Søgeresultater: 10

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

Alice har i årevis følt sig presset fra alle sider, som husmor på gården, som mor for sit eget barn, for sine mands børn af tidligere ægteskab og mor for en række plejebørn. Senest den egensindige Agneta, som udfordrer grænserne så vidt, at facaden krakelerer.



"Wonderland" er en roman om det at stå mellem sine biologiske børn og sine plejebørn, om den rolle, man må spille og følelserne, som ofte ser ganske anderledes ud. Om selvforagten når man hader gøgeungen, og lykken når man registrerer ømheden for dette væsen, som ad kringlede veje er endt på skødet af en.



Vibeke Marx har i mange år haft plejebørn, og selv om romanen ikke er tænkt som et debatoplæg, kan den ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved begrebet "professionel familiepleje". Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen "Held og lykke Robinson", der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til en af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

På overfladen har Sarah det hele. Hun er en succesrig børnelæge med gode venner, et lækkert hus og et smukt udseende. Men Sarah har også en hemmelighed. Da hun møder den nye børnehaveklasselærer, Jason, der netop er kommet til byen, opstår der noget imellem dem. Alligevel kæmper Sarah imod, når Jason prøver at komme tættere på hende. Hvad er det, hun ikke fortæller? Gennem sit arbejde har Sarah mødt den lille dreng Ben, som har brug for hjælp, og sammen med Jason kæmper hun for at hjælpe ham ud af en svær situation. Kampen bringer Jason og Sarah tættere på hinanden, men Sarah glider alligevel fra Jason, hver gang han forsøger at tale om fremtiden og deres forhold. Sarahs følelser for Jason vokser, og hun bliver nødt til at beslutte sig for, om hun tør fortælle ham sin hemmelighed, og om de overhovedet har en fremtid sammen, når først han kender den.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Dickens' bevægende klassiker om den hårdt prøvede, godhjertede og lidt naive David Copperfield, som ser tilbage på en opvækst og en ungdom, der både rummer kærlige minder og barske realiteter. David Copperfield møder et væld af mennesker på sin vej gennem livet – nogle kærlige og gode og andre direkte rædsomme – men han er ikke altid god til at skelne mellem dem, der vil ham det godt, og dem, der har slette intentioner.

"David Copperfield", der oprindeligt blev udgivet som føljeton, er Charles Dickens‘ ottende roman, og den rummer en del selvbiografiske elementer. Charles Dickens (1812-70) er et af de store navne i engelsk litteratur. Hans bøger, der stadig læses og lever både på teatret og filmlærredet, omhandler ofte klasseskel og den lille mands kår. Foruden romaner har Charles Dickens forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

Dickens' bevægende klassiker om den hårdt prøvede, godhjertede og lidt naive David Copperfield, som ser tilbage på en opvækst og en ungdom, der både rummer kærlige minder og barske realiteter. David Copperfield møder et væld af mennesker på sin vej gennem livet – nogle kærlige og gode og andre direkte rædsomme – men han er ikke altid god til at skelne mellem dem, der vil ham det godt, og dem, der har slette intentioner.
"David Copperfield", der oprindeligt blev udgivet som føljeton, er Charles Dickens’ ottende roman, og den rummer en del selvbiografiske elementer. Charles Dickens (1812-70) er et af de store navne i engelsk litteratur, hans bøger læses stadig og lever både på teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og den lille mands kår. Foruden romaner har han forfattet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

LALANDIA er en intens, barsk og rørende roman om to søskende og deres svære had-kærlighedsforhold. En historie om en familie, der søger lykken på landet, men må bukke under for omstændighederne. Og en fortælling om samfundets randområder, hvor de rige og de fattige på forskruet vis mødes, deres adskilte verdener til trods.

Efter Første Verdenskrig og Østrig-Ungarns sammenbrud tog mange danske familier et såkaldt wienerbarn i pleje. En af dem var familien Christiansen på Møn, der havde en dreng på besøg, indtil han vendte hjem i 1924. En aften i 1944 bankede det på døren hos familien Christiansen. Udenfor stod en soldat i den tyske værnemagt; det var deres tidligere plejesøn. Det blev til en kort samtale i døråbningen. ”I ser mig ikke mere,” sagde soldaten, da han gik. Efter to års blodig krig på Østfronten var han vendt tilbage til Danmark og fast udstationeret i den midtjyske by, Hammel. Kort før krigsafslutningen deserterede han og blev i landet. I ser mig ikke mere er historien om wienerdrengen Karl Kordovsky, som i 1958 blev dansk statsborger. Men selvom han kom til at leve resten af sit liv i sine plejeforældres land, så de ikke hinanden igen.

Hjerteskærende historie om svigt og samhørighed fra en af Irlands helt store forfattere.

Året er 2000, og Frankie elsker sit job som bestyrer af det elegante luksushotel Flanagans i London. Så længe hun har sin families opbakning og sit dyrebare team, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab vakler, en særlig betroet medarbejder tager sin afsked, og en lille dreng i en hjerteskærende situation får brug for hjælp, begynder hun at tvivle.
På den anden side af Atlanten har hendes søster, Billie, al fokus rettet mod sin skuespillerkarriere i Hollywood, der med nogle bump på vejen er ved at tage fart. Verden ligger for hendes fødder, men er hun åben for alt, hvad den har at byde på? Begge kvinder må sande, at livet er fuld af svære beslutninger, men at gode relationer er vigtigst af alt. Åsa Hellberg (f. 1962) bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 15 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udkommet på dansk. "Nye tider på Flanagans" er tredje og sidste bog i trilogien om hotellet Flanagans efter "Velkommen til Flanagans" og "Kvinderne på Flanagans".