Søgeresultater: 31

Palle Lauring dykker ned i danmarkshistorien og fortæller om de mest spændende kvindeskikkelser, både ved hoffet og blandt den brede befolkning. Han gennemgår hele dronningerækken fra Christoffer af Bayerns Dorothea (ca. 1430-1495, som også var gift med sin mands efterfølger Christian I) op til Frederik VII‘s grevinde Danner. Rækken af ekstraordinære kvinder slutter med Thit Jensen og hendes overvældende talent, som er en historie helt for sig.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Historiefortællere har til alle tider været morsommere end historielærere… Palle Lauring er en sådan fortællerlysten historiker… Galleriet af kvinder er interessant – forskellene og personsammensætningen gør bogen til levende læsning." – Frederiksborg Amts Avis

Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i sit gamle kvarter.

ELISABETH MØLLER JENSEN - NANNA KALINKA BJERKE - ANITA FRANK GOTH - EMILIA VAN HAUEN - KATRINA SCHELIN - LEONORA CHRISTINA SKOV - CAMILLA PETERSEN - CHRISTINE DREYER ALEXANDERSEN - ANNA DORTHEA KØSTER - ULRIK FROST - JYTTE NIELSEN Feminisme er hot. Emner som hverdagssexisme, kropsidealer, kønsstereotyper, privilegier og magt er igen en del af den offentlige debat, og de sociale medier agerer nutidens virtuelle basisgrupper. De kloge siger, at en fjerde feministisk bølge ruller ind over landet. Men for bare få år siden var ”feminist” et skældsord, og efter 1970’ernes kvindekamp var en ligestillingsdebat i årtier ikke til at banke op herhjemme. Nogle få feminister har dog løbende kæmpet kampen. ”Elitefeministerne – 25 års udskældt ligestillingskamp” giver ordet til en række af dem, der ofte har måttet bruge deres sparsomme taletid på at sige ”Jeg hader ikke mænd”, ”Jeg kan godt lide sex” og ”Jeg har da hørt min egen latter”. De har alle på et tidspunkt været en del af Kvindeligt Selskab – i dag Selskab for Ligestilling – der i nu et kvart århundrede stædigt har insisteret på en farverig ligestillingsdebat i Danmark – og fået hug for det. Hvordan har de kæmpet ? Hvad har forandret sig i Danmark og i ligestillingsdebatten? Og hvad har især ikke? REDIGERET AF CHRISTINE DREYER ALEXANDERSEN OG KIRSTINE DALSGAARD LARSEN

"Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse. Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.

Midt i det gamle København ligger stiftelsen Krigsraad Mørks Minde forbeholdt ”Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe”. Den blev etableret i 1865, og blandt dens tidligste beboere var der fem ugifte søstre, døtre af den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersberg. I dag sælges hans billeder for millionbeløb, men da han døde under koleraepidemien i 1853, havde han og hans familie haft store, økonomiske problemer, og han efterlod sig kun sine værker, som der ikke havde været afsætning på de sidste år af hans liv. For at kunne klare et hverdagsliv, hvor det at overleve og undslippe fattiggården blev det primære, måtte døtrene, der da var i alderen 21-36 år, begynde en tiggergang i junglen af de filantropiske muligheder, som fandtes i datidens Danmark. 14 år senere faldt en appelsin imidlertid i deres turban, da de fik tilbud om en fribolig i stiftelsen, hvor de kom til at bo til deres død og efterhånden fik mere ro om deres økonomi. Angsten for fattigdomsspøgelset sad dog stadig i dem, ligesom den fik følgeskab af sorgen over sygdom og død i søstregruppen. Dette er således beretningen om fem guldalderkvinders liv, så vidt det har været muligt at finde oplysninger om dem. Faderens dagbøger har åbnet for deres barndom og ungdom, mens den næstældste og længstlevende søster, Hedevig, har givet et indblik i deres daglige tilværelse i slutningen af 1890´erne i korte notater. Eckersbergs fem døtre havde imidlertid også haft et liv mellem faderens død og deres eget endeligt i stiftelsen, og dokumenter fra offentlige instanser og private arkiver viser hvorledes, de klarede deres kamp for overlevelse i denne periode. Desuden er det lykkedes at identificere kilder, som viser, at de i god tid inden deres død blev enige om at testamentere deres malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. De stridigheder som udfoldede sig i den anledning, kunne de imidlertid ikke vide noget om, men de er skildret som afslutning på fortællingen om de fem frøkener Eckersberg.

"Arvtagerne" er en roman om en dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

”Kvindekønnet er vant til tilbagevendende advarsler om, at kvindeligheden er i fare, eller udsagn om, at især karrierekvinder står i fare for at miste den. Men sagen er, at kvindelighed ikke er en selvfølge. Den skabes, formes og fornyer sig i én uendelighed, og først og fremmest diskuteres den hele tiden, fordi den er under evig forandring ligesom kvindernes sociale rolle. Med andre ord: kvindeligheden er en kulturel og social konstruktion.”

70’ernes kvindebevægelse er blevet kaldt forrige århundredes mest succesrige bevægelse, og de sidste 30 år har utvivlsomt været de mest dynamiske i kvindens nyere historie. Her blev den moderne kvinde skabt, som nu med målbevidste skridt har bevæget sig ind i det nye årtusind. Usynligheden, tavsheden og medgørligheden var fortid, og kvinderne opnåede på kort tid indflydelse og magt som aldrig før.

Men det er kun den ene side af historien, for i 90’erne oplevede kvinderne samtidig et markant tilbageslag, som hyldede mandlige værdinormer, dyrkede gamle kvinde- og mandsidealer og angreb feminismen og ligestillingen som negative kræfter.

Suzanne Giese har taget temperaturen på kvindeidealerne i de sidste tre årtier og søgt svar på spørgsmålene om, hvorfor der kom et sådant tilbageslag, netop som kvinderne så ud til at nærme sig deres mal, og hvad det betyder for ligestillingen.

HVIS VI VIL PRØVE PÅ AT ÆNDRE LIDT PÅ DET HELE, så:

La være med at lade som om I får orgasme.
Se andre piger i øjnene, prøv at snak med dem.
Stryg alle mindreværdskomplekserne.
Lad være med at gå rundt og rydde op og lave mad som en selvfølge.
La være med at lade som om I er interesseret i noget mænd siger, hvis I i virkeligheden ikke er.
Lad være at gi op hvis I ikke får de job I vil ha. Mas på.
Lad være med at la jeres bryster fotografere til Ekstra Bladet (kræv der er nøgne mænd med på billederne!)
Lad være med at bruge kroppen til at opnå fordele.
Lad være med at gøre jer økonomisk afhængige af mænd.
Lad være med at spille svage, vær praktiske og dygtige.
Aftal på forhånd hvem der skal ta sig overvejende af barnet, hvis I er i seng med nogen og I ikke bruger piller eller præservativer.
Lær at tro på at I kan udtrykke det I mener i stedet for at brænde inde med det.
La vær med at bruge ret megen tid og penge på jeres udseende, tøj, hår, sminke.
Lær at forstå at der er lige mange mænd og kvinder og at de allesammen er i færd med at leve, og at de simpelthen er mennesker. HELE BUNDTET

Lær at gøre det I har lyst til, uden at tænke på hvad man kan tillade sig.
Gå topløs og bundløs ligegyldigt hvordan fanden I ser ud.

"Derfor kvindekamp" udkom første gang i 1973 og er en bearbejdet samling af tidligere udgivne artikler om kvindetemaer fra dagspresse og antologier.