Søgeresultater: 2

En samtidsroman om uforudsete begivenheder der ændrer skæbner - og medfører ny udvikling. Arven har ændret deres liv og deres fremtid. De mødes og skaber relationer på tværs af familiebånd og sociale skel. Som en fugl Phönix lægger de fortiden bag sig og flyver mod nye mål. Personerne har alle det tilfælles, at kærligheden er en vigtig drivkraft i deres liv og medbestemmende for de valg, de træffer. Kærlighedens mange ansigter er som en mosaik, der ender med at danne et smukt og noget anderledes mønster, end man måske havde forventet. Dette er den sidste bog i triologien om tre familier, som fru Terkelsen betænkte i sit testamente på hver sin måde. Om forfatteren: Hanne Bistrup er cand. psych. og forfatter. Som nummer syv i en søskendeflok er hun vokset op med mange mennesker omkring sig. Hun har hele sit liv været en interesseret iagttager af andres adfærd. Både privat og professionelt har hun bevæget sig rundt i mange forskellige miljøer og ladet sig inspirere af mennesker og begivenheder, hun har mødt på sin vej. Musik har været en trofast livsledsager. Hun har sunget i et jazz band, spillet folkemusik, hun har skrevet sange, og hun har været med til at arrangere musikfestivals. Efter et langt arbejdsliv samler de kreative interesser sig nu udelukkende om at skrive.

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.