Søgeresultater: 473

I begyndelsen af 90'erne blev flere unge poltitbetjente fra den københavnske Station 1 sigtet og dømt for vold. De enkelte betjentes historie fortælles og der sættes fokus på politiledelsens rolle.

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

I denne lydbog kommer vi vidt omkring. Fra Elben i år 1700 til Middelhavet i 1919. Opbygningen er kronologisk, men der er ingen direkte forbindelse mellem historierne – andet end at de alle handler om hvad jeg synes er spændende beretninger fra flådens virke til søs.

Denne bog handler om noget, som mange piger frygter, nemlig at blive bedøvet og voldtaget i forbindelse med en fest, en festival eller på et diskotek. Bogen belyser forskellige aspekter af voldtægt og fænomenet drug rape, huller i lovgivningen, forløbet på hospitalet efter voldtægten, og de konsekvenser voldtægten har for ofret, selvom hun ikke kan huske noget fra selve overgrebet. Arne Schmidt Møller er en dansk journalist med speciale i kriminal- og retsreportage. Lone Juul er journalist med speciale i nyhedsreportage. Kim Barren er journalist ved Fyens Stiftstidende, og Jørgen Lange Thomsen er professor og statsobducent ved Syddansk Universitet. Sammen har de udgivet bogen "Voldtægt og drug rape" i 2007.

Straffet er Dorthes fortælling om hendes indblanding røveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby i 2008, Danmarks største røveri. Det er en historie om at blive udnyttet, om en tid bag tremmer og en virkelighed, der overgår fantasien.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?

"Der er mange heldige mennesker". Seriemorderen Dennis Raeder afslørede under politiafhøringen, at han var i fuld gang med planlægningen af nye drab, da han blev anholdt, sigtet og dømt for 10 mord Seriemordere begynder ofte med at par mere eller mindre tilfældige mord. De øver sig og afprøver, hvilke ritualer der giver dem den største nydelse. Herefter udvælger de nøje deres ofre, overvåger ofrene, eller opsøger særlige steder, hvor de kan finde fx prostituerede eller børn alene. Mordene følger en bestemt rutine, hver morder har sine helt egne metoder – og med tiden kan det være netop morderens vane med at opsøge ofre ved busstoppesteder, at gå efter kvinder med langt, lyst hår, gemme trofæer eller at partere og spise sine ofre, som fører til en afsløring. I denne bog følger vi i hælene på politiet i jagten på fire drevne seriemordere. Den impotente russer, der i Sovjettiden knivdræbte 53 børn og unge, den skotske pedel Peter Tobin, der kvalte sine ofre med deres egne strømper, Green River morderen, som udsøgte sig de mest sårbare kvinder blandt de prostituerede på tankstationerne på Pacific Highway, og myrdede 49 af dem, og endelig BTK-morderen, der sendte sadistiske digte til pressen, var fan af Ted Bundy og Jack the Ripper, og som blev afsløret af et digitalt fodaftryk. Bogen fra Alt om Historie er bog 4 i serien om Historiens værste seriemordere. Bogen handler om de ritualer, der ofte afslører de iskolde dræbere. Fortællingerne indeholder grusomme detaljer og er absolut ikke for børn.

Einer Lind begyndte som gadebetjent på Nørrebro i 1959 og sluttede karrieren i 1995 som chefpolitiinspektør i Københavns Politi. I erindringsbogen "Bisser og bananer" ser han tilbage på sine 36 år i politiet og beskriver blandt andet livet som gadebetjent, opbygningen af politiets antiterrorkorps i 1970’erne, terrorangrebet 22. juli 1985, opgøret med BZ’erne og urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993. Einer Lind (f. 1932) er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han voksede op på Nørrebro og blev først uddannet møbelsnedker. Senere kom han til politiet, hvor han var i 36 år. Han har skrevet bogen "Bisser og bananer" om sin lange og spændende karriere.

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.

Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien.

Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.



Sager:

"Blekingegadesagen"

"23 sex-forbrydelser i løbet af få år"

"Drabet i spankingburet"

"Indløste stjålne, tyske eurochecks"

"Voldtægt som sport"

"Sexeventyr via telefonnummer 0059"

"Politiets indsats mod narkotika på gadeplan"

"Fra playboys til fanger"

Nogle mennesker er generelt skeptisk indstillede, mens andre i deres naivitet er mere villige til at tro på enten det gode i folk eller i en potentiel forretningsfidus. Men ligegyldigt om vi er godtroende eller skeptiske, vil de fleste af os alligevel kunne narres i et svagt øjeblik. Dette understreges med et utal af eksempler af både forunderlig og fatal karakter i Verden vil bedrages – gælder det også dig?, hvor Sanne Udsen guider læseren gennem et univers af svindel, bedrag og spekulation; fra såkaldte Nigeria-breve og romance scam (dating svindel) over multi level marketing forklædt som pyramidespil til grundigt iscenesat økonomisk kriminalitet i million- og sågar milliardklassen. Dog kan ikke hvem som helst blive en succesfuld svindler. Det kræver eminente overtalelsesevner, udholdenhed, en god fantasi, evnen til at læse andres ønsker og behov, manipulationsevne samt rigelig med is i maven til ikke at lade sig påvirke af ens samvittighed.