Søgeresultater: 7

For at gå med dig falder i tre spor i tre fortællinger, hvor vi følger Otto, Kajsa og slutteligt en ung kvinde, der alle bremses af livet i deres ellers tempofyldte hverdage. Alt vendes på hovedet, og livet sættes i perspektiv.
Bogen er et kærlighedsfuldt og modigt indblik i sorgens natur, om ungdom, frygt, sygdom og familie fortalt gennem tre skæbners levede liv.


Jeg ønsker at kunne brænde denne sofascene på et bål:
Vi sad ved det store runde træspisebord under de orange lamper. Lav musik spillede på pladespilleren. Min far havde fået hule kinder. Min mor lignede mere sig selv, bortset fra dybe rander under øjnene. Da vi havde spist, satte vi os i den hvide sofa, fordi min mor sagde, at vi skulle.

Iben Mondrups gennembrudsroman, som fik en helt fantastisk modtagelse og siden er læst og lyttet til af et stort begejstret publikum.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

To 13-årige tvillingebrødre skal bo hos deres bedstemors hus langt ude på landet, hvor de skal være, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig, deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende. En brutal, smuk og vigtig krigsroman om det krig kan gøre ved mennesker.

En ikke navngivet krig, et ikke navngivet sted, en bedstemor, der bliver kaldt for Heksen, og som er alkoholiseret og ondskabsfuld. Lucas og Claus tænker ens og agerer ens, og i de  uvante omgivelser tvinges de til at finde en måde, hvorpå de kan overleve. De  indser at for at kunne håndtere de voksnes absurde og inhumane verdensorden, må de afstå fra enhver form for medfølelse og barmhjertighed og agere følelseskoldt og afstumpet. De fører en krigsdagbog over alt det, de oplever, og når de nedfælder begivenhederne overholder de deres agenda: en prosa helt fri for følelser,nøjagtig og objektiv. Agota Kristofs fortælling om det europæiske drama  og de lidelser, det medførte, fortælles i vi-form, hvilket på en gang er anonymt og koldt og samtidigog gribende, fordi det viser brødrenes fællesskab og dybe afhængighed af hinanden. Bogen består af Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der her er samlet i én bog og udkommer med forord af Jonas T. Bengtsson i Rosinantes klassikerserie.

"En af de mest gennemborende krigsromaner undertegnede nogensinde har læst. Skrevet i et tæt og renset sprog, uden patos eller sentimentalitet, er den noget af det mest realistiske, der overhovedet er skrevet om krig ... Smuk som en diamant. Med flere tårer end en sæbeopera. Agota Kristofs tre bøger om vor egen tid er helt nødvendig læsning." - Klaus Lynggård


Pressen skriver:
 

»Jeg ville uden tøven inkludere Det store stilehæfte i en kanon over den vigtigste europæiske litteratur fra efter Anden Verdenskrig. Romanen rammer stadig lige hårdt, og nu er det tid til, at en ny generation kan blive påvirket.«
– Peter Nielsen, Information

»[…] tre små, mesterlige romaner, Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der skulle gøre hende til en berømt europæisk forfatter […]«
– Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

»Kristof trænger dybt ind i det, krig, armod og undertrykkelse gør ved mennesket. Den slags kan vi ikke mindes om for tit.«
– ***** Per Krogh Hansen, Berlingske

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.

Et barns uforglemmelige beretning om kærligheden til familien, sorgen over at miste og glæden ved at få en ny chance i livet.

Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem til­værelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid.

40 år senere vender han tilbage til Napoli for at be­grave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen. 

Drengen fra Napoli giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konse­kvenser. 

Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.