Søgeresultater: 35

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

"Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne.
Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.
Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel. Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål. Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette misterdog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Lise Munk er mest kendt som digterpræsten Kaj Munks stærke hustru, der stod ved hans side under 2. verdenskrig op til hans henrettelse i 1944. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om hele Lise Munks liv fra barndommen til ægteskabet med Kaj Munk, de mangeårige kampe med retsopgøret efterfulgt af kampen for hans eftermæle. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Da nazisterne i 1943 indledte forfølgelsen af jøder i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. For nylig er det kommet frem, at en del af dem, måtte efterlade deres børn i Danmark. Disse børn kaldes i dag 'de gemte børn'. I denne bog fortæller 11 af disse børn, hvordan det at være et 'gemt barn' har præget resten af deres liv.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Knud Pedersen har været forgangsmand inden for mere end ét vigtigt felt. I sine erindringer fortæller han både om sit virke som en af medstifterne af modstandsgruppen Churchill-klubben under anden verdenskrig, da han selv kun var en stor dreng. Han fortæller endvidere om sit liv efter krigen, der bestemt også blev helt ud over det sædvanlige. Vi hører om grundlæggelsen af Kunstbiblioteket samt hans engagement i Fluxus-bevægelsen. Bogen giver et spændende indblik i en usædvanlig mands sind. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Mens det officielle Danmark opfordrede til samarbejde med værnemagten, tog Røjel til nattemøder for at organisere modstanden. Han samarbejdede siden med den legendariske Hvidstengruppe og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap. Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden er en nervepirrende historie om en overlevende sabotørs heltemod og utrolige held. Det hele fortalt åbenhjertigt og usentimentalt – og med bid. Røjel var også en mand af meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks Hitler-venlige manøvrer i Europas mørkeste stund.