Søgeresultater: 17

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning.

Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

Primo Levi udgav i 1947 erindringsværket ”Se questo è un uomo” (”Hvis dette er et menneske”, 1989) om sin tid i Auschwitz. Der er tale om en kronologisk fremstilling, der skildrer oplevelserne fra godstransporten og ankomsten til lejren, indordningen under de nye absurde regler, kampen mod sult, kulde, sygdom og fornedrelse til det tidspunkt, hvor nazisterne sender de fleste fanger ud på en dødsmarch og selv flygter, mens de syge bliver tilbage og venter på Den Røde Hærs befrielse.

Sprogligt skildrer Levi oplevelserne i udryddelseslejren og kampen for at overleve med uhyggelig klarhed og mangel på patos på trods af det ubærlige emne. Samtidig er teksten fuld af refleksioner over den menneskelige natur, og hvad det gør ved et menneske at blive reduceret til det, der knapt kan kaldes et menneske længere. En væsentlig tematik er netop fremstillingen af den omfattende dehumanisering, som hele kz-lejrens struktur synes at være bygget op omkring.

Levi skildrer tyskernes projekt i lejren som en tilintetgørelse af mennesket som menneske ved at fratage det enhver individuel identitet og ved at praktisere en fornedrelse af mennesket til dyr, hvor enhver civilisation blev sat ud af kraft. Dertil kommer den fratagelse af ethvert håb og fremtid for menneskene i lejren, hvor kun de få undtagelsesvis overlevede den tidsubegrænsede indespærring.

En anden vigtig pointe i bogen er bestræbelsen på at give ofrene ansigt og dermed gøre dem til de individer, kz-lejren ellers udviskede. På trods af både fangernes og vogternes lighed med dyr i deres måde at overleve og agere på, formår Levi at fremstille dem som særegne mennesker, og bogens mange personskildringer er dermed et vigtigt greb i teksten.

Endelig har Levi flere gange fremhævet, at den essentielle bevæggrund for hans erindringsbog var at bære vidnesbyrd om det ufattelige massemord. Ifølge Levi er kz-lejrene udtryk for de grusomheder, mennesket rent faktisk er i stand til at begå, og derfor må vi aldrig glemme dem. Ellers risikerer vi at gentage dem.

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.

Fra 1940-45 blev op imod 1,1 millioner jøder dræbt i den grusomme koncentrationslejr Auschwitz. Et sted, der i dag er synonym med et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. I denne bog giver Eva Bøggild og Jacques Blum et indblik i lejrens funktion og opbygning med fokus på at levendegøre de uskyldige fangers egne historier.



Bogen giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler, bl.a. om beslutningen om Auschwitz, transport og ankomst til Auschwitz, lejrens opbygning, tøj, mad, indkvartering og hygiejne, dødsårsager, medicinske eksperimenter, modstandsbevægelse, oprør og flugt samt befrielse og efterspil. Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Balladen om Elena er en kærlighedsroman om mod, skæbne, relationer, familiesammenhold, drømme og om at finde og vise ømhed og tillid, trods virkelighedens barske realiteter. Bogen henvender sig primært til kvinder over 18 år.

Ingen forlader Auschwitz i live. Mala, fange nummer 19880, indser dette i samme øjeblik, hun står af kreaturtoget og træder lige lukt ind i helvedes dyb. Edward, fange nummer 531, er veteran i lejren og politisk fange. Med kronraget hoved og stribet uniform ligner han alle andre dødsmærkede i lejren, men i virkeligheden er han en del af den underjordiske modstandsgruppe. Og han har en flugtplan. De er interneret, alene fordi de er i live. Men da de mødes, antager den mørke skygge af Auschwitz, der indhyller deres liv, et skær af håb. Edward får Mala til at tro på det umulige – at på trods af elektriske hegn, maskinpistoler og endeløse rækker af vagttårne, så vil det lykkes dem at undslippe denne dødslejr. De giver hinanden et løfte – de vil undslippe sammen eller dø sammen. Pigen der flygtede fra Auschwitz er en stærk roman inspireret af den sande fortælling om Mala Zimetbaum, der trodsede skæbnen og som den første kvinde undslap det helvede på jord, som var Auschwitz.

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond Tutu

I 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig.

Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens. Det blev et vendepunkt i Edith Egers liv.

I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.

Lægen Miklós Nyiszli ankom til udryddelseslejren Auschwitz i maj 1944. Waffen-SS fik kendskab til hans lægefaglige færdigheder og lod ham gøre tjeneste som patolog for lejrens berygtede cheflæge Josef Mengele i otte måneder. Nyiszli blev øjenvidne til det industrielle massemord, og i krematorierne udførte han utallige obduktioner og underskrev rapporterne med sit fangenummer. Mirakuløst nok overlevede Nyiszli dødsmarchen fra Auschwitz til tre efterfølgende koncentrationslejre inden befrielsen. Efter hjemkomsten i 1946 skrev han sin grufulde beretning. Bogen var en af de første, hvor rædslerne i Auschwitz blev beskrevet i detaljer. Den er udgivet på en lang række sprog, er solgt i hundredtusindvis af eksemplarer og har ligget nummer et på New York Times’ bestsellerliste.

Fjortenårige Dita føres med sine forældre fra Terezín-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau af nazisterne. Her bliver hendes opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart – et lille bibliotek

"En af årets mest rystende, stærke og fantastiske bøger.” Sådan beskriver bestseller-forfatteren Anthony Doerr denne uafrystelige Holocaust-roman, som var årets sensation på Frankfurt Bogmesse 2014.