Søgeresultater: 2051

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser."



Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom. Vi hører blandt andet om opholdet hos hendes strenge og skrækindjagende tante, der er vant til at få sin vilje i alt, og hvordan Vivekas personlighed lige så stille begynder at ændre sig i takt med at hun bliver ældre.

"Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.



Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." – Agnes Ehrencron-Kidde "Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Langt ude i vildmosen har Ulf Ulfsson – også kaldet Ulven – bygget sit hus, der som en fæstning rummer al hans mystik og hemmeligheder. Kun to gange om året, ved midsommer og til sin fødselsdag i september, byder Ulven venner og familie inden for i sit hjem. På Sankt Hansaften strømmer de til det afsidesliggende hus, men deres vært er intet sted at se. Til sidst tilkaldes kriminalkommissær Christer Wijk, som hurtigt finder ud af, at Ulven virkelig er sporløst forsvundet...

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

En gruppe politifolk flygter fra samtidspesten i storbyen ud på landet for at være sammen og fortælle historier på en herregård. Næsten lige som i Boccaccios Decameron. Men i takt med at for­tællingerne berettes, begynder mistankerne at vågne. Er de blevet narret? Og i så fald hvorfor? Det bliver et intensivt døgn, som efterhånden kommer til at minde mere og mere om Agatha Christies Ti små negerdrenge.  De er nemlig ti politifolk – medlemmerne af den nu nedlagte A-gruppe – og deres fortællinger former et fintmasket net af svært forståelige ledetråde, som så småt borer sig ned i historiens dyb. Og den tiende fortælling leder over i en elvte ... Arne Dahl kroner sit tibindsværk om A-gruppen med bog elleve ud af ti!  ELLEVE er både afslutning og begyndelse for Arne Dahl, Kerstin Holm, Paul Hjelm og de andre.

I Skyggedansen tager Ole Juul os med til Sverige under 2. verdenskrig, hvor en ung dansk arkitekt pludselig befinder sig midt i en spionagesag. Denne situation bliver skelsættende for den unge mands udvikling, og den tvinger ham til at tage status af sine egne standpunkter og idealer, mens han kæmper mod angst og en indre uro, der truer med at gøre ham til et let bytte for katastrofen. Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

Steen Nystad elsker den lille by, som han kender fra sin barndom hos farfaren og hvor hans far køber en gård. Ti år senere bor Steen stadig i den lille by sammen med sin familie - heriblandt sin yngre bror, Benjamin, som Steen spår et hårdt liv på grund af Benjamins blide og kærlige, men eftergivende sind. I andet bind af trilogien har lykken dog vendt, og Benjamin står til at skulle giftes; en anledning, der samler familien, og blandt andet får Steens brødre til at vende tilbage...

"Brødrene Nystad" er en historie om familie, søskende, venskaber og livet i medgang og modgang. Skrevet i Astrid Ehrencron-Kiddes traditionelle, sanselige stil er det en fortælling om kærlighed, tab, sorger og glæder... \"Brødrene Nystad\" er en tredelt serie om livet for en familie i en lille svensk by. Trilogien tager udgangspunkt i Steen Nystad, der elsker sin tilværelse i de smukke omgivelser, men er bekymret for sin blide bror, Benjamin og sin far, der ikke har været den samme efter Steens mor og yngste søsters død. Serien består af de tre bind: \"Brødrene Nystad\", \"Brødrehuset\" og \"Bjergmandsgården\". Astrid Ehrencron-Kidde (1871-1960) var en dansk forfatter, der udgav socialrealistiske romaner, ofte med fokus på kvinderollen og kvindens splittelse mellem tradition og selvstændig udfoldelse. Hun fik sin litterære debut med romanen "Æventyr" i 1901. Dette skulle blive et af fire værker med overnaturligt motiv i Ehrencron-Kiddes forfatterskab. Efter at være blevet gift med forfatteren Harald Kidde, i hvis skygge hun måtte tilbringe det meste af sit forfatterliv, begyndte de sammen at rejse, og særligt Sverige gjorde stort indtryk på og påvirkede mange af Ehrencron-Kiddes værker.

UNGE Wilhelm Anckarberg, Carls søn, har været diplomat i Wien og er på vej hjem over en stormpisket Østersø. Han besøger Hellesta, hvor onkel Will stadig regere.

Familien Bure skal sammen med vennen kommissær Christer Wijk og hans kæreste tilbringe et par feriedage i den afsides liggende landsby, Ormsjöbodarna, som ligger ubeboet hen midt i et stort skovområde.
Destinationen er valgt af Einar Bure og kommissær Christer Wijk, og de har en bagtanke med det hele, som de ikke indvier resten af selskabet i. For 15 år siden er der på egnen begået et mord, men var den dømte også den skyldige?





Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

Da kriminalkommissær Christer Wijks unge forbundsfælle Jan falder i snak med den 18-årige Daniela i toget fra Skoga, bliver han interesseret i den unge piges familiehistorie, som synes at indeholde en lang række uforklarlige hændelser. Hvordan kan hendes mor og mormor, der begge er enker efter dårligt lønnede lokomotivførere, have råd til at opkøbe og ombygge kroen ”Tre Små Koner” og køre rundt i en splinterny Alfa Romeo?

Og hvordan kan man forklare alle de mærkelige hændelser, der synes at omgive Skogas Veteran Jernbaneselskab? Det hele lader til at have at gøre med de tyske transporter gennem Sverige under 2. verdenskrig.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

Christer Wijk er blevet forelsket. Han har mødt den smukke rigmandsdatter Gabriella Malmer og de er blevet forlovet. Puck og Eje er ved at revne af nysgerrighed efter at se deres gode vens udkårne og besøger Christer, den kommende brud og hendes familie på herregården ved Rödberg-værket i Bergslagen. Men ikke alt ånder idyl, og stemningen bliver ikke bedre, da familiens overhoved, Fredrik Malmer, meddeler, at han vil omstøde sit testamente. Pludselig lider direktør Malmer en smertefuld død. Nogen har givet ham en overdosis hjertemedicin. Men hvem?

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

Det begynder i 1969. Seks unge mennesker kommer til Uppsala. Omstændighederne fører dem sammen, og de udvikler en slags venskab. De danner par, drikker vin og diskuterer Gud, livet og kærligheden. Men en bustur til Østeuropa får konsekvenser for alle, og da Uppsala-tiden er ovre, er det også slut med så meget andet.  En menneskealder senere finder man docent Germund Grooth død neden for en skrænt i skovene uden for Kymlinge. En gammel dødeskrænt ifølge folketroen – og nøjagtig det sted, hvor hans kæreste, Maria, en af de unge Uppsala-studerende, døde 35 år tidligere. Dengang blev dødsfaldet kategoriseret som en ulykke, men Gunnar Barbarotti og Eva Backman vægrer sig ved at tro, at også det nye dødsfald skyldes en ulykke. DE ENSOMME er fjerde bog om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti, en bog hvor han møder en ny slags alvor og tvinges til at revurdere mange ting. I særdeleshed den der gamle overenskomst med Vorherre.

Conny Sjöberg og hans kolleger i Hammarby-politiet står tomhændede i sagen om et brutalt mord på en filippinsk kvinde og hendes to små børn i en lejlighed. Deres halse er skåret over, og der er blod overalt. Men ingen spor af gerningsmanden. Børnenes svenske far, en depressionsramt førtidspensionist, lever isoleret, næsten uden kontakt til omverden. Og hvordan kunne moren – med de få penge hun tjente på at gøre rent ”sort” – have råd til en lejlighed til flere millioner? Kriminalkommissær Conny Sjöberg står med et stærkt decimeret hold og slider med efterforskningen. Jens Sandén plages af efterveer fra et hjerteanfald og har sine tanker andetsteds. Petra Westmann leder fortsat efter identiteten på den mand, som udsatte hende for en udspekuleret voldtægt. Og Einar Eriksson, den uudgrundelige og altid pligtopfyldende kollega, er som sunket i jorden og møder ikke op på arbejde. Sjöberg selv er en martret mand. Han kan ikke glemme den rødhårede Margit Olofsson, som dukker op i hans drømme, og han beslutter sig for at komme til bunds i sin egen gådefulde fortid, som hans mor altid har vægret sig ved at tale om. En dag banker han på hjemme hos den farmor, som han hele sit liv har troet var død. Og Einar Eriksson dukker stadig ikke op på arbejde ... Vuggevise handler om skyld – en skyld, som går generationer tilbage, og som bliver ved med at forfølge de involverede. Tredje fritstående bind i Carin Gerhardsens populære og medrivende Hammarby-serie, der indledtes med Pandekagehuset og Dukkebarn.