Søgeresultater: 306

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

64-årige Lisbeth Møldrup har boet på Samsø i halvandet år. Hun har været i krise, og der har været bump på vejen, men livet på øen og den særlige ro, der er på Samsø, breder sig atter i hende. Den genfundne idyl spoleres dog brat, da Lisbeth igen ufrivilligt involveres i mord. At hendes søster er flyttet til Samsø gør ikke sagen bedre. Søsteren har nemlig fået en ny veninde, som Lisbeth for alt i verden ikke ønsker i sit liv. Mord i Ballen Brugs er en selvstændig fortsættelse af Mord i Pillemark og handler om en ældre kvinde, der tumler med at finde sig selv, mens politiet tumler med at finde en morder eller to. Om forfatteren Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

”I saw something nasty in the woodshed!” Gården Den Rene Ynk er en satire over Jane Austens, Brontë-søstrenes og Thomas Hardys landlige melodramaer – og den er virkelig også både morsom og meget genkendelig som genre (og ligger nr. 57 på the Guardian’s liste over de 100 vigtigste engelsksprogede bøger nogensinde). Den handler om storbypigen Flora Poste, der ikke ser sig i stand til at forsørge sig selv og derfor beslutter sig for at flytte ind hos nogle slægtninge på gården Den Rene Ynk nede i det mørke Sussex. Flora er en meget bestemt ung dame, der elsker ro og orden og hader alt, hvad der er ukultiveret – og med Starkadderne bliver hun mere end almindeligt udfordret. Det er også i Sussex, hun møder Londonlitteraten mr. Mybug, der arbejder på en biografi om Brontë-søstrenes bror, Branwell. Mr. Mybug mener at kunne bevise, at det var Branwell, der skrev Stormfulde højder og alle de andre værker, der ellers tilskrives søstrene, og at de fordrukne søstre stjal manuskripterne fra deres stakkels underkendte bror.

En god blanding er en fortælling om det grønlandsk/danske par, Erna og Ludvig, deres to sønner og familiens liv i henholdsvis Danmark og Grønland. I 50’ernes brydningstid får den unge pige, Erna, mulighed for at komme på skole i Grønlands største by, Neriunnermiut. Sidenhen går hun på gymnasiet i Danmark, og på en ferierejse hjem møder hun den unge mand, Ludvig, der skal på forretningsrejse i Grønland. Erna og Ludvig bliver gift, og de etablerer sig i første omgang i den vestjyske fiskeriby, Lange-Strand, hvor Ludvig har arbejde som vodbinder. Da sønnerne er tolv og fjorten år gamle flytter familien til Ernas hjemby i Nordgrønland, Iluliarsuit, hvor de hver især forsøger at takle deres nye, usikre tilværelse. En god blanding er en roman, der indeholder en god blanding af sorg og glæde. Det er en beretning om to kulturer, der under overfladen ligner hinanden, men også en fortælling om, hvordan fremmedfjendtlige stemninger og strømninger er ødelæggende. Det gælder både fordomme fra danskere mod grønlændere og fra grønlændere mod danskere. Nikolaj Andersen Olsvig, født 1967 i Sisimiut, Grønland, som yngste søn i en grønlandsk-dansk familie. Han er opvokset i Grønland og Danmark og er uddannet folkeskolelærer, coach og misbrugsbehandler.

Tretten måneder efter begivenhederne i seriens første bog lever Randall Morgan og hans familie stadig et liv i usikkerhed. Et liv, hvor de – ligesom de andre spredte grupper af overlevende – konstant må være på vagt. En dag gør de dog et makabert fund, som leder dem til at tro, at deres forfølgere ikke vil udgøre en trussel meget længere. Men kan de stole på, at det ikke blot er endnu en udspekuleret fælde, som deres usynlige fjende har sat op? Og kan de stole på hinanden?

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

På tærsklen til anden verdenskrig gemmer en smuk boghandel i Paris på hjerteskærende hemmeligheder, der vil sønderrive en familie for evigt …
Sidste gang Valerie var i Paris var hun tre år gammel, på flugt fra nazisterne og fjernet fra det eneste hjem, hun nogensinde havde kendt. Som ung kvinde vender Valerie nu tilbage til Paris, til boghandlen og hendes eneste levende slægtning, hendes bedstefar Vincent, for at finde frem til sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med dem, hun havde kær. I takt med at hun atter lærer Vincent at kende, hører hun den tragiske fortælling om et Paris besat af nazisterne, en tragisk kærlighedsaffære og en mor, der er villig til at ofre alt for sin højtelskede datter.
Kan Valerie og Vincent hjælpe hinanden med at læge fortidens sår? Valerie er ikke på jagt efter en lykkelig eventyrslutning, hun vil bare kende sandheden. Men hvori består den frygtelige hemmelighed, Vincent er fast besluttet på at holde for sit barnebarn?

På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.

Iskold novemberregn siler ned, og aftenmørket har for længst sænket sig over Aarhus’ gader, da en lille handicappet dreng findes efterladt på en øde grusvej i en af byens efterårstomme kolonihaveforeninger. Alene, forfrossen og ude af stand til at kommunikere. Drengen var i sin mormors varetægt, men ingen har set noget til den pensionerede Mimi Egelund, siden hun hentede barnet i børnehaven flere timer tidligere. Eftersøgningen sætter i gang, og hvad der ved første øjekast ligner et drab på et tilfældigt offer, viser sig hurtigt at dække over en sadistisk morders hang til symbolik. Efterhånden som Lucy og kollegerne skræller lagene af den vellidte Mimi Egelunds historie, dukker fortidens grimme ansigt frem i lyset. En desperat jagt på sandheden sætter ind, for ondskaben, der engang var hvermandseje, var alligevel ikke gratis. Lucy Kiehl er tilbage i Smilets By, men med lejligheden fyldt op af kollegerne Joan og Nick, har hun selv svært ved at finde smilet frem, og i baggrunden lurer mysteriet om hendes biologiske far. MASKEN VI BAR er femte bind i Marianne Monteaus krimiserie med politiassistent Lucy Kiehl i hovedrollen. En fortælling om barndommen, fortidens synder og den tilgivelse, de fleste af os håber på at få. MARIANNE MONTEAU (f. 1965) bor i Kgs. Lyngby og har i mange år arbejdet som læge. I 2018 besluttede hun sig for at bruge al sin tid på at skrive bøger, og begyndelsen på hendes forfatterskab er den populære krimiserie om den stædige arbejdshest, politiassistent Lucy Kiehl fra Aarhus.