Søgeresultater: 34

„Den mest indadvendte selvoptagne og mest udadvendte, en egoudleverende – og – samtidig samfundssatirisk debatroman om dagens kultur-Danmark.“ – HARALD MOGENSEN, Politiken

„Det er både kronik og roman – med en så vedkommende, voksen problematik, at det må interessere alle, der læser avis og kigger TV .. „Løgn over Løgn“ er en meget personlig, men uflæbende bog om Henrik Stangerup. Et væsentligt dokument om hans tid. En ærlig kulegravning af kunsten og dens håndlangeres løgnagtighed anno 1971.“ – JOHN CARLSEN, Aarhuus Stiftstidende

„En romanforfatters opgør med sig selv og mediernes løgneverden. Bogens satire over mediepampere er gennemført med en satanisk præcision i detaljen, der er det nærmeste, vi længe er kommet Scherfig, – det er i sjælden grad en roman af og for de skandinaviske velstands- og klassesamfund, og den bør nå langt ud over det finlitterære publikum, ind i den politiske debat om lighed.“ – HANS HERTEL, Information

Stefan Bak Dalgaard vil på den ene side gerne blive til noget og have succes. På den anden side hader sig selv for netop dette begær. Han har satset på at blive forfatter, men må indse, at alt ikke går efter planen. Hans forlægger og bedste ven har travlt med nye, unge digternavne, og legaterne er ved at slippe op. Samtidig er han familiefar med ondt i hovedet, han er seksuelt udhungret og i evig kamp med sit eget dårlige humør. Og så er han til stadighed plaget af sin svigermor, hendes smartphone og hendes Politiken.
En aften møder Stefan en gammel studiekammerat på et værtshus, og her opstår spørgsmålet: Er Stefan kunstner, eller skal han tage imod et tvivlsomt tilbud om at deltage i konsulentprojektet Stresskompagniet, hvor der kun måske kan være penge i fremtiden?

Pressen skriver:

»Sjovt og sat på spidsen … munter, tragikomisk og til tider sarkastisk skildring af livet i prekariatet.« **** – Berlingske

»Usædvanligt vellykket, sjov og hård at læse på samme tid.« – Information

»En hudfletning af den kreative klasse.« – Jyllands-Posten

»Befriende er det også med en forfatter, der kan skære ind til benet og fatte sig i korthed og præcision ... Satirisk genrationsportræt.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

»Nikolaj Zeuthen [tager] fermt og humoristisk livtag med hverdagslivets eksistentielle småkriser.«  **** – Politiken

»Utrolig god … « – Weekendavisen

»Romanen er god, velskrevet og føles helt igennem ægte.« – Femina

»En skarp og velskrevet roman om en mands udfordringer med såvel sit syn på verden og sit syn på sig selv.« – Lektørudtalelse

»En opløftende roman fra en af vore yngre forfattere ... Meget vellykkede roman.« – Århus Stiftstidende

»En rigtigt god bog om livet omkring de 40.« – Liv

»Intet finder nåde for Zeuthens skarpe og satiriske pen.« – Litteratursiden.dk

Knut er en midaldrende forfatter med én succesroman i bagagen. Den udkom for 20 år siden, og der er generelt langt mellem hans succesoplevelser. Knut bor dør om dør med sin eneste ven, Frank, som sejler ind og ud af et hemmeligt forhold med den afghanskfødte læge M, der har kone og børn.

Nu er Knut – endelig – inviteret med til litteraturfestivalen i Lillehammer, godt nok på et afbud, men alligevel. Frank skal med og bo gratis på Knuts værelse på fjeldbyens fineste hotel. Og Knut har i det hele taget planer om at vride alt det, han kan, ud af festivalen: det her er hans sidste chance for et comeback og for at genvinde den position, han engang havde i det litterære miljø. Med sit forrige romanforsøg forsøgte Knut at imødegå anmeldernes beskyldninger om, at han blot reproducerer myten om den privilegerede, hvide mand – men hans redaktør var ikke imponeret og bogen blev aldrig udgivet. Nu øjner Knut muligheden for en frisk start. 

Nina Lykke undersøger et miljø, hvor alt er tilladt – hvis bare man følger reglerne. For vi er her jo ikke for at have det morsomt. 

– en roman om fornuft og galskab.

Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham …

»Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

En herre vender hjem til sin landlige hjemegn efter et langt liv i København og løber ind i en identitetskrise: Er han den mand, som hans venner fra storbyens selskabsliv kender ham, som står og skuer ud over det landskab, hvor han ikke længere hører til, eller er han vendt hjem fra et storbyliv, der ikke gjorde plads til den, han inderst inde stadig er? Eller en han begge dele på skift – som en varulv?

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

På en sønderjysk parkeringsplads lander Victor, Malthe og Salahdin i den samme faldefærdige lortebrune bus, og snart er de på en hæsblæsende flugt, der tvinger dem til at gøre op med fortiden og de forventninger, nutiden har til dem.

ALLE DE MANGE BÅND, der binder et engang forelsket par sammen i et ægteskab og danner ledetrådene for en familie, brister, da den 34-årige Aldo beslutter sig for at forfølge sin stormende forelskelse i den unge Lidia. Hans opbrud skaber voldsomme dønninger i hele det følsomme samspil, også mellem forældrene og deres to børn, Sandro og Anna. Ude af sig selv skriver den forladte hustru, Vanda, brev efter brev til sin forsvundne ægtefælle, mens han på sin side prøver at forstå og forsvare sine handlinger. Mange år efter, da dramaet i hvert fald på overfladen har fortonet sig, dukker brevene op under uventede omstændigheder, der på ny kaster et afslørende lys over begivenhederne dengang og de følger, de fik.
BÅND er en raffineret og ubønhørligt ærlig fortælling om uhåndgribelige størrelser som kærlighed, begær, ægteskab og familieliv – om de roller, vi spiller for hinanden, og de rammer, vi kan få en ubændig lyst til at ødelægge for at bryde fri.
”Alle par er en gåde for udenforstående, og ofte også for sig selv. Bånd handler også om det, om de uudtalte mysterier, der binder os, skubber os væk fra hinanden og bringer os tilbage igen. … den strammest imponerede, mest underspillede og følelsesmæssigt kraftfulde af Domenico Starnones romaner.” The New York Times
Domenico Starnone, født 1943 i Napoli, er en af Italiens mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. Han har skrevet en lang række romaner, hvoraf de to seneste, Lacci, 2014 (da. Bånd) og Scherzetto, 2016 (da. Drilleri), er udkommet på dansk i 2018. Starnones romaner bliver i disse år oversat og udgivet på flere sprog til stadig større opmærksomhed og en voksende læserskare.

Året er 1989. Berlinmuren falder, og østtyskerne vælter jublende ind over grænsen til det forjættede land. I København sidder en mand og følger begivenhederne i tv. I næsten tredive år har han levet som velintegreret flygtning. Nu overvælder minderne ham, om Muren, han flygtede fra, og om ungdomsårene som skuespiller i DDR’s førende teaterkompagni.    Tøvende vender han tilbage til Berlin for at konfrontere mindet om den passion, der på godt og ondt kom til at forme hans liv. Hvad han ikke ved er, at det ikke kun er fortiden, der venter ham i den forandrede by – fremtiden står på spring i en højst overraskende skikkelse. KIRSEBÆRTIDEN tager læseren med på en rejse gennem en livsafgørende kærlighed og et livsafgørende svigt, og romanen forvandles undervejs til en fortælling om at give sig selv lov til at begynde forfra.

Leif Panduro lader i denne roman fra 1977 en af hovedpersonerne fra "De uanstændige" (1960) genoptræde. Den nu voksne Thomas tvinges efter en konfrontation med sin søn David til at tage sin tilværelse op til revision. Han mistænkes for industrispionage, og tager efter et sygdomsforløb til Paris på rekreationsophold.

Hvorfor er det så svært at acceptere dem, der ikke ligner os selv? Det er det grundlæggende spørgsmål i skuespillet "Klumpfisken". Det er en fortælling om ægte kærlighed, som udfordrer og overvinder nedarvede fordomme og kulturforskelle mellem det østlige og det vestlige Danmark.

Manuskriptforfatter Lærke Sanderhoff modtog en Reumert juryens særpris for "Klumpfisken" i 2009. Stykket blev adapteret til filmen af samme navn i 2014, som året efter modtog en Robert for bedste adapterede manuskript. Lærke Sanderhoff (f. 1976)er en dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Hun er uddannet i dramaturgi fra Aarhus Universitet og som dramatiker ved Aarhus Teater. Sanderhoff har skrevet en lang række manuskripter til teater og har modtaget flere priser for sit arbejder, herunder en Reumert for stykket "Klumpfisken" fra 2009. Hun stod bag manuskriptet til spillefilmen "Sankt Bernhard Syndikatet", der blev instrueret af Mads Brügger med Frederik Cilius og Rasmus Bruun kendt fra Den Korte Radioavis i hovedrollerne.