Søgeresultater: 64

Allan er en ensom, ung mand med forfatterdrømme. Men hans gode fantasi får ham dog til at stille spørgsmålstegn ved virkeligheden, og pludselig er Allan fanget i en malstrøm af forvirring. Hvad er virkelighed, hvad er fiktion? Kommer man tættere på virkeligheden gennem fantasien? Og findes virkeligheden overhovedet?

Historien om Allan er destilleret til tre dramatiske billeder, der på forskelligvis kredser om ensomhed, længsel og neurosens indbyggede narcissisme.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com

„Drøm og virkelighed“, der oprindelig fremkom som bidrag til en enquête i „Cavalcade“, er trykt som nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag i 1400 eksemplarer.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

I ly af latter er en varm, vittig og vis erindringsbog skrevet af og om Flemming Jensen. "Jeg har aldrig været særlig glad for grinet. Latteren derimod – den kan bære os igennem meget, og jeg håber, at den aldrig forlader mig, før jeg forlader den. Når den tid kommer, nærer jeg intet ønske om engang at blive begravet under 72 kilometerstenen i Tappernøje. Så spred mig! Det har jeg altid selv gjort.” Flemming Jensen er forfatter, skuespiller, dramatiker, instruktør, foredragsholder og farfar. Han har haft fingre i en hel del: 18 bog-udgivelser, 15 skuespil, tv-julekalendere og stribevis af tv-programmer, revyerne fra Tivoli til Hjørring. Han har spillet hovedroller på landets største scener fra Det Kongelige Teater til forsamlingshuset på Avernakø – og så har han boet i Grønland, i en Barnaby’sk landsby i Sydengland og været cirkusdirektør i Tyskland. Med andre ord: Han har spredt sig.

”Et dansk bud på en pageturner, der giver Stieg Larsson-trilogien kamp til stregen.” – Carsten Norton, Ekstra Bladet

JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden.

JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.

H.C. Andersen havde stor kærlighed til teaterverdenen, og hans dagbøger rummer et væld af iagttagelser om skuespillere, scenografi og replikker fra forestillinger i Paris, London, Wien, Berlin og ikke mindst København, hvor han gik i teatret næsten hver aften.

H.C. Andersen rejste 1831-1875 på 29 udlandsrejser og besøgte 21 lande og gik gerne I teatret fem gange om ugen. I København gik han ofte i flere teatre på samme aften for at se sine yndlingsscener.

Med omfattende citater fra H.C. Andersens 4.500 sider dagbøger dokumenterer Bente Gjelten en ikke så kendt side af H.C. Andersen, som i sin ungdom higede efter at stå på teaterscenen. Først som balletdanser på Det Kongelige Teaters danseskole og senere på teatrets syngeskole, hvorfra han blev fyret, da hans stemme gik i overgang. Derefter læste han hos en skuespiller, men måtte opgive også den métier. Fra 1829 slår han sit navn fast som teaterdigter og oversætter. H.C. Andersen betragtede selv sine værker for teatret for den betydeligste del af sin produktion.

Bogen er opdelt i tre dele: 1. Dannelsesårene (1820‘erne og 1830‘erne) 2. den romantiske periode frem til 1855 og 3. den realistiske tid frem til hans død I 1875.

Breve og aktstykker fra, til og om dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i perioden 1806-1825.

Skriv for satan, skriv! Sådan begynder Mit år, der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen Rosa Mundi. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.