Søgeresultater: 190

Et stykke ude i fremtiden har menneskene skabt et Utopia, hvor man frit kan bruge tiden som man vil, og hvor materielle mangler er udryddet. I byen San Ysabel samles folk fra hele verden for at studere og filosofere. En af dem er Esau, der er kæreste med Vega. Men Vega har en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en klon, et resultat af genetiske eksperimenter på øen Cap Sheba. Hun og hendes søstre og brødre er monstre skabt for at etablere Utopia – men de mennesker der nyder godt af deres indsats, vil ikke længere kendes ved dem. Og så må Esau ud i en kamp, der vil lægge en verden i grus. En af verdens første romaner om gensplejsningens risici.

Vi befinder os i 2054 og virtual reality er blevet en af livets kendsgerninger. Til at understøtte sansedelen af denne teknologi, er det blevet normalt at folk får indopereret implantater, der kan foretage dyb hjernestimulation efter samme koncept, som det, der i starten af århundredet blev brugt til at behandle patienter med Parkinson’s Syndrom. Da en 81-årig terminal kræftpatient myrdes på et værelse på Hotel Bella Sky, bliver vicepolitikommissær Kobani rodet ind i en sag, der sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring denne teknologi. I en elektronificeret verden, hvor alt har en IP-adresse, kan alt som bekendt også hackes, og hjerneimplantaterne er ingen undtagelse …

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.

Året er 2067. 30 år tidligere har en asteroide udslettet det meste af Jordens befolkning og slukket solens lys. I kuppelbyen Lilypond oplever de unge en afglans af et rigtigt livs farver, smag og dufte i den digitale spilverden "Rummene". Indtil den dag det hele bryder sammen. Siden Kimana Magars søster Mila døde derinde og hendes avatar levede videre, har intet været det samme. I undergrunden søger deres far indædt den spilserver, der tog livet af hans datter. Sammen med ham er en gruppe plebser, der også er hævngerrige efter mange års udelukkelse fra kuppelbyens beskyttelse mod atmosfærens muterende støvstråling.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene. Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem. Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden. Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

Klimaforandringerne er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Alt tyder på at de accelererer, og hver ny fremskrivning tegner et mere dystert billede af klodens sande fremtidige tilstand. Naturligvis er det også en problemstilling, som science fiction-forfattere arbejder med, og i øvrigt har gjort gennem mere end hundrede år. Gennem det seneste halve århundrede er der i stigende grad tale om at science fiction-litteraturen diskuterer menneskets ansvar og mulighederne for at vende udviklingen. Mange fortællinger om klimakatastrofer og tiden derefter er dystre i udsynet, og er blevet kritiseret for negativitet. Men hvis en historie for alvor skal få læseren til at tænke over sagerne, nytter det ikke noget at lade problemerne løse sig af sig selv eller ved et eller andet mirakel. De bedste klimahistorier går ikke let hen over problemernes alvor. Til gengæld bliver der i stigende grad skrevet historier, der ganske vist tager klimaproblemerne alvorligt, men også forestiller sig måder at afbøde dem eller genetablere et menneskeligt samfund efter et eventuelt sammenbrud. Her viser science fiction en af sine styrker, nemlig teknologisk opfindsomhed, forbundet med ofte barsk realisme: Ingen siger at det bliver nemt, men der er stadig muligheder, stadigt håb. Strømningen er blevet kaldt hopepunk, og denne antologi rummer både historier af denne slags og af de mere dystre. Indhold:

• Kim Stanley Robinson: Det druknede Venedig
• Mitch Sullivan: Kontoret for klimafakta
• Sam J. Miller: Kælvet
• Jean-Louis Trudel: At miste det vi ikke kan leve uden
• Daniel Thron: Barnebarns-paradokset
• Lavie Tidhar: Druknet
• Sean Williams: De nye venusboere
• Catharynne M. Valente: Fremtiden er blå
• Nicole Feldringer: Afvigere
• Camille Alexa: Drowntown
• Carrie Vaughn: Astrofili
• Pat Murphy & Paul Doherty: Fjærtfangeren
• Kathryn Blume: Verdens ottende vidunder
• Ken Liu: Meddelelser fra vuggen: Eneboeren – 48 timer i Massachusetts-havet
• Afmagt og håb: Efterord ved Niels Dalgaard
• Om forfatterne

Vi befinder os på tærsklen til en verdenskrig, som medlemmerne af Fønix-guilden har forberedt sig på at overleve. Snart er verdens 15.000 nukleare missiler detoneret. 6,5 milliarder menneskeliv vil være omkommet eller dødeligt kvæstet. Fra kontrolrummet i sin sikrede bunker sidder Ruth i problemer til halsen. Hun kan ikke lokalisere Fønix-guildens 300 Pax-men, og det driver hende til vanvid. Synet af de uindbudte gæster, Nathan og den lamme Ninon, gør kun hendes humør endnu værre. Minna forsøger at afbøde de værste sammenstød ved at være en kærlig datter, mens svigersønnen Noel stadig er en stor skuffelse i Ruths øjne. Ravon har taget sine to tætteste venner med ned i Birminghams dybeste kælder. De tror sig alene, men en af dem har medbragt en smitsom sygdom. Opholdet i det fugtkolde mørke vil i bogstavelig forstand brænde sig ind i deres bevidsthed for resten af deres liv. Sarri og Stewie Finnegan kommer til at lære hinanden bedre at kende, end nogen af dem ønsker. De er lænket til hinanden fjernt fra Sydafrikas kyst på træbåden Silversong i det Indiske Ocean.

Pandemifiktion indenfor science fiction kan have mange forskellige ansigter. I denne antologi har langt de fleste noveller et dansk tilsnit. Ikke fordi det er et bevidst valg fra vores side, men det er nok for mange, både forfattere og læsere, nemmere at forholde sig til noget, der sker lokalt, selv i en pandemisituation. Typisk er det jo også ‘den lille historie’ i ‘den store katastrofe’, der giver nærvær.

Hvem skabte universet og hvorfor? Hvordan er det at bo på månen? Hvor ting faktisk bliver af, hvis de forsvinder sporløst. Hvilke problemer kan du støde på når du tager på ferie i et rumskib? Og hvorfor du skal være bange for dit tv. Flemming R. P. Rasch stiller spørgsmålene og har nogle overraskende svar til læseren. Novellerne spænder bredt og kaster nyt lys over gåder man ikke anede eksisterede, krydret med humor og eftertænksomhed. Flemming R.P. Rasch er født i 1961, og har som ung læst stakkevis af science fiction. Efter at have svigtet genren i nogle år, genfandt han interessen for omkring ti år siden, og fik samtidig lyst til selv at skrive science fiction. Det er efterhånden blevet til en del noveller i forskellige tidsskrifter og antologier. Denne samling er et udvalg af disse samt en række hidtil uudgivne historier.

Jeg skriger, til jeg kaster sur galde og luft op. Skriger gennem hostene, der truer med at rive svælget op. Mit ansigt er vådt. Badet i tårer. Hele kroppen er i flammer, og jeg skriger i takt med smerten, der vokser. Skriger over den gule betændelse og pusset, de store blister kaster af sig. Lugten af brændt hår trænger gennem dén af bræk og sved, og jeg skriger fortsat. Sandet står op omkring mig. Sætter sig fast som små korn i svælget, og gør lyden ujævn og sønderrivende. Min hals snører sig sammen. Jeg har svært ved at få luft. Snot løber ud ad næsen på mig og rammer læberne, løber ned ad hagen og halsen. Da lyden endelig ophører, synker jeg sammen i sandet. Jeg tror, jeg skal dø. Alt er sort. Jeg kan ikke få luft. Verden er forsvundet. I en dystopisk fremtid har Grace klaret første del af Overhøringen, men chancen for at redde Berlins liv har aldrig været mindre. Og trods en fremstrakt hånd fra en uventet kant, bliver spørgsmålene kun flere end svarene. Da verden styrter sammen, må Grace gøre op med sig selv, hvem hun vil følge i jagten på frihed. For når alt kommer til alt, er der måske i virkeligheden kun ét spørgsmål: Er I virkelig værd at redde?

Den drikfældige fotograf Ainukka Heikkinen skal i år 2057 følge og dokumentere en ekspedition, hvis opgave det er, at finde plantearter til produktion af mere anti-virus mod den ulmende Virus B som med mellemrum hærger Europa og dele af resten af verden. Turen er finansieret af en paramilitær sikkerhedskoncern i samarbejde med New National Geographic. Det lille hold ankommer til et område i en russisk region hvor en abnorm vegetation, og muteret dyreliv spreder sig hastigt. Ainukka opdager en skjult agenda, og hun må kæmpe sig igennem en brutal verden af fysiske og morderiske forhindringer. Hun klarer sig med nød og næppe igennem, og møder et mystisk væsen fra en anden verden. Ainukka må sande at hun for altid er forandret – både sjæleligt og fysisk. ”TROPIKA - Ainukka Heikkinens forandring” handler om længsel, ærgerrighed, forræderi og kampen for overlevelse i et strabadsfyldt tropemiljø, omgærdet af sære skabninger, svævende byer, kamprobotter og blå, lysende solkugler. Et actioneventyr som ender i både destruktion og oprejsning.