Søgeresultater: 17618

Hvem var Emily Dickinson? Svaret er enkelt: en af verdens største digtere. Dickinson (1830-1886) voksede op i Amherst, Massachusetts blandt calvinistiske protestanter. Hun rejste sjældent uden for Amherst, men læste med glubende appetit bl.a. kvindeforfattere som Elisabeth Browning, George Eliott og Brontë-søstrene. Allerede som 12-årig viste hun sig som en markant brevskribent, som afslørede en vittig, overraskende og egensindig fantasi. Venskab var umådelig vigtigt for hende, og hendes kærlighed både til mænd og kvinder kommer til udtryk såvel i brevene som i digtene.
     Hun skrev lidenskabeligt om at være kvinde og digter, om kvinderelationer, om kriser, kærlighed, storhed, svigt – samt solnedgange, så det syder om ørerne på læseren. Kun ti digte fik hun trykt, mens hun levede, men hun blev en bestseller efter sin død.
     Allerede før sin død blev Emily Dickinson kaldt "Myten". I det stærkt religiøse Amherst nægtede hun hele sit liv at gå i kirke om søndagen. Hun isolerede sig og gik kun i hvide kjoler. En markant selviscenesættelse og anderledeshed udadtil, som sikrede hende arbejdsro indadtil – en vis beskyttelse mod datidens patriarkalske fordømmelse af den nye kvindelige selvbevidsthed – men samtidig skjulte en usikkerhed der måske gjorde, at hun aldrig nåede frem til den forlægger, der faktisk bad om at læse hendes digte, mens hun levede. Hun levede et tilsyneladende afsondret og begivenhedsløst liv – eller gjorde hun? Hendes nærmeste familie gjorde i hvert fald ikke. Det kom der verdenslitteratur ud af.

Ved sin død efterlod Emily Dickinson 1775 digte. Bente Clod har udvalgt og oversat 142 digte, som også gengives på amerikansk – samt skrevet en omfattende indledning om den passionerede digter og udgivelsen af hendes digte efter hendes død.

Kogebogen hylder det danske køkken og traditioner – indkapslet i begrebet hygge. Bogen er skrevet på både dansk og engelsk, for at udbrede kendskabet blandt engelsktalende familie, venner og forretningsforbindelser. Afsættet er Inge Lynggaard Hansens egen familie, der gennem generationer er udvandret og har bosat sig i bl.a. Canada, USA og Grønland. Flere er vendt hjem, mens andre har stiftet familie og med tiden mistet forbindelsen lidt til det danske køkken og danske traditioner. Dermed opstod ideen til at skrive en familiekogebog med udgangspunkt i forfatterens egen mors danske madlavning. Retterne er tilpasset vores tid, hvor vi har et bredt udvalg af krydderurter og krydderier i butikkerne. Der er viden at hente om alt lige fra dansk hygge, gækkebreve, vikinger og vinterbadning til fiskeren fra Hvide Sande og det danske landbrug. Bogen kan gives som gave til udlændinge, der besøger vores land, og som har lyst til at lære vores madvaner og traditioner bedre at kende. Den kan også anvendes som kogebog til unge, der er flyttet hjemmefra, og andre, der savner mors gryder, men aldrig helt fik lært, hvordan man bager rugbrød eller steger de perfekte frikadeller. Om forfatter Inge Lynggaard Hansen Inge arbejder som fotograf, grafiker og forfatter. Evnen til at formidle letforståelige opskrifter sammen med smukke billeder ses i begge hendes kogebøger. “Det persiske køkken” er inspireret af hendes mange rejser og oplevelser i Iran, mens “Mors kogebog” tager afsæt i hendes eget liv med personlige beretninger fra en barndom med kvindefrigørelse, en familie der udvandrede samt en mere eller mindre frivillig tidlig debut i det danske køkken. E-bogen er lavet i fixed format

Arkæologien og etnologien har været med mig de seneste år. Derfor er min påstand at Nålebindingsteknikken er lige så gammel som vævning, der kunne udvikles fra det tidspunkt hvor mennesker blev fastboende som agedyrkere og kvægavlere. De første fåreracer behøvedes ikke at blive klippet, da de selv fældede ulden, som vi kender det fra moskusokser på Grønland. I dag kender vi bl.a. til Soay-fåret fra de Ydre Hebrider og Mongoliet. At Nålebinding må være brugt af mennesker gennem mere end 100.000 år kan nu ikke være en umulig tanke, dersom der stadig bliver fremstillet bæreposer, fiskenet og andet i fx plante-materiale. Teknikken er blevet og bliver brugt jorden rundt, efterhånden som mennesker har befolket de enkelte kontinenter. Specialiseringen er dog først og fremmed nødvendiggjort af klimaet i Norden, i Skandinavien og de Baltiske områder, samt den vestlige del af Rusland. For at forgængeligt materiale som uld, pileflet og træting skal kunne overleve i flere tusind år, må der være optimale forhold, der gør, at disse ting ikke nedbrydes. The Archaeology and Ethnology has been with me for the last couple of years. My allegation is therefore: The technique of Nålebinding is just as old as weaving, which could be developed from the time where human beings became permanent settlers taking care of agriculture and livestock. The oldest race of sheep is the Soay from Outer Hebrides Islands in the Atlantic Sea west of Scotland and another race still living in Mongolia. These old races throw their wool just like the Muskox in Greenland. Nålebinding must have been used by man for more than 100.000 years, as they had the need to carry and keep various things - and furthermore you can find the technique still in use all over the world. Often it is various kinds of grasses and lianas. The special use here in the Northern Europe was necessary due to the cold climate. Unfortunately items made out of perishable materials cannot last for long as metals. This is why only a few things have survived. Archaeologists know that only 5% of all kinds of utensils have survived since the Iron Age. But still finds can provide knowledge of what kind of live humans have had for several millenniums.

H.C. Andersens papirklip er opstået i meget forskellige sammenhænge og til vidt forskellig brug. Nogle af dem fører dybt ind i Andersens sind og fantasiverden, mens andre er opstået i et ledigt øjeblik til underholdning og tidsfordriv. Nogle af dem er raffineret kunst, andre ganske simple.

Deres motivverden svinger mellem det nydelige, det overgivent sjove, det dæmoniske, det uhyggelige og det dybt poetiske.

De enkelte klip præsenteres med en tilhørende kommentar. Det kan være oplysninger om baggrund, eller det kan være et forsøg på fortolkning eller bare almindelig forståelse af det pågældende papirklips "udsagn".

Al tekst i bogen bringes både på dansk og engelsk, hvilket gør den til en oplagt gavebog.

Indlæst af Momolydbog skuespiller Thomas Magnussen. Shakespeares sonetter er en samling af digte i sonetform,der beskæftiger sig med emner som kærlighed,skønhed,politik,seksualitet og dødelighed.De var sandsynligvis skrevet over en periode på flere år.De udkom første gang samlet i 1609.I 2005 kastede Line Krogh sig efter utallige opfordringer ud i at nyoversætte sonetterne.Hun har med egne ord valgt det forenklede og den naturligt flydende form frem for at vride sproget.

Kujalleq betyder syd og er også navnet på Grønlands sydligste kommune, som består af byerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq samt et stort antal bygder og fåreholdersteder. Det var i Sydgrønland, nordboerne i en fjern fortid anlagde Østerbygden, og den dag i dag er der mange synlige fortidsminder fra den tid, ligesom sporene af inuits bopladser er mangfoldige. ​Ole G. Jensen, tidligere museumsinspektør i Qaqortoq, videregiver i denne smukke, nye fotobog sin kærlighed til Grønlands frodigste kommune. Et væld af fotos af grønne dale med blomster i mange farver, høje, grønne fjelde og is i alle afskygninger og livet i de farverige byer og bygder gør bogen til appetitvækker eller et dejligt minde om alle Sydgrønlands herligheder. Kujalleq har tekst på dansk og engelsk

Under en kæmpe bølge forsvinder alting undtagen smerten under a giant wave everything disappears except the pain Uddrag af bogen Bo Lille ønsker med disse digte at protestere imod den arrogance og tankeløshed, der fik magthaverne i Fukushima til at anlægge et A-kraftværk i et jordskælvsområde. Vi udgiver denne bog i håb om, at katastrofen aldrig kommer til at gentage sig. These poems are meant as a protest against the arrogance that made decision-makers place a nuclear power station in an area exposed to earthquakes and tsunamis. The book is published in the hope that such a disaster will never happen again.