Søgeresultater: 4

” … så var det han sagde, hvor er Karen egentlig?” Paul og Karen har netop fået en datter. En dag er Karen taget af sted for tilsyneladende ikke at vende tilbage. Paul har intet sprog for tabet og ingen adækvat reaktion, andet end at forsøge at passe datteren så godt han kan. Lysende mørke er en generationsroman om at undslippe de brudte 80’er-barndommes slagskygger. Carsten Müller Nielsen (f. 1977) debuterede i 2010 med digtsamlingen Verdens synkende byer og har skrevet en række på én gang eksperimenterende og letlæselige bøger, bl.a. punktromanen englen over din nabos hus, opslagsværkerne Bestiarium (præmieret af Statens Kunstfond), Lapidarium og Herbarium, romanen de døde fylder dagene med en smag af mønter (vinder af DRs romanpris) og novellesamlingen med den lige så enkle titel Overnatning i sparsomt møbleret værelse.

På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.

Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.

Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?

Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft

'Pigen med sherifstjernen' er en barsk og gribende fortælling om det augustdøgn i 1970’erne, der ændrer alt for fars pige på slægtsgården. En roman for alle voksne.

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed. En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien. Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.