Søgeresultater: 6

Et portræt af en modig kvinde, der har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Det er fortællinger om blandt andet det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, drabet på den italienske turist i København, den hiv-smittede karatetræner, serieforbryderen fra de københavnske parker og om den voldtægtsforbryder, der blev kendt som Amager-manden.



Som anklager gennem næsten 45 år har Anne Birgitte Stürup især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser. Her fortæller hun om sit arbejde for anklagemyndigheden og ikke mindst for de uskyldige og ofte helt tilfældige ofre.



Virkeligheden overgår handlingen i enhver kriminalroman, og bogen giver desuden et helt enestående indblik i det danske retssystem. Morten Bruun (f. 1961) er en dansk freelancejournalist og underviser. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Ekstra Bladet og JP/ Politikens Forlagshus. Thomas Bjerg (f. 1963) er freelancejournalist og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har blandt andet arbejdet som nyhedsreporter for Jyllands-Posten. Morten Bruun og Thomas Bjerg har skrevet bogen "På ofrenes side" sammen med Anne Birgitte Stürup om hendes erfaringer som anklager.

Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning.

I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission.

Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur.

Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

Han har deltaget i to rockerkrige med sprængstoffer, maskinpistoler og panserværnsraketter. Først som medlem af den berygtede rockergruppe Hells Angels. Senere som politiets hemmelige agent. Og han har lagt navn til sagen, der blev en af de seneste års mest opsigtsvækkende skandaler i Danmark:

Men hvem er Dan Lynge?

I en ærlig, direkte og usentimental selvbiografi fortæller den tidligere rocker og politimeddeler om sin opvækst som fodboldspillende enebarn på den københavnske vestegn. Om fascinationen af motorcykler, der førte ham ind i 1970’ernes spirende rockermiljø. Om mødet med vilde engle, hurtige damer og korrupte politibetjente. Om våbensmugling, attentater og drabsforsøg.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv. Preben Wilhjelm er født i 1935, fysiker og lic. jur., politiker og debattør. Politiker for SF 1958-1967. Stifter af og folketingsmedlem for VS i fire perioder 1967-1984. Forfatter til flere bøger.rn

Når en minister gør noget ulovligt, kan personen stilles for en rigsret. Det er en særlig domstol for ministre, som kun har været i brug en gang før de sidste 100 år. Et flertal i Folketinget besluttede i februar 2021, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, for en sag, som kaldes Instrukssagen. I denne bog kan du høre om dansk rigsret, om sidste gang vi havde en og hvad der førte til, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret som den sjette minister i danmarkshistorien. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Rigsret når minister bruger loven er tilrettelagt med 1356 ord, lix 31. Explainer er en bogserie, der med udgangspunkt i aktuelle emner, ønsker at bidrage til den demokratiske dannelse og oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal.