Søgeresultater: 48

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. RØDBY-PUTTGARDEN blev hendes helt store publikumsgennembrud. Bogen vandt Kritikerprisen i 2005 og blev nomineret til blandt andet Weekendavisens Litteraturpris og BG-banks litteraturpris.

Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

Politikommissær Stelman og hans assistent Rasmus Larsen, kendt fra Den iranske gartner (2008) er på banen igen i en ny vild og grotesk morsom krimifarce.

En morgen forsvinder en højtanskrevet syrisk fredsmægler under sit besøg på Nationalmuseet. Han er i København for at deltage i en fredskonference. Kort efter bliver hans lig, uden hoved, fundet i Tamdrup Kirke i Jylland. Hvordan er det havnet der? Opklaringsarbejdet fører Stelman og Larsen vidt omkring og implicerer også begivenheder og personer fra dansk nutidsvirkelighed og politik.

Læs mere om forfatteren, Bjarne Reuter: http://gyldendal.dk/bjarne-reuter

Silvia bor med sine forældre og sin storebror i det hus, der ligger allerøverst i den spredte klynge af bygninger, der strækker sig fra fjorden og op ad det grønne, stejle fjeld. Her vokser hun op med en far, der ikke er hendes far alligevel. Hver sommer tager de på religiøs lejr i Norge, og efterhånden finder hun ud af, at de mennesker, de besøger på vejen hjem, er hendes familie. Men hendes mor er ikke meget for at snakke om hendes rigtige far, så kun langsomt lykkes det at stykke historien sammen. Sig at du lyver er en personlig fortælling om at vokse op i de voksnes hule hænder. Med humor og nærvær fortælles en stærk historie om et barn, der mangler sprog for de voksnes handlinger, og en ung kvinde, der kæmper for at få lov til at være den, hun retligt er. Historien er hendes, som hun selv har oplevet den og fået den fortalt.

"Jeg var syv år, da jeg besluttede mig for at slå min mor ihjel." Sådan begynder historien om kvinden Eva. Da den voksne Eva får en dagbog af sit barnebarn, forvandler hun med pen og papir sine nætter til en rejse tilbage i tiden. Til anekdoterne om livet på Vestkysten, om den store kærlighed og den første forelskelse, om ungdomsårene og barndommens verden i 60’erne … En verden hvor evige konflikter med en smuk, selvcentreret og karismatisk mor af tiden indimellem gjorde livet til et Helvede. Det var dét helvede inden for hjemmets fire vægge, der drev hende til at træffe den skæbnesvangre beslutning som syvårig: at hun vil være den, der overlever. Gennem hele sin opvækst prøver Eva forgæves at betro sig til nogen, men de eneste ører, der lytter til hende, er hundens – Busters – og det får sine følger. Fyrre år senere er Eva selv blevet både mor og mormor, og nu - klogere på livet - kommer alt det, Eva har prøvet at glemme, tilbage til hende. Og ved et banalt tilfælde finder sandheden om, hvad der virkelig skete, ører, der lytter … Hundens Ører er et psykologisk portræt af en datters forhold til sin mor og sin verden. En rammende skildring af kærlighed og vrede og det uomgængelige forhold mellem mor og datter – fortalt med så megen bizar og makaber humor at det fuldstændig tager vejret fra en. En enestående, underholdende og utraditionel roman. Poetisk, brutal, sort og gnistrende.

I 1965 møder østtyske Ingrid danske Poul Nørskov på forårsmessen i Leipzig. Hun er ”stå-pige” for bilproducenten Wartburg, han ingeniør for den danske pionervirksomhed Silfloat. De forelsker sig, Ingrid bliver gravid, og de indgår en aftale med den østtyske statssikkerhed, Stasi, for at få Ingrid ud af DDR. Martin Nørskov, det største talent nogen sinde i Assens Fodbold Club, vokser op uden at kende sine forældres hemmelighed. Men sommeren 1979 spirer en fornemmelse af, at noget ikke står rigtigt til. Da indtræffer en katastrofe, som bliver et vendepunkt i hans liv. Martin bliver professionel fodboldspiller, først i OB, siden i Tyskland. Han kommer på det danske landshold og i 1991 solgt til Hansa Rostock. Her indhentes han af Ingrids fortid. BESKYTTELSESZONEN er en stort anlagt roman om forræderi og frihed. Et spændings mættet familiedrama, en generationsskildring, en billedfrise over livet under Den Kolde Krig og tiden efter Murens fald i Danmark og DDR.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken

"Det kom ikke til ham fra den ene dag til den anden, at han var buddhist. Buddhisten som idé kom nærmere listende ind og satte sig kort efter, at konen ville skilles. Buddhisten kom ind til ham og satte sig på den anden side af skrivebordet i Udenrigsministeriet. Han kiggede på buddhisten og tænkte, at det var et godt format at træde ind i ..."
Mød Buddhisten i Dorthe Nors' KANTSLAG, der rammer, så man griner, græmmes og grummes. Om mennesker på kanten, skårede eksistenser og regulære tæv. Om hejren, kvindelige mordere og det gribende menneske.

”Hvor nærige anmeldere end er med den slags ord, så er det nu, at ”mesterværk” skal findes frem. Fortællingerne er ganske enkelt vidunderlige … ”
- Dagbladenes Bureau

”En klarøjet samling noveller om livets kant.”
- Weekendavisen

”Udfordrende, empatisk og velskrevet. Nors har fundet sin genre.”
- Berlingske Tidende
 

Lone Aburas' roman Den svære toer følger en gruppe mennesker der spænder lige fra nyuddannede akademikere, til frisører, centervagter og efterlønnere. Personerne skildres i deres respektive liv og af til krydses deres veje. Bl.a møder akademikeren Kristoffer, frisøren Lilly i hundegården, da han ufrivilligt bliver hundeejer til retrieveren Rigmor. Men der er også Lasse, der har lånt sin svogers jagthund, og som er forelsket i Lilly, men ikke kan få hende, ægteparret Klaus og Britt i deres livs krise, emsige forældre og chefer, eksilchilenere med konspirationsteorier, skilsmisser og køb af håndvåben.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun