanden med alle tænkelige midler – beskidte, bureaukratiske, bøllede.

"Oh – at styre!" er en satirisk spændingsroman om lokalpolik, magtsyge og grundværdi.

Erik Amdrup (1923-1998) var en dansk forfatter, overlæge og professor i kirurgi. Erik Amdrup har en baggrund inden for medicin og har været tilknyttet syghuse i København og Aarhus samt været forsker på Aarhus Universitet. Erik Amdrup debuterede med kriminalromanen "Hilsen fra Hans" i 1979 i en alder af 55 år. Sidenhen fulgte i nærheden af tredive skønlitterære udgivelser.

Erik Amdrup blev hædret med prisen De gyldne håndjern hele to gange. I 1984 fik han prisen for romanen "Hvem førte kniven" og i 1985 for "Uansøgt afsked". I 1989 modtog han Palle Rosenkrantz-prisen for romanen "Renters rente", der blev filmatiseret af DR i 1996.

De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006). Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten. Lyngby Jepsen-prisen til Ulrik Gräs Ulrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.” Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op. Pressen skrev: "Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information "Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme. Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen "Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad ''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske "Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende "Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten "Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen "Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse "Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet "Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten ''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen?

Den stilfærdige malersvend Edvard er en reserveret mand, som går mest op i at passe sit arbejde. Han lever alene, men ved mødet med en kvinde, der for ham fremstår som særligt god og tillidsvækkende, lukker han sig op og begynder at fortælle om sit liv. Imens han maler hendes lejlighed, tegner hans historie en skæbne, der aldrig rigtig foldede sig ud. Hele livet har Edvard suttet på den sten, han som barn tog i munden, og ved den fastholdt minder fra barndommen. Gennem Edvards naive blik, portrætterer hans lille, fortættede fortælling både ham selv og et provinsmiljøs udvikling i tiden før og efter den anden verdenskrig.

"Et godt menneske" udkom første gang i 1995.

”Flot roman fra Grønfeldt” - Politiken

”En fin lille roman (…) Fængslende især ved billedet af den barndom, som vi for altid er forvist fra, og som vi aldrig kan slippe.” - Berlingske

”Sproget er en nydelse (…) Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.” - Bibliotekernes lektørudtalelse

"Vibeke Grønfeldts roman er den mest klare, hun har skrevet. Et rystende portræt af det gode menneske." - B.T.

Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016.

Der er store udfordringer i verden og ikke mindst på den midtjyske højderyg, nærmere bestemt i Huleby, hvor Slænget – bestående af Dunner, Score-Kaj, Spørge-Jørgen og Pjevs – huserer og holder ukrudtet fra døren. Ikke alene corona kaster sin skygge over det hele, men også en ny og endnu mere farlig virus, mortis, spredes i Bangkok, netop mens Score-Kaj og hans thailandske kæreste besøger byen for at få Kaj godkendt af hendes familie. Da de vender hjem til Huleby, er der lagt i kakkelovnen til ballade. Som om den dominerende Dunner og Slænget ikke var udfordrede nok i forvejen – ikke mindst på grund af ulven – kastes de ud i nye genvordigheder i global målestok, da mortis rammer verden. Spørgsmålet er, om de kan håndtere den nye situation og bevare hyggen på den jyske højderyg, hvor ønsket om forankring ligger de gæve jyder på sinde, når forandringens vinde blæser ind over landet. Et helt andet spørgsmål er, hvem eller hvad der står bag udbredelsen af den nye, dødsensfarlige virus – og hvad der kan gøres ved det. Måske kan liden tue stadig vælte stort læs?

Nogle juniorspejdere finder en død kvinde i et hus i Lisbjerg Skov. Hendes ansigt er slået til ukendelighed, og hun har været død i flere uger. Ingen kender hende tilsyneladende, og hun har ingen identitetspapirer på sig. Politikommissær Rolando Benito og hans team hos Østjyllands Politi efterforsker sagen, men det bliver ikke helt let at finde ud af, hvem kvinden er, og hvad der er foregået i huset. Kvinden er ifølge retsmedicineren død af naturlige årsager, men det tror Rolando ikke på. Han har aldrig set et mere unaturligt gerningssted. Samtidig er politiet optaget af at finde en gerningsmand, som har smidt sten fra en jernbanebro og dræbt en ung kvindelig billist. Rolandos hustru, Irene, får gennem sit arbejde i Dansk Flygtningehjælp kontakt til en mystisk gadepræst, som begynder at komme i deres hjem. Rolando er ikke tryg ved ham, og han sætter sig for at finde ud af, hvad det er, han skjuler. Anne Larsen er inddraget i begge sager gennem sit arbejde som journalist og studievært på TV2 Østjylland og er sammen med sin stedsøster tæt på ulykken ved jernbanebroen, som måske kan være et drabsforsøg. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der er foregået noget uhyggeligt i huset i skoven, og det trækker forbindelse til en lille ø i Limfjorden med en grum fortid.