Søgeresultater: 17

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Med "Karen Blixen: et uafsluttet selvopgør" har Ole Wivel skabt noget så utraditionelt som en bog om Karen Blixen blandet med egne erindringer om forfatterinden. Wivel fortæller om sin personlige tilknytning til Blixens værker og introducerer læseren for Blixens liv og hovedtemaerne i hendes litterære værker. Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

"Hun var døbt Adele Marie Ravnkilde, men kaldte sig og blev kaldt Adda Ravnkilde: ’Det er det navn, jeg gerne engang vil gøre bekendt’, sagde hun til Georg Brandes".

Den brede anerkendelse oplevede Adda dog aldrig i sit korte, intense liv som spirende forfatter i slutningen af 1800-tallet. Det fik en brat og tragisk afslutning, da hun begik selvmord i en alder af kun 21 år.
Alligevel opnåede hun det, hun havde sat sig for. Tidens førende kritiker, Georg Brandes, var nemlig medvirkende til, at hun debuterede som forfatter kort tid efter sin død i 1883.
Anne Marie Løn skildrer, hvordan Addas liv og værk satte sine spor i det litterære landskab, bl.a. som model for Henrik Ibsens Fruen fra havet. Og hvilken indflydelse Georg Brandes egentlig havde haft ikke kun efter hendes død, men også på de begivenheder, der ledte op til det dramatiske selvmord.
Anna Ravnkilde regnes i dag for at være en af det moderne gennembruds store kvindelige forfattere.

Anne Marie Løn (f. 1947), dansk forfatter, er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte og børnebøger. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.

Erna Juel-Hansen (1845-1922), f. Drachmann, var en af Det moderne Gennembruds centrale kvindeskikkelser. Hun var engageret i pædagogik, gymnastik, bedre undervisning for piger, kvindens ligeberettigelse og valgret og en sundere klædedragt for kvinder. Hun skrev romaner og noveller om kvinders erotiske og sociale identitetssøgen og frigørelse. Sammen med sin mand oprettede hun Danmarks første børnehave, og hun åbnede selvstændigt et institut for pige- og kvindegymnastik. Erna Juel-Hansen var en usædvanlig kvinde med et spændende liv, og er i "Oldemor Erna" portrætteret af sit oldebarn Pia Sigmund.

Pia Sigmund (f. 1940) er forfatter og historiefortæller. Hun er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium og har en cand.phil. i historie og kultur og formidling. Pia Sigmund er oldebarn til Erna Juel-Hansen, f. Drachmann.

Udover at være en af samtidens mest læste og elskede forfattere var Morten Korch også en usædvanligt engageret og kærlig far for sine seks børn.



På baggrund af dagbøger og efterladte papirer giver bogen "Du må ikke græde far" et indblik i den folkekære forfatters familieliv, som det udspillede sig i årene 1899-1912. Her optræder både faderkærlighed og –glæde, men også de bekymringer, som uundgåeligt følger med engagementet i familiens liv.



I samarbejde med sønnen Morten A. Korch, som indtil sin død i 2012 fungerede som faderens forlægger, giver Maria Rytter et indblik i, hvad det betød at være far i Danmark i starten af det tyvende århundrede.

Bogen fortæller om Grundtvigs liv og tid, så læseren rives med af spændingen, dybsindigheden og humoren i dette skæbnedrama fra romantikkens og de folkelige vækkelsers gennembrudsår, en tid, hvor hele den europæiske samtid, Goethe, Napoleon, Wienerkongressens mænd og Karl Marx, hvirles omkring bag Grundtvigs skikkelse.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts portræt af den verdensberømte, danske digter H.C. Andersen (1805-1875) og hans tætte forhold til familien Melchior. Familien ejede et velanset handelshus, der havde specialiseret med vare fra Dansk Vestinden. Forholdet mellem digteren og ægteparret Moritz (1816-1884) og Dorothea Melchior (1823-1885) nærmede sig næsten et åndeligt slægtskab, idet alle tre personer havde bevaret et nysgerrigt og modtageligt barnesind, der var i stand til at modtage alverdens skønhed. Noget, som ikke blot var blevet H.C. Andersens litterære "varemærke", men som også var en måde han knyttede venskaber på. Lige børn leger bedst, som man siger. Lige børn - og barnlige sjæle ...

Æstetik og Udvikling er Johannes V. Jensens efterskrift til romanserien Den lange rejse. Ud fra et evolutionært synspunkt behandler Jensen her menneskehedens udvikling og forsøger at tegne konturerne af en nordisk mentalitet.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

Forfatter Niels Martinovs biografi om en af dansk kulturlivs helt store personligheder, Henrik Stangerup (1937-1998). Igennem fire årtier gjorde Henrik Stangerup sig gældende som en nøgleperson i dansk kulturliv via sit prisbelønnede forfatterskab og sin rolle som kontroversiel debattør.

Niels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960‘erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.