Søgeresultater: 32

I Gulag og glemsel fortæller den danske historiker Bent Jensen om Sovjetunionens store forbrydelser i tiden mellem Den Russiske Revolution i 1917 og frem til 1950’erne. 

I år 1921 var der 84 sovjetiske Gulaglejre. Disse Gulaglejre, hvor antikommunister blev holdt fanget, er i dag blevet et billede på Sovjetunionens store undertrykkelse og misbrug. 

Bent Jensen forsøger at huske os på Sovjetunionens forfærdelige ugerninger, der ledte til millioner af dødsfald. Disse forbrydelser bliver desværre ofte glemt, da nazisternes handlinger stadig skygger for dem.

Efter at det russiske kejserrige brød sammen, fandt der i årene 1917 til 1921 en brutal kamp sted i Rusland. Borgerkrigen betragtes af mange som en af de mest betydningsfulde begivenheder i moderne tid. En uforenelig alliance af moderate socialister og reaktionære monarkister kæmpede forgæves mod Trotskijs Røde Hær og Lenins undertrykkende, kommunistiske diktatur. Terror avlede mere terror, og civilbefolkningen blev udsat for stadig grusommere overgreb. Borgerkrigen udviklede sig til en slags verdenskrig, da andre lande blandede sig. Churchill sendte våben og indsatte tropper fra det britiske imperium, mens væbnede styrker fra USA, Frankrig, Japan, Polen og Tjekkoslovakiet spillede rivaliserende roller.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og research i arkiver giver den internationale bestseller-forfatter Antony Beevor et gribende og sammenhængende billede af borgerkrigen, som den blev oplevet af krigens aktører: arbejderen på gaden i Petrograd, kavaleriofficeren på slagmarken, den kvindelige læge på et improviseret hospital og mange andre på alle niveauer i det russiske samfund.



"Antony Beevors ’Rusland’ er et historisk mesterværk – og en rystende lektie for nutiden." – The Telegraph

"Denne bog er et mesterværk." – The Spectator

"Beevor har autoritet som historiker, fordi han research er så omfattende, og hans konklusioner er frie for politiske agendaer." – The Times, Book of the Week Antony Beevor (f. 1946) er en af verdens førende militærhistorikere. Blandt hans tidligere udgivelser er "Stalingrad", "Berlin", "D-dag", "Den Spanske Borgerkrig", "Anden Verdenskrig", "Arnhem" og "Ardenneroffensiven". Han har både i England og mange andre lande modtaget priser for sine bøger, som samlet har solgt mere end otte millioner eksemplarer og er udkommet på 34 sprog. I 2017 blev han slået til ridder i England.

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950. Herefter fik han lov at vende hjem til Tyskland, hvor han uddannede sig til advokat.

Nobelprisen i litteratur 2015, Kvinder i 2. verdenskrig. Politiken 6 hjerter, Berlingske 6 stjerner, Kristeligt Dagblad 6 stjerner, Jyllands-Posten, 5 stjerner, "Verdenslitteratur", "Årets vigtigste bogudgivelse", "Stor litterær kunst", "Har man først én gang læst bogen, glemmer man den aldrig".

"Egentlig havde Adolf Hitler indset, at den tyske hær ikke længere var i stand til at kæmpe. Værnemagten manglede mænd, kanoner og kampvogne, og Luftwaffe havde ikke råd til at miste flere fly. Så da Hitler i februar 1943 fløj til sit fremskudte hovedkvarter i Ukraine, medbragte han et tydeligt budskab: Den tyske hær skulle ikke længere gå i offensiven. Det næste år skulle den i stedet forsvare sine stillinger og lade Den Røde Hær udmatte sig selv i nyttesløse angreb.

Sådan gik historien som bekendt ikke. På mødet i Ukraine udpegede Hitlers generaler et sårbart sted på frontlinjen, hvor hundredtusinder af fjender kunne fanges, og russerne svækkes, inden de indledte deres sommeroffensiv. Efter uger i tænkeboks lod Føreren sig overtale og tog så en skæbnesvanger beslutning: Alle kræfter skulle sættes ind ved frontlinjefremspringet, og Den Røde Hær fanges her nær byen Kursk 500 km sydvest for Moskva."

Slaget ved Kursk i 1943 blev afgørende for udfaldet af Anden Verdenskrig. Hitler undervurderede Den Røde Hær, og det førte til, at krigslykken for alvor vendte. Dette er fortællingen om historiens største panserslag, slaget ved Kursk. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I "Stalintiden - Sovejtunionens historie fra 1917-1953" beskriver historiker Per Kühlmann den russiske revolution i 1917 og udviklingen af det sovjetiske samfund under Stalin frem mod hans død i 1953.

""... Stalin er yderst brutal ... Derfor foreslår jeg, at man afsætter Stalin fra posten som generalsekretær. I hans sted skal der vælges en mand, der er ganske anderledes end Stalin ..."
Således skrev lederen af det kommunistiske parti i Sovjetunionen, V. I. Lenin, i december 1922 til sine kammerater i partiets top. Lenin døde selv godt et år efter. Stalin var ikke blevet afsat fra sin post som generalsekretær forinden. Tværtimod styrkede han i de næste år sin stilling i partiets ledelse. Han fik gjort posten som generalsekretær for partiet til det mest betydningsfulde hverv. Fra slutningen af 20'erne var han den egentlige leder af partiet. Fra midten af 30'erne var han Sovjetunionens absolutte enehersker. Fra det tidspunkt og til sin død i 1953 var Stalins ord lov i Sovjetunionen. Han herskede om muligt endnu mere enevældigt end den zar, hvis magt var blevet knust ved revolutionerne i 1917."

Per Kühlmann er en dansk faglitterær forfatter og historielærer. Han har udgivet en lang række bøger om både danmarks- og verdenshistorien for elever på folkeskole- og gymnasieniveau.

I dokumentarbogen "Vanviddets logik" er forfatter og politiker Ole Sohn dykket ned i KGBs arkiver i forsøget på at spore en række danske skæbner, der led noget så grueligt under Stanlins rædselsregime.



I bogen følger man blandt andet familien Rachlins rejse fra Litauen til Danmark. En rejse, der begyndte som en deportationen, fordi familien drev forretning og herigennem blev betragtet som fjendtligt indstillede over for den kommunistiske stat. Man hører også om den danske folketingspolitiker Arne Munch-Petersen, der forsvandt i Moskva i 1937, og sømanden Claus Petersens anholdelse og tid i fængsel og fangelejre. For ej at forglemme immigranten Peter Nielsen, der blev mistænkt for spionage alene på grund af sit danske efternavn.



Bogen giver et indblik i Stalintidens barske realiteter, imens Ole Sohns personlige beretning af de selvsamme sibiriske landskaber, der har måtte lægge jord til så mange blodudgydelser, står tilbage som nutidens tavse vidner.

"Den tidligere kommunist Ole Sohn fortsætter med denne bog sit prisværdige arbejde for at afdække Stalin-tidens forbrydelser." -Vibke Sperling, Politiken Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

Den hemmelige krig kortlægger efterretningskrigen, der havde Danmark som centrum. Med landets kerneplacering og smalle stræder er vi en vigtig indgangsport til Østersøen og Det baltiske Hav – og det blev dermed centralt under Den kolde Krig.

Stalin, stålmanden, eller blandt venner bare Koba, pseudonym for Iosif Dzjugasjvili, 1879-1953, var en af det tyvende århundredes helt store slagtere. I denne bog, Stalin. En biografi, opsummerer professor Bent Jensen et livs forskning i Stalin og stalinismen. Hovedtesen i bogen er den enkle, at Stalins psykologi skabte det stalinistiske system. Hans paranoide vrangforestillinger omskabte Rusland til et rædselsregime, der systematisk udryddede alle reelle, tænkte og potentielle fjender af regimet. Det skete i en række af fantastiske planer, som den russiske befolkning blev ofre for, planøkonomi, tvangskollektivisering, Gulag, skueprocesser osv. Alt i alt en urealistisk utopi, der straffede verden for ikke at svare til ideen. Facit: millionvis af dræbte og deporterede. Men biografien handler ikke kun om Stalin som person og det system han skabte, men også om den smukke løgn om den perfekte sovjetiske verden, som intellektuelle i hele den vestlige verden købte og forsvarede til det sidste.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.

En sen nat midt under Den Kolde Krig lød sirenerne på den russiske varslingsstation Serpukhov-15: Et amerikansk atomangreb var under optræk. USA havde afsendt atomraketter mod Sovjetunionen, meldte computeren. De ville ramme om en halv time. Det var den 26. september 1983, Den Kolde Krigs køligste år, og for Jurij Andropov, USSR’s præsident, ville angrebet ikke komme som en overraskelse. Han havde frygtet det siden 1981, hvor Ronald Reagan blev præsident i USA. Men Andropov blev ikke underrettet om alarmen. For netop denne nat havde den 44-årige oberst Stanislav Petrov vagten på Serpukhov-15, og han besluttede, at det måtte dreje sig om en fejlmelding. Men så lød alarmen igen. Og igen. Manden der reddede verden er den spændende beretning om den nat, verden kom tæt på et atomangreb, der ville have lagt store dele af den vestlige verden øde.

Under anden verdenskrig blev Bornholm besat af Nazityskland. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt, lige indtil Bornholm blev scene for nogle af de sidste kampe mellem tyskerne og sovjetterne. Sovjetunionen bombede og befriede øen fra nazisterne, men Den Røde Hær blev på Bornholm i næsten 11 måneder med omkring 7.000 soldater frem til den 5. april 1946. Dette år med besættelse, hvor bornholmerne var afskåret fra resten af Danmark, er en af de absolut mest betydningsfulde perioder i Bornholms nyere historie. Denne bog handler om 30 mennesker, der oplevede russertiden, og har givet interview om deres oplevelser og refleksioner. Følelserne dækker alt fra dødsangst til fascination og romantiske forhold. På denne måde får læseren et unikt indblik i en skelsættende begivenhed, der snart vil blive henvist til historiebøgerne og mundtlige overleveringer mellem mennesker, der ikke selv oplevede krigen. Thomas Kofoed Poulsen (f. 1976) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og i statskundskab fra Aarhus universitet. Han har tidligere arbejdet for bl.a. det Syddanske EU-Kontor, mens han i dag er journalist og redaktionsleder ved DR Bornholm. Han har udgivet to bøger om Bornholms historie: "Kampen om Bornholm" (2005) og senest "Russertiden" (2021).