Søgeresultater: 38

Ny roman af Lone Aburas.

Det kommer til at ske er en fortælling om at have en dårlig barndom og få succes på at skrive om den og derefter blive konfronteret med de mennesker, man skrev om, der ikke er tilfredse og vil hævne sig.

Det hverdagsagtige og det stedsbundne med erindrings-flashbacks er et væsentligt element i Ronilds forfatterskab også i denne samlings stornovelle "Guernica", udtrykt gennem den hårdkogte reporter Leo – en ronild’sk he-man - der af sit blad er sendt til Spanien for at dække 25-året for bombningen af Guernica, men i Madrid omdirigeres for i stedet at dække Europa-cup’en Real Madrid – Bianca.

Fortalt med krydsklip FORTID – en barndom med en far, der deltog som frivillig i den spanske borgerkrig, og NUTID med jalousitanker om hustruen hjemme og kollegaen, Walter, og fantasier om de mange damer, han selv vil nedlægge.

Ronilds tema: Kroppen som kobling til erindringen.

I samlingen er også titelhistorien "Fodring af slanger i vissent græs", en barsk fortælling – med minutiøst realistiske dyresituationer – om dyr og mennesker (Ronild havde selv en fortid som inspektør i Aarhus Zoo) om en mand, dyrepasser, der er blevet klemt fast i havens store slangebur med dens kvælerslange, mens besøgende går uantastet forbi. Og "En morders landskab" – med et berømt mord på en præsident, med sex, hævn, voldtægt. Ensomhed. Angst som ømhedsbehov. Ronilds tema: Krop, handling, følelser.

"Peter Ronilds ny novellesamling er ligesom tidligere bøger en beskrivelse af brutalitet og ensomhed. Her er et menneske, som plages af tanker og følelser, og som kan gøre rede for, hvad der sker med ham. Det er stor kunst". Thomas Vinding.

Peter Ronild (1928 – 2001) var uddannet journalist og skrev i en årrække for flere dagblade bl.a. Politiken. Efter sin debut med den anmelderroste "I morgen kommer paddehatteskyen" arbejdede han som skønlitterær forfatter, TV-dramatiker, journalist og skuespiller. Desuden dramatiske arbejder for radio og film.

Peter Ronilds værker er kendetegnet ved naturalismens biologiske livssyn og ved en blanding af realisme og symbolisme, fremherskende i modernismen. Han udfordrede, inspireret af "den ny franske roman", med nye litterære udtryk og kompositionsformer.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Langdigt og korte digte af den syrede sensuelle engelske digter Christina Rossetti. Digtet om Laura, Lizzie og de listige nissekøbmænd i skoven er fra 1862.

Niels Johansens små fortællinger om det store i livet; om fødsel og død, glæden og skrækken, lykke og ulykke, hverdagen og højtiden.

Marie bor i Spanien, men da hendes morfar bliver alvorligt syg, tvinges hun til at rejse hjem og se både ham og de skygger, han har kastet over familien, i øjnene.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

Girafhuset handler om en drengs opvækst med en tyrannisk og egensindig far og om hans tilblivelse som menneske i 1960’ernes danske provins.

Daniel, hans mor og hans lillesøster er statister i et hjem, der fungerer som en evig skueplads for farens humørsvingninger, hans voldsomme aggressioner og for hans skiftende kunstneriske og politiske interesser. Uden for den krigszone som hjemmet udvikler sig til, kæmper Daniel for at etablere et normalt drengeliv med legekammeraterne i periferien af Aalborgs industrikvarterer.

Gennem sit voksne liv mister han i lange perioder kontakten til sin far, indtil et alvorligt sygdomsforløb binder dem sammen igen og en gammel spådom går i opfyldelse.

»En gribende fortælling om en usædvanlig far-søn-relation. Jeg har levet i denne roman; nu lever den i mig«
– Einar Már Guðmundsson

Pressen skriver:

»En barsk og poetisk og rent ud betagende fortælling.«
****** – Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende

»Girafhuset kan varmt anbefales - den rager op over de fleste danske romaner i disse år.«
***** – Marie Louise Wedel Bruun, Elle

»Gorm Henrik Rasmussen har mange skibe i søen i sin vidtforgrenede roman. Den sejler fint af sted.«
**** – May Schack, Politiken

***** – Julia, Femina

»Hvad Gorm Henrik Rasmussen gør, er ikke at tage sin læser ved hånden – man har mere fornemmelse af selv at gå hele vejen, tilbage til for et halvt århundrede siden, fra Vejgård til Hasseris, som havde man oplevet handlingen dér.«
– Erik Skyum-Nielsen, Information

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

Den schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Med Rousseau (1712-78) behandles barndommen for første gang systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet. Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel. I Pædagogikkens univers følger vi trin for trin filosoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sig mere indgående med Rousseaus pædagogiske tankegods.