Søgeresultater: 25

April 2026 en roman om en fremtid, hvor alle har lagt livet i hænderne på internettet, som ingen kender til bunds, og som er begyndt at fjerne det, der fylder. Det, der virker overflødigt. Kunsten er kun begyndelsen.

En stresset og nervøs ung mand ved navn Graham, som befinder sig på randen af et sammenbrud, falder i en dyb koma og vågner først op 200 år senere. Han har ingen anelse om hvor han er, eller hvordan han er kommet der, men der er tydeligvis magtfulde folk, der har interesser i ham. I de følgende dage bliver han låst inde, truet, befriet og forfulgt af personer og grupper, han ikke ved hvem er. Kun langsomt og gradvist får han sandheden at vide: Den beskedne formue, han rådede over, da han faldt i koma, er i de mellemliggende år blevet administreret så dygtigt, at ’han ejer hele verden’. Verden har i samme tidsrum ændret sig, både på grund af den teknologiske udvikling og fordi Værgerådet har ført den i en bestemt retning. Da den desorienterede Graham beslutter sig for at indtage den rolle, hans formue berettiger ham til, opdager han et brutalt klassedelt samfund, der står i kontrast til hans demokratiske idealer. Det er tydeligt at han må gøre noget – men hvad? Utilfredsheden har allerede medført ét oprør, men det står sørgeligt klart at den nye ledelse ikke er et hak bedre end den foregående. Den endegyldige konfrontation med undertrykkerne skal vise, om Graham, sammen med den demokratiske undergrundsbevægelse kan skabe noget nyt og bedre.

I år er det femtende udgave af Lige under overfladen-serien. Igen med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.

OTTE FORTÆLLINGER OM FREMTIDEN OG OS Mennesket er et grimt og ubehøvlet dyr, der hellere vil stjæle føden fra sine kammerater end at hjælpe dem. Mennesket ser ikke frem, men ind, centrerer universet omkring sig selv. Men mennesket er også et snedigt og stærkt dyr. Møder det modstand, bryder det ikke sammen, men kæmper blot hårdere, og selv når menneskets undergang er uundgåeligt, uddør det med oprejst pande. Mennesket er både usselt og smukt, nogle gange samtidig, og nogle gange det ene eller det andet, alt efter hvilken læser, der læser historien.

"Vi almindelige dødelige er delinger af celler på trods af den helhed, vi fremstår i. Vi er mikroskopiske, før vi bliver til noget, så uendeligt, uendeligt små. Jeg har set det gennem et mikroskop, forstørret op på en skærm på en klinik, hvor hun var i gang med at skabe sig selv, uden mig. Der lå mit barn som fire smukt delte celler uden fragmenter i en petriskål." Sådan står der et sted i begyndelsen af Marie Ladefogeds science fiction-kortroman "Rejsen til Skyway". Det lyder som noget helt naturligt, eller rettere, som noget der burde være naturligt. Romanens kvindelige hovedperson, Tine, tænker over denne scene. Lidt efter sidder hun sammen med sin eksmand Jesper og drikker en kop kaffe på en café i København. Som hun siger til sig selv: “Jeg vidste, at det her møde ville ende med, at jeg gik hjem og græd i min seng.” Men så oplever hun lige præcis dét, der kan forandre verden og få livet til at se anderledes ud: Hun bogstavelig talt falder over en tidsmaskine … "Rejsen til Skyway", der som læseren vil finde ud af hentyder til fremtids-Danmarks nye hovedstad, Skive, handler, udover selve tidsrejsen, også om aldring hos kvinden og skilsmisse,.

Brian W. Aldiss var et fyrtårn indenfor den engelsksprogede science fiction, og var med til at videreudvikle genren gennem mere end 60 år, fra debuten i 1954 til den sidste roman i 2012. Denne samling giver en udsigt over novelleforfatteren Brian W. Aldiss i form af fjorten kortprosatekster, udvalgt blandt de omkring 300, han skrev. Det er historier der spænder fra det traditionelle, problemorienterede, til det psykologiske og eksperimenterende. Der er satiriske spark til det moderne forbrugsfikserede menneske og filosofiske, næsten poetiske visioner om en fjern fremtid, hvor Jorden er blevet en kæmpemæssig jungle, og edderkopper kan spinde net helt til Månen. Og der er historier om forskellen på mennesker og maskiner – blandt andet dem der dannede udgangspunkt for filmen A. I.

H. G. Wells huskes især for sine romaner, men han var også en flittig forfatter af noveller i årtierne omkring år 1900. Han skrev indenfor mange forskellige genrer, fra almindelig mainstream over humoristiske underholdningshistorier til fantastisk og horror.

"Udsendingen" handler om menneskers måde at forholde sig til katastrofer på, og om hvad der sker med sproget i en undtagelsestilstand. Skrevet i Yoko Tawadas glasklare sprog, der gør en fantastisk verden næsten normal og det normale usædvanligt smukt.

Nu er vi nået til attende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Hvad gør vi, når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelunivers, sker der så noget med vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter er hårdt arbejdsomt liv? Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse? Det er blot nogle af de ting, du kan få svar på i denne antologi. I år har vi i øvrigt både noveller, der omhandler brug af AI, samt en novelle der, med lidt støtte, er skrevet af en AI. Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år. Indhold: Richard Ipsen: Kuplen ved Svenskehavn Karen Skovmand: Hypnotisøren Irene Scharbau: Vaporizers Jasmin Hansen: Brevet Katrine Williams: Skæbnedage på Føniksøen Lars Behn: Nyfar Helene Toksværd: Svinets tidsalder Trine Jakobsen: Wabi Sabi Mia Lena Engebretsen: Begyndelsesdagen - Den afgørende prøve Flemming Johansen: Origotid Kenneth Krabat og the chatbot calling itself Kathryn Peterson: Frugt fra Hawaii v.11 [baseret på Hawaiian fruit v.7] Glen Stihmøe: Styrtløb Torben Magnild Husum: Raias søn Emilie Søndergaard: Drømmen om frihed Henrik Neergaard: Afveje i sneen Tobias Backman: Mere menneske end menneske Mette Lindstrøm: Verden 2.0 Cecilie Buur Larsen: Kunsttyven Daniel Norén Tegner: Mord i SkyCity® Thomas Nis Westergaard: Se, fremtiden er lys Jakob Alexander Brahm: Sort sfære Mikala Rosenkilde: Amazing Friends Maria Aagaard: Åndenød Dmitri Burdykin: En tilståelsessag Jakob Emiliussen: Mormor og morfar

I en anden verden er en dystopisk thriller om en ung mands jagt på lykke i det fremtidige klima- og flygtningeramte Danmark, hvor menneskets liv er fjernere fra naturen end nogensinde. Det er over 50 år siden, muren stod færdig omkring det tidligere København og Malmø. Siden da har Øresundbys befolkning levet i tryghed uden truslen fra sydens klimamigranter. Bag muren møder vi den unge mand Leo, som drømmer om at se verden, selvom han også er bange for de farer, der findes derude. Da han ved et tilfælde møder sin gamle veninde, Henya, og får chancen for at besøge en stamme på øen Møn, vælger han at lægge sin frygt på hylden og tro på det gode i alle mennesker. Som dagene hos stammen går, bliver Leo dog mere og mere i tvivl, om det var det rette at gøre … I en anden verden er Maiken Milters debutroman. Idéen til bogen fik hun i flyet på vej hjem fra et feltstudie i Nepal, og hun begyndte at skrive, da hun i 2017 blev færdiguddannet geograf. Efter 10 år i København, bor hun i dag i Roskilde med sin kæreste, arbejder i en børnehave og er stor fan af bøger, bæredygtighed, kunst, natur og psykologi.

Science fiction fra mange synsvinkler I år er det sekstende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Når alle er kopier, hvordan finder man så originalen? Ringmærkning af dyr i verdensrummet er ikke helt lige til. Er der specielt gode overlevelsesstrategier ved invasion udefra. Kan man stække magten for de store IT-giganter? Giver designerbabyer somme tider helt utilsigtede problemer? Er medierne villige til at gå linen helt ud? Disse og mange andre emner kan du få et bud på i årets antologi. Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

H. G. Wells’ roman Klodernes kamp endte som bekendt med at de angribende marsboere led nederlag fordi de ikke havde nogen modstandskraft overfor jordiske mikroorganismer. Men det var ikke alle, der lod det blive ved det. En amerikansk avis, der havde trykt en piratudgave af romanen, bestilte en fortsættelse, skrevet af en lokal astronom og populærvidenskabelig forfatter. Resultatet blev denne roman, hvor en næsten enig verden beslutter at opsøge marsboerne på deres hjemmebane og sikre sig, at de ikke igen finder på at angribe Jorden.