Søgeresultater: 2250

En samling historier om en familiegruppes eksil til sydens varme fordi moderen er blevet "smittet". I de lange mørke aftener begynder faderen, den ellers så reserverede Tomas Fant, at fortælle historier om sig selv og sine forfædre. Langsomt fortæller han sig ud af sig selv og frem til en hel person, og han fortæller sin kone ud af sygdommen og dem begge frem til et hidtil ukendt nærvær. Tomas Fants fortællinger stammer fra novelleantologien Septemberfortællinger (1988) og genudgives her med venlig tilladelse fra Brøndums Forlag.

Ahmed har ventet på sin kone og børn i to år. Nu er de kommet til Danmark. Men Ahmeds kone er ikke glad. Hun savner sin familie og venner. For at glæde hende vil han købe en gave, men indkøbsturen udvikler sig næsten til et mareridt, da han bliver anklaget for butikstyveri. Indtalt i moderat læsehastighed

Efter næsten halvtreds år som husmor har Enid Lambert lyst til at slå sig lidt løs. Desværre har hendes mand, Alfred, fået parkinsons, og hendes voksne børn - Gary, Chip og Denise - lever ikke helt op til forventningerne, men Enid ønsker sig brændende noget at se frem til, og da et efterårskrydstogt med Alfred skuffer fælt, sætter hun alt ind på at samle hele familien til en sidste jul i St. Jude.
Korrektioner er en international bestseller med mere end 90.000 solgte eksemplarer i England og tæt på en million i USA. Det er en storslået roman om den moderne familie, om gamle dyder og nye tider.

Michail og Vladimir er venner. De arbejder begge på et stålværk. De kommer begge fra Polen. De er somme tider sammen i weekenden, så ser de fodbold i fjernsynet og drikker en øl. Michail sparer sammen, så han kan få sin kone og 5-årige søn til Danmark. De er stadig i Polen, og han savner dem. En smuk forårsdag har Michail ikke lyst til at gå hjem til sit lille værelse. Han går ned til havnen, og sidder på en bænk, hvor han kan se over på stålværket. Han får selskab af en gammel mand, der gerne vil snakke. Det bliver til mange samtaler hen over sommeren. Den gamle fortæller om sine mange år på stålværket, om arbejdsopgaverne, sikkerhedsforholdene, fagforeningen og om stort og småt fra dagligdagen. Michail fortæller om sin familie og livet i Polen, om at være i et nyt land, om arbejdet og det, der rører sig i ham. Der sker meget omkring Michail, hans kone og søn kommer til Danmark. Vladimir vil hjem til sit barnebarn i Polen, og så sker ulykken på stålværket. Den gamle mand er holdt op med at komme ned på bænken, og Michail savner ham. Så bliver det forår igen. Bogen er placeret under den fælles overskrift Arbejde og samfund; en lille temaafdeling, som er velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over den gode historie giver seriens romaner ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Romanerne er både til individuel læsning som understøttende frilæsning og som en del af en fælles, arbejdsmarkedsrettet undervisning. De tilhørende kommunikative og modultestforberedende opgaver er både individuelle og klassebaserede.

Edie Boyd er uddannet skuespiller og har netop sendt sit tredje og sidste barn ud i verden. Edies mand, Russell, glæder sig til et fredeligt liv med Edie efter mange travle år med familie og arbejde. Men Russell glæder sig forgæves. Den tomme rede sender Edie ud i et følelsesmæssigt stormvejr, og for at dulme følelsen af ensomhed beslutter hun at genoptage sin karriere som skuespiller.

Men så begynder familien at stille krav, og pludselig har Edie og Russell fuldt hus igen. Denne gang af voksne mennesker, der alle befinder sig i en livskrise.

I "Nye forhold" stilles der skarpt på det moderne livs mange dilemmaer, og Joanna Trollope går tæt på relationerne mellem mennesker. Med stor præcision og indsigt skildrer hun, hvordan livet som forældre til voksne børn kan forme sig.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding’s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

Familien Hermansson er samlet for at fejre fødselsdag, men ingenting bliver, som de har forestillet sig. Natten før den store dag forsvinder familiens sorte får, sønnen Robert, og næste nat forsvinder endnu et familiemedlem fra adressen. For at klarlægge hvad der skete de to decembernætter, må vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti finde ind til familiens allermørkeste hemmeligheder og forsøge at gøre det usynlige synligt - og det sker ikke, uden at han i nødens stund ønsker, at der findes en højere magt at ty til. Men i Barbarottis eget pointsystem om Guds eksistens er der røde tal. MENNESKE UDEN HUND er første bind i spændingsserien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.

To søstre – tvillinger er de oven i købet – og voksne – er sammen i bil på vej til en ferieby et sted i Sydeuropa. Deres mål er at besøge en onkel, der vistnok opholder sig på en slags hospital, angivelig fordi han lider af noget, der ligner paranoia. Under alle omstændigheder er han patient og under behandling eller opsyn. Og efter planen skal søstrene bo i hans lejlighed og derfra besøge ham på hospitalet i nærheden.

På vejen til bestemmelsesstedet bliver de indblandet i et mindre trafikuheld, idet de påkører en kvinde på en knallert. Det er uklart om det er romanens fortæller, Flora – den ene af de to søstre – der er skyld i den uheldige hændelse – fordi hun et kort øjeblik sov ved rattet. Eller måske var kvinden med knallerten selv den skyldige. Gang på gang dukker hun op – også i onklens lejlighed – måske for at afkræve dem erstatning, måske af andre årsager.

I det hele taget står uvishederne i kø i denne lille, fortættede roman. Fortælleren Flora har engang haft et forhold til en mand ved navn Møller, som søsteren Rosa nu har overtaget – eller hun har måske snarere taget ham. Naturligvis har Flora og Rosa en fortid sammen, men den får vi ikke meget at vide om. Står Floras fortælling til troende, hersker der dog ikke tvivl om at hendes søster ikke alene er mere attraktiv for mænd, hun er charmerende og social og udadvendt, hvorimod Flora er en hæmmet og socialt usikker kvinde – og plaget af temmelig forskruede tankebaner.

Romanen er fortalt med Sidsel Falsig Pedersens umiskendelige tørre humor, handlingen er kondenseret og foregår i et genkendeligt og mærkværdigt hverdagsunivers, men hvor det surreelle og det forrykte hele tiden bryder igennem og gør alt foruroligende.

Sidsel Falsig Pedersen, f. 1970, debuterede i 1997 med En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet yderligere tre novellesamlinger og to romaner: Måske går det over (2012) og Hestens fødselsdag (2014).

En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn.
I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død.
Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på.
Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen.
Lad os håbe på det bedste er en lysende beretning om kærlighed. Om overgangen fra boblende forelskelse til at blive et par, forældre, en familie. Og det er en frygtløs ransagelse, ikke bare af døden, men også af livet og alle vores forventninger til det. Usminket, ærlig, barsk, smuk og bevægende.

"Pesten går i rødt, jomfru Dorthe" er en roman om en velstillet families op- og nedture i det københavnske borgerskab i midten af 1800-tallet.
Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Hun debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Gustav Wieds roman "Fædrene æde druer" fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland. Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Samme dag James Tock blev født, døde hans bedstefar, men først efter i en art delirium at have råbt ti spådomme om barnet: Navnet, længden, højden, vægten, de sammenvoksede tæer .. og fem dage hvor et eller andet ganske forfærdeligt ville ske. Og allersidst, lige før bedstefaderen udåndede, råbte han med fortvivlelse i stemmen en sidste advarsel: Stol ikke på klovnen!