Søgeresultater: 6

Historien er ikke slut. Ja, faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag, minder Poul Duedahl, fremsynet historiker ved Aalborg Universitet, os om. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne.

Mennesker er spejlvendte væsner. Vores hjerte og milt sidder i venstre side, mens lever og galdeblære bor i højre side. Få er venstrehåndede, mens størstedelen kigger i mikroskoper og gennem nøglehuller med højre øje. Vi er med andre ord asymmetriske, og det kan vi takke molekylerne for. Ligesom sneglens hus, vinkekrabbens kløer og narhvalens tand kan molekyler være uden symmetri. Spejlvendte molekyler forfører vores asymmetriske sanser med umami, mynte og parfume. De tjener os med antidepressive midler, hovedpinepiller og en grønnere kemi. Hvis vi vel at mærke formår at dreje dem den rigtige vej. For skruer vi dem forkert sammen, kan det føre til fatale medicinske skandaler. Livet har en naturlig drejning, men ingen ved præcis hvorfor. Måske svæver forklaringen i et spejlvendt univers.

Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.

Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet. Øltypen var inspireret af moderne bryggeteknik fra Bayern, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde hele forskellen. Også måden, vi har indtaget den gærede drik på, har forandret sig fra vikingernes bælleborde over middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til trendy mikrobryg.