Søgeresultater: 35

Afrofuturismen er en relativt ny strømning indenfor fantastisk litteratur, der giver stemme til forfattere fra den afrikanske diaspora – det vil sige efterkommere af de afrikanere, der i sin tid blev bortført med vold og gjort til slaver, især i USA. Det er en litteratur der synliggør forholdene, både i historisk perspektiv og som de tager sig ud i dag. Den gør det på fantastisk vis, det vil sige ved at skrive om fremtiden, om rummet, om mystiske væsner og om ganske almindelige mennesker i specielle situationer.

Science fiction fra mange synsvinkler I år er det sekstende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren. Når alle er kopier, hvordan finder man så originalen? Ringmærkning af dyr i verdensrummet er ikke helt lige til. Er der specielt gode overlevelsesstrategier ved invasion udefra. Kan man stække magten for de store IT-giganter? Giver designerbabyer somme tider helt utilsigtede problemer? Er medierne villige til at gå linen helt ud? Disse og mange andre emner kan du få et bud på i årets antologi. Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

I antologien finder du alt indenfor science fiction du kan ønske dig. Alt fra de hårde science fiction historier, hvor science blot er fremskrevet efter forfatterens ønske, og vi så møder ???, til en ’jeg er helten’ historie, hvor du selv har muligheden for at lege helt, ved at gå fra punkt til punkt.

Med kæmpestore undervandsfabrikker er såvel amerikanere som sovjetrussere gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på havbunden. Bogen følger den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Da man mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der tvivl om man skal søge at bringe fabrikken i sikkerhed, eller hævne sig på de sovjetiske kollegaer.

Den gode smed Ole Hestsko får travlt, da et rumfartøj lander med fire rejsende fra Mars, som ønsker at studere Jorden. På deres egen planet er klimaet løbet af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her. Det viser sig dog vanskeligere end som så, hvilket smeden må sande efter en rundtur til klodens magthavere. Samtidig stiller marsboerne spørgsmål om menneskenes opførsel.

I disse år bliver klimaproblematikken mere og mere påtrængende, på globalt plan, og næsten alle mener, at vi bør gøre noget ved det, for ikke at gøre jorden mere eller mindre ubeboelig. Denne antologi indeholder noveller af et udsnit af de forfattere i Danmark, der i øjeblikket skriver science fiction. Langt de fleste har et dansk tilsnit. Ikke fordi det er et bevidst valg fra min side, men det er nok for mange, både forfattere og læsere, nemmere at forholde sig til noget, der kunne ske her i norden. Typisk er det jo også ‘den lille historie’ i ‘den store katastrofe’, der giver nærvær. Du vil som læser finde både ‘gale’ og ‘tåbelige’ videnskabsmænd. Du vil finde naturskabte klimakatastrofer. Du vil finde eksempler på oversvømmelser, tørke og istid. Du vil finde eksempler på muterede livsformer og afarter af AI. Selvsagt er dette ikke udtømmende, men forhåbentligt giver det lyst til at læse hele samlingen.

• Jesper Goll: En overgang
• Lars Nisted: Hobbyer
• Hanne Rump: Kuplen
• Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet
• Niels Kjærgaard: Klima Noir
• Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt
• Sofie Boysen: Bunker Fem 121
• Maria Pilh Bengtsen: Knappen
• C. C. Thybro: Komplekskuller
• A. Silvestri: Lortejob!
• Tim Sørensen: En opsang
• Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse
• Anders Olesen: Til sidste dråbe
• Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt
• Gudrun Østergaard: Vejrskifte
• Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag
• Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn
• Helene Toksværd: Koben
• Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’
• Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen
• J. M. Jensen: Æggebakkebjergene
• Trine J. Cederlöf: Nord
• Majbrit Høyrup: Tommelfjeld
• Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
• Om forfatterne

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty".

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig? Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje. Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår. Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Dette er en af de første romaner om manipulation med biologisk materiale – det der i dag har udviklet sig til gensplejsning. H. G. Wells stiller i 1896 spørgsmålet om det etiske i vores omgang med andre arter, i en bog der både fungerer som en barsk thriller og som stof til eftertanke, også for den nutidige læser.

”Jeg fødte dig i kærlighed, menneske, men jeg opdrog dig skødesløst.” Hvem der udtaler disse skæbnesvangre ord bliver afsløret i dette bind af Fønix-guilden. ”Mine gavmilde gaver skabte et monster.” Ravon og Johnny er kommet til en korsvej, ikke bare på rejsen gennem det ødelagte landskab men også i deres venskab. ”Mens de sidste byer brænder og de højeste mure falder.” Mother har planer med Oraklet og Sarri. Sarri har planer med Blackduck og Pusher. Og Stewie har ødelæggende planer for sig selv. Ingen på Container Township har dog fantasi til at forestille sig hvilke hævnplaner Schiff har med sine inficerede flagermus. ”Find tilbage til flokken lille menneske. Tilbage til læren om ilden og hjulet.” Mens Noel genoptager sit bekendtskab med skrothandleren Raoul, der sælger benzin for mad, kryber Minna længere og længere ind i Ruths personlighed. ”Byd velkommen til årtusindet uden sommer.” Ude på øen forbereder Rachel de indfødte på, at en fjende er på vej. ”Farvel lille menneske” Der er ingen vej tilbage for Fønix guilden. De må kravle eller krybe, sværge eller svigte, fryse eller flygte, for til sidst at dø eller angribe.

Også i tidligere tider har danske forfattere været med, når det gælder science fiction. Denne antologi rummer seksten kortere og lidt længere historier skrevet af danske forfattere i perioden 1870-1920. Udvalget viser, at det ikke kun var i romanens form, forfatterne udfoldede sig, men at den korte form også tiltalte dem. Her er utopier, røverhistorier, fortællinger om opfindelser og opfindere, videnskabsmænd og opdagelser, visioner om styrbare luftskibe, liv på andre planeter, forbyttede hjerner, en tidsmaskine, en kyborgiseret futurist og meget andet – alt sammen mere end 100 år gammelt. Mange af de motiver, der har spillet en rolle i genrens senere udvikling, fandt deres moderne form i denne periode. Historierne er skrevet af kendte og ukendte, kanoniserede og glemte, nogle endda anonyme, og udvalget viser at forfattere fra mange hjørner af den danske litteratur mente, de kunne bruge genren til noget. Læst på historiens afstand udgør historierne ikke blot underholdende læseoplevelser i sig selv, men giver også et billede af hvad der optog danskerne i årtierne omkring forrige århundredskifte.

Det meste af Lovecrafts horror udspiller sig i et metafysisk funderet fantasy-univers, men særligt mod slutningen af sin korte karriere blev hans historier i stigende grad begribelige indenfor rammerne af den moderne videnskab. Det gjorde dem bestemt ikke mindre uhyggelige - mange vil mene tværtimod! Farven fra rummet samler de af hans fantastiske fortællinger, der tydeligst står i forbindelse med science fiction-genren. Denne nye udgave er stærkt forøget med tre nyoversættelser.