Søgeresultater: 47

Jess Ørnsbo, 84 år, skriver i Sidste udkald digte og prosatekster om at vokse op hos en tavs kartoffelhandler på Vesterbro, om sin studietid i Polen i 1950’erne, om forårets apopleksi og hukommelsens tomrum og om træerne og skovens brunst.

Bogen rummer også en udsat overlevers fortælling om at tro på kærligheden, selvom man kun er en lille dreng, og historien om en svantevit-dyrker på flugt fra Svantevits tjener, der har stjålet af gudegaverne.

Jess Ørnsbo er dansk dramatik og poesis grand old man med 15 digtsamlinger og godt 25 skuespil bag sig. I Sidste udkald viser han med usvækket kraft, hvad sproget kan i hænderne på ham.

Solsorten fløjter sorgløst højt på himlen over Værløses villavejskvarterer i de tidlige 70ere. Inde i husene bag ligusterhækkene er stemningen mere trykket. Det er den i hvert fald hjemme hos Merle. Moren er hårdt plaget af en galopperende sygdom, og af og til slår farens tålmodighed ikke til, så er han pludselig forsvundet - enten ned i flasken eller af sted på valsen. Merles storesøster har sit at slås med, og Merle står helt alene med problemer, hun ikke er gammel nok til at løse i sine tidlige teenageår. Solsorten letter fra tagryggen, men Merle får aldrig lov at folde sine vinger ud; den første forelskelse omgærdes af skyld og skam, venner bliver til fjender og de voksne magter ikke at være voksne.

Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert, man kan alt. Som en selvstændig forlængelse af Folkets skønhed møder vi nogle af de samme personer, vi kender fra tidligere. Blandt andre naboen fru Pryds og hendes datter Merete, som bliver Merles veninde. Men livet i de nye forstæder og forventningerne til børnene resulterer i helt andre udfordringer for bogens hovedpersoner.

"Den svundne tid er ej forbi" er historien om en følsom dreng og hans opvækst på en stor herregård. Historien låner elementer fra forfatterens egen barndom og opvækst på Svanholm Gods. Et litterært tidsbillede af en svunden tid.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Stine kæmper stadig med traumerne fra sit voldelige forhold, og selvom hun nu lever et stille og tilbagetrukket liv, spøger eksmanden stadig. Selv da hendes kollega Michael begynder at vise interesse for hende, tøver hun med at reagere på sine egne følelser for ham, for hendes mistillid over for mænd er svær at slippe af med.

Kirsten Hvitved-Jacobsen er forfatter, mangeårig underviser på Emdrupborg Statsseminarium og oversætter. Hun debuterede som romanforfatter i 2006.

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Ragnhild Aggers roman "Pigen" er en fortælling om tilblivelse. Den udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen, og den har mange selvbiografiske træk fra Ragnhild Aggers egen opvækst.

Det er gennem pigens bevidsthed, der langsomt udvikles og modnes, at vi får et indblik i verden, som den så ud i 1930’erne – med alt hvad det indebar af hverdagens pligter, forholdet til forældre og søskende, børn der blev brugt som arbejdskraft og drømmene, der fulgte med den voksende interesse for bøger og litteratur. Det er en fortælling om at blive voksen og om at indse, at der af og til er meget langt fra drøm til virkelighed.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

En ung jurist vender hjem til sin nordjyske barndomsegn efter mange års fravær, hvor hjemstavnen har stået som et paradis i hans erindring. Alt ligner sig selv, men efterhånden som han bliver indviet i de begivenheder, der har fundet sted, siden han forlod egnen, forstår han, at intet er, som han husker, hvis det nogensinde har været det.

"Et gjensyn" er Jakob Knudsens mesterlige og anmelderroste debut, der markerer starten på et stort og indflydelsesrigt forfatterskab.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

"Barndom. En historiebog om voksne" er en roman inddelt i tre dele, som giver et billede af barnet og barndommen – både barnet som aktør, barnet i den voksne og barndommen stående over for voksenlivet. Det gøres blandt andet ved at skildre begivenheder set fra både barnets synspunkt og den voksnes synspunkt, og samtidig skildres begivenhederne med en samfundskritisk tilgang til det mere og mere fremmedgjorte samfund, som børn indføres i.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

"'Barndom' er en kraftanstrengelse af et værk … Der kommer en sammenhængende verden ud af det – en kugle som rummer det ene livs sammenhæng, historiens udstrækning og øjeblikkets fylde … Værket indtager sin helt egen plads i både skøn- og faglitteraturens historie i Danmark."
- Søren Vinterberg, Information

"Hugo Hørlych Karlsen fortæller klart og tydeligt. Han analyserer, så enhver, forældre, personale på skoler og daginstitutioner, kan forstå de problemer, han lægger frem ... Hørlych Karlsen vil gerne gøre sit til at få sat tingene i skred, og det gør han, ikke ved at skrige op, ikke ved at være enøjet og dogmatisk, men ved at være fantastisk nuanceret."
- Bent Haller, DR

"Her er en klog og højst aktuel bog ... en bog om barnet inden i dig selv ... En relevant og opmærksom bog."
- Bettina Heltberg, Politiken

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Matti og hans ven Niila vokser op i 1960'erne landsbyen Vittula tæt ved den svensk-finske grænse i den yderste afkrog af Sverige. Den moderne tid kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring og som viser vej til en ny livsform.

ANMELDELSE I UDPLUK:

Frisk importeret fra Sverige kommer her intet mindre end en litterær sensation.
[...]

Sådan en succes gør mistænksom, men i dette tilfælde kan man godt slå sin interskandinaviske jantelovs-skepsis fra. Populærmusik fra Vittula er nemlig en fremragende bog, der endda - og det er sjældent - i en stejlt stigende kurve bliver bedre for hver side, man vender.

[...]
Stærkt, stærkt anbefalelsesværdig, både til litterære feinschmeckere og til alle de, der læser dem en enkelt bog eller to om året. En halv million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula!
- Tue Andersen Nexø, Information

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012