Søgeresultater: 41

Lykkebønner er fortællingen om en pige, fra hun er 7 år og søger tilflugt i klædeskabet på sit værelse, til hun som 55-årig opsøger en præst for at få hjælp til at hele sig selv. I romanens to spor følger vi Pigen som barn og voksen, hvor hun igennem livet bliver mere og mere optaget af spørgsmålet: Kan og skal vi tilgive det utilgivelige?

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

Som midaldrende kvinde beslutter mellemkrigsbarnet Eva sig for at fortælle sin families historie, der gemmer på hemmeligheder og frustrationer under den polerede overflade. Eva beretter om sin egen opvækst som enebarn i København, men familiekrøniken giver også lyd til fjerne stemmer, nemlig Evas mor og mormor, der levede i en årrække i New York. De tre kvinder har levet forskellige liv, men fælles for dem er de snærende rammer, som samtiden har sat for kvinder, rammer som har konsekvenser for fremtidige generationer, selv når normerne forandrer sig.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

"Jeg går i brædderne. Er der nogen, der skal have noget med?"



Nynne er tilbage. 41 år gammel, nybagt mor til Elliot og med dobbelt så meget hud på hænderne, som hun har brug for. For en kort bemærkning bosat i Stockholm ‘tilsammans med barnlægen‘ med rygeforbud i det meste af ‘stan‘ og sublimeringsprojekter i resten.

I den tredje dagbog får Nynne først for lidt. "Undskyld, men skal man i systembolaget for at få sex i det her land???".

Senere bliver det for meget. Alt for meget. "Sig mig skal hele 2005 indlægges på røde papirer?"!



Der er gensyn med Natasha, Husum og Handyman. Der er en overbo, man måske kan gå op til. Og en del, man sagtens kan gå ned over: Hvornår går man i det der overgangsalderen? Kan man være bortrejst i hele perioden? Og hvad skal man egentlig gå op i, når man ikke længere kan gå op i sit udseende? "

Henriette Lind og Lotte Thorsen er begge journalister og står bag succes-serien "Nynnes dagbog".

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

– Jeg vil ikke, mor, siger jeg, ryster på hovedet. Det går ikke, det er nok bare mig, der er blevet lidt skør i et kort øjeblik, jeg skal bare tage mig sammen, hvis vi nu går ud og spiser brunch sammen, så skal alt nok blive godt, mor, jeg elsker brunch, så bliver det fint igen, jeg tager mig sammen nu, undskyld mor, undskyld jeg har været til besvær, jeg ved ikke, hvad der skete, det er nok bare mig, der misforstår nogle signaler i mig, jeg er nok bare sulten, nogle pandekager vil hjælpe. Mor tysser på mig. Lægen og sygeplejersken ser skiftevis på mig, min mor og hinanden. – Pandekager? siger lægen. Liv er flyttet til København og starter på en teaterskole for at udfordre sig selv. Men indeni Liv er alt kaos, og til sidst knækker filmen. Hun indlægges på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet til trods for en umiddelbar modstand. Her bliver hendes fordomme om psykisk sygdom konfronteret, og Liv møder nogle mennesker, hun ellers aldrig ville have opsøgt. Livet på hospitalet er svært, og hjælper det overhovedet? Ida Tønnesen f. 1996

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der? Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.

I kærlighedens navn er historien om tre generationer af dansk-marokkanske kvinder og deres kamp for at finde sig selv og hinanden på ny, da den 13-årige Miriam bliver anbragt fra den ene dag til den anden.

Miriam er bindeleddet mellem moren, Nadia, og mormoren, Mimount. Anbringelsen tvinger Nadia til at forholde sig til en fortid, som hun har kæmpet for at fortrænge, og som hendes kæreste, Gabriel, ikke ved noget om. Uden Miriam som mægler bryder Nadia og Mimounts anspændte forhold ud i lys lue, og gamle reaktionsmønstre truer med at ødelægge dem alle tre.

I kærlighedens navn er en roman om kærligheden, fællesskabet og frigørelsens pris og om de valg, mange kvinder må tage i et liv mellem to kulturer.