Søgeresultater: 81

Dyrenes Forvandling er en essaysamling fra 1927. I 14 kapitler beretter Johannes V. Jensen om livets opståen og evolution.

Johannes V. Jensen talte af og til om de værker, han betragtede som den stående part af sit forfatterskab: Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Den lange Rejse, Myterne og Digtene. Til denne stående part tegnede han også den del af sine essays, som han selv lagde vægt på, i et sigtet og redigeret udvalg.
Et sådant udvalg foreligger her. Bogen indeholder portrætter af personligheder, som Johannes V. Jensen har kendt eller holdt af, eller som har haft betydning for ham, bl.a. Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Olaf Poulsen, Peter Nansen, Gustav Wied, Knud Hjortø, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Knud Rasmussen, malerne Kristian Zahrtmann, Michael Ancher og L. A. Ring, billedhuggeren Kai Nielsen og ikke mindst de fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Et stort uddrag af Johannes V. Jensens bog om Johannes Larsen er medtaget.
Udvalget indeholder desuden nogle af de essays, han har skrevet om ældre personligheder. Her tager han sit udgangspunkt i hvad der findes af buster og portrætter. Gennem formen finder han ind til sjælen. Det er hans metode i Thorvaldsens Portrætbuster med portrætter af Oehlenschläger og Byron, i Bissens Portrætbuster, hvor han skildrer H. C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, H. C. Ørsted og i Ibsens Ikonografi. Desuden er medtaget nogle udenlandske personligheder, Heine, Darwin, Kipling og andre.
 

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde.

Dr. Renault ligger for døden. Med lukkede øjne og liggende i sin hospitalsseng oplever han en fuldkommen klarhed. Som om en indre synskhed har ramt ham. Men mens andre døende beretter om livet, der passerer revy for deres indre blik kort før det sidste åndedræt, oplever Dr. Renault noget andet. Det sidste han tænker på er en enkelt isoleret episode. En oplevelse, der har ligget i glemsel i mere end fyrre år.

"Dr. Renaults fristelser" hører til Johannes V. Jensens sidste to romaner og tager udgangspunkt i Faust-myten. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

En samling af myter, der på én gang beskriver altings ophør, altings varighed og altings forvandling. I Niels Birger Wambergs redaktion foreligger myterne for første gang udvalgt efter Johannes V. Jensens egen mytedefinition - uden fx noveller eller essays. Supplerer erindringsmyterne Himmerlandsk Musik fra 1997.

I Johannes V. Jensens mangfoldige produktion slutter denne bog sig til „Form og Sjæl“ og „Mindets Tavle“.

Den indeholder en række efterladte skildringer – som ikke tidligere har været samlet i bogform – af mennesker, han har holdt af og personligheder, som har haft betydning for ham: Viggo Hørup, Gustav Wied, Olaf Poulsen, Jeppe Aakjær, Knud Hjortø, L. A. Ring, Kai Nielsen, Hartvig Frisch.

I bogen findes endvidere essays om „Det skrevne Ords Magt og Ret“, „Dansk Digtekunst“ og „Journalistik og Litteratur“, artikler om Adelbert v. Chamisso, Grimms Eventyr, Wilhelm Busch, Antoine de Saint-Exupéry, og Johannes V. Jensen fortæller om Heine og Walt Whitman og hvad han skylder disse digtere.

Bræen er andet, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.Bræen, med undertitlen "Myter om Istiden og det første Menneske" udkom første gang i 1908.

"Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."

I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham.

"Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Denne anden Amerikaroman fra 1905 (Madame D'Ora fra 1904 var den første) er inspireret af Jensens ophold i USA 1902–03 og foregår i Chicago.

Johannes V. Jensen udsendte i alt tre novellesamlinger i serien 'Eksotiske Noveller'. Olivia Marianne fra 1915 er tredje samling.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1908-1912.