Søgeresultater: 193

'Til sidst findes kun kærligheden' er en eksistentiel og filosofisk roman: Vi følger den unge danske kvinde Beate, som i en blanding af medfølelse med menneskene og afsky over for den lidelsesfulde verden, de skaber, søger at komme fri og finde hjem til et sted, hun intenst fornemmer og inderligt længes efter. Imens lever hun sit liv med kærester, venner, arbejde og rejser og ikke mindst besøg hos terapeuten Esther.

Uden formildende omstændigheder fortæller nogle højst forskellige kvinders bemærkelsesværdige historier. Historier om kærlighed og svigt, fantasi og virkelighed, forbrydelse og overmod. Kvinderne har hverken tid, sted eller omgivelser tilfælles. Der er mange år mellem 1864 og 2014, der er langt fra Japan til Sydsjælland, og der er stor forskel på et overklassemiljø og et landsbysamfund. Indtil et point of no return lever kvinderne hver deres normale tilværelse. Godsejerinden passer sin bedrift, kontorchefen sine sagsmapper, plejehjemmets ældste døser i sin lænestol, den rige enke herser med sit tyende, og studinen fester med jetsettet. Men trods forskellighederne lander Dora, Rosa, Louise Marie og de andre kvinder i samme situation: Tilfældigt og uden varsel konfronteres de med, hvem de egentlig er, hvad de faktisk gør eller har gjort. De befinder sig i et afgørende øjeblik, som kræver handling, og hver håndterer situationen på sin måde. Med flugt, fornægtelse, gengældelse, accept, anger, mord.

Skandaleromanen Kvindehjerter fra 1910 om kvinders ægteskab og seksualitet er stadig aktuel i dag. Det er en brevveksling mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvinde­skikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elsker­inde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri.

Hvad har en fhv. chefsekretær på 93, en RUC-studerende på 20, en midaldrende cirkusprinsesse, en økonomiprofessor, en sygeplejestuderende, en tidl. minister, en arbejdsløs cand.jur., en pensioneret butiksindehaver, en bartender og en medhjælpende hustru til fælles? De er kvinder, og de lever vidt forskellige liv i Danmark, men de har alle stemmeret, for den fik de i 1915. Bogen er ikke en roman, men små, levende livsstykker, en polyfoni af stemmer, en samling miniportrætter, hvor de forgangne 100 års kvindeliv bindes sammen og spejles i nutiden.
 

FLUEBEN er på én gang humoristiske og melankolske iagttagelser fra skuespiller Mette Horn – der her debuterer som forfatter.

En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark.Om venskab, længsel og begær – og om hverdagens desperation og eufori.Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende ud på gaden og gennem den jyske provinsby, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Fra middelalderen og frem til i dag har danske kvinders forhold og livsbetingelser ændret sig markant. I denne bog præsenterer Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via blandt andet breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark. Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, der hver især indledes med en introduktion til periodens samfundsmæssige, økonomiske og sociale situation. Pernille Helena Larsen er cand.mag. i Nordisk Filologi, Teatervidenskab og Dansk som andetsprog. Hun har mange års erfaring som leder, lærings- og sprogkonsulent, og hun underviser i både private og offentlige virksomheder.

Historien skrives af sejrherren lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på sejr. Det med -herren er jo underforstået! Men i DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen den traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder vise, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN trækker tråde. Tråde mellem mennesker, tråde gennem historien. I begyndelsen af 1800-tallet forlod Jomfru Sørensen sit barndomsland i marsken og blev gift med en glasmester på Holmegaard. Samtidigt levede Ane Marie Jespersdatter det meste af sit liv nordenfjords, hvor hun fik otte mere eller mindre uægte børn. I tidens fylde flettedes trådene sammen, og to familier blev til én. Slægtens kvinder og tidens kvinder - forfattere, kunstnere, meningsdannere - mødes i denne bog, så man får fortalt danmarkshistorie og kvindehistorie af både høj og lav. Ved hjælp af breve, debatter, litteratur og kunst fra hele perioden viser Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad kvinder var gjort af, stod model til og kæmpede for gennem to århundreder. Det begynder med Jomfru Sørensen, og det ender med forfatterens egen mor, som gjorde næsten hele 1900-tallet med. En personlig, varm, smuk og indsigtsfuld historie om kvindeskæbner gennem 200 år.

Lars Christian Nørbach tegner et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Thorsteina Thorsdottir, bogens kvindelige hovedperson, bor på overetagen i en villa i  Reykjavik, hvor hun har arbejdet som folkeskolelærer gennem tyve år. Hun er en midaldrende, fraskilt og barnløs kvinde i overgangsalderen, attraktiv og velhavende. Det sidste gør hende i stand til ofte at rejse til Sydfrankrig, hvor hun gennem tre år har haft et mandligt bekendtskab med en Louis i Marseilles.
 Handling strækker sig over en enkelt weekend, fra fredag eftermiddag til søndag aften, og udspiller sig i Thorsteinas lejlighed og omkring villaen. Vi hører om, hvordan Thorsteina oplever sin bolig, som ”helligdommen”, som et værn mod omverden. I løbet af de lidt over to døgn begynder hendes verden alligevel at krakelere, og hun selv er tæt på at gå i opløsning - og fra forstanden.
 Årsagen til den skæbnesvangre weekend, skyldes hændelser i forbindelse med hendes lærerjob på skolen og især en ung, nyansat, mandlig lærervikar, der straks bliver betaget af den sytten år ældre Thorsteina. Weekenden før den famøse weekend ender hun med at lukke ham ind i sin lejlighed, hvor de bl.a. danser, og Thorsteina oplever en glæde, som hun ikke har mærket i sit bryst, siden hun var ung og ansvarsløs.
 Kort efter at have forladt Thorsteina bliver den unge lærervikar overfaldet og mishandlet, så han svæver mellem liv og død. Mistanken falder på en hårdkogt klike i en af de større klasser på skolen, og da to piger fra gruppen netop den fredag, bryder ind i Thorsteinas kælder, låser hun dem inde i et vaskerum og slukker for vandtilførslen ...
Baldursdóttir har et fast greb om stoffet i denne komprimerede og effektfulde roman, som på en og samme tid er en realistisk og symbolsk roman med et strejf af satire og thriller over sig.