Søgeresultater: 45

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

En kærlighedshistorie om to unge mennesker på 20 år, som forelsker sig i månederne inden den tyske besættelse af Danmark. De to elskendes seksualitet springer ud i det spirende forår, imens krigen lige så stille nærmer sig med sin skygge.

Men det er også historien om en generation af unge mennesker, der midt i deres ungdoms uskyldighed pludselig står over for nogle store valg. For hvis de ældre generationer ikke vil kæmpe, så må de jo gøre det. Og hvad giver mere mening at kæmpe for end kærligheden ...

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

NOVEMBER 1963. Præsident Kennedy er blevet skudt, og alle avisredaktioner er på den anden ende. Også hos chefredaktør Holberg. Oven i det hele bliver tre københavnske prostituerede myrdet, og Holberg sætter sin bedste kriminalreporter på sagen. Men da en hemmelig kilde - en diplomat fra den sovjetiske ambassade - presser ham til at interessere sig for de dræbte kvinder, mærker han jorden brænde under sig. For et er, at han i mange år har haft en alt for tæt kontakt til den anden side af jerntæppet. Men derudover har russeren kendskab til en hændelse i Holbergs fortid - en død prostitueret under besættelsen - som helst skal forblive i glemmebogen. Den blå græshoppe er en historie fra den kolde krig, hvor mange indgik uhellige alliancer uden at gøre sig klart, hvad konsekvenserne kunne blive.

Om morgenen den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner i England med kurs stik øst. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København hen ad formiddagen. Målet er Shellhuset, Gestapos frygtede hovedkvarter i Shellhuset ved Vesterport midt i København, hvor det hemmelige tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer. Men undervejs er noget gået galt. En af RAF-maskinerne, et Mosquito-bombefly fra første angrebsbølge, strejfer en lysmast på baneterrænnet ved Kongens Enghave, taber højde ind over Vesterbro og styrter ned i et garageanlæg for enden af Frederiksberg Allé. Da anden og tredje bølge af bombeflyvere når København, forveksler piloterne røgen fra den brændende flyver med bombemålet, smider deres bombelast - og forvandler et beboelseskvarter og, mest tragisk, Den Franske Skole til et inferno.

Historiker og museumsinspektør Christian Aagaard opruller i denne bog  dramaet om en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien. En dag, der på tragisk vis kostede 86 skolebørn livet og brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Men også en dag af stor strategisk vigtighed, både for modstandsbevægelsens kamp og for Danmarks status som allieret land på randen af Nazitysklands sammenbrud. Bogen er båret af unikke og ikke tidligere optrykte fotos fra hændelserne.

Fodspor er tredje bind i trilogien om Maja Niemann og hendes families liv under og efter Anden Verdenskrig. I efterkrigstiden lever Majas tyske kærlighed og Annas far, Hermann, et trivielt og udsigtsløst liv i DDR. Et kort tilbageblik fører os tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945 og Hermanns tilbagetrækning til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. I 1961 får Hermann, ved sin fasters dødsleje, for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. I det øjeblik ændres perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser mod Vest. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens. 
En genforening vil indebære en næsten umulig flugt og et uforudsigeligt liv, formet som de alle er, af historiske og traumatiske oplevelser under de 17 års adskillelse.

1990. De CIA-støttede, hemmelige GLADIO ”stay-behind” grupper afsløres over hele Europa. Politikerne på venstrefløjen er rasende. Var de også i Danmark? Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver er næsten tomme. Den pensionerede Kommandørkaptajn Jørgen Knudsen, tidligere afdelingsleder i FE, indkaldes til afhøring hos FE. Men fortæller han hele sandheden? Vi går tilbage i tiden. 1945. Krigen er forbi. Jørgen Knudsen har først været frihedskæmper, derefter i den hemmelige danske efterretningstjeneste i Stockholm. Men hvem er nu ven, og hvem fjende? Tilbage i Søværnets Efterretningssektion skal han snart finde ud af, at tyskerne kan blive til venner, og russerne og de danske kommunister til fjender. Tyskerne kan hjælpe genopretningen af den danske flåde med viden om ubåde og torpedoer. Et uformelt samarbejde med den spirende, hemmelige tyske efterretningstjeneste kommer i stand. Gang på gang sendes han til det sønderbombede Tyskland, men gang på gang underminerer Russerne vejen frem. Hvordan går det til? Den engelske efterretningstjeneste MI6 holder øje med Jørgen Knudsen og hans møder med en yngre, dansk kvinde på diverse hoteller. Hans chef kan berolige MI6, kvinden er Kirsten Henriksen, underdirektør i et selskab, som tilhører Knudsens kone. Men chefen har sine særlige ideer om, hvad det kan føre til i forhold til den kommunistiske trussel. 1950. I et par år har efterretningstjenesten arbejdet med danske ”stay-behind” grupper, hvis Russerne skulle besætte landet, men nu siger en ny topchef fra. Det synes Jørgens chef og Jørgens yngre kollega Peter Larsen ikke om. Men de vil vel adlyde? Jørgen bliver sat på en umulig opgave, da hans chef opdager, at Russerne kender grupperne og deres skjulesteder. Jørgen, Peter og Kirsten mødes på en lille, øde havn ved Svanekes fyr for at finde en løsning. 1990. FE afslutter samtalerne med Jørgen Knudsen og skriver en kort rapport. Men hvem venter uden for porten? Nye afsløringer kommer frem under en frokost på Restaurant Lumskebugten.

En familiefortælling og forsvindingshistorie med tråde til Danmarks besættelse og Den Kolde Krig.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

‘Frihed og ære’ er en handlingsmættet roman, som beskriver et spændende stykke Danmarkshistorie. Den handler om Christian Fries af vore ukendte helte under 2. verdenskrig, som spionerede for englænderne.

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt

V for Victor er fortællingen om Victor, der på ingen måde kan leve op til det heroiske navn. Han er født på Nørrebro lige før krigens afslutning og har i sit snart 70 år lange liv ikke præsteret en helt masse. Men da han arver hus og indbo efter en faster i Helsingør, forandres tilværelsen for Victor.