Søgeresultater: 9

Guldøen er 2. lydbog i Djævleøen. De gode tider i 1960'erne bringer velstand til købmandsfamilien i barakkvarteret udenfor Reykjavik. Fest og ballade, drukture og slagsmål hører til dagens orden, men også tragedien rammer.

Djævleøen er den først lydbog i Einar Kárasons varme og humoristisk historie om en families liv i 1950'erne i Island, hvor den gamle kultur er i opløsning, og amerikaniseringen truer med at få overtaget.

Brødrene Ragnar og Ivar er de centrale figurer i denne roman af Islands store nutidsfortæller. Ragnar plages af krigstraumer efter den spanske borgerkrig, og hans politiske kamp koster børnene dyrt, mens Ivar holder ferie på luksushoteller i Schweiz, løber på ski af elfenben og går i seng med stenrige grevinder og prinsesser.

Einar Már Guðmundsson er med denne bog nået til tredje bind af Tavshedens trilogi, krøniken om islændingenes færd hjemme og ude – og navnlig nede, på bunden af samfundet – i det 20. århundrede.

"Fodspor på himlen" fortalte om Olli og Ragnar, der drog af sted som Spaniensfrivillige, og deres forældres generation i tiden frem til 1930'erne. Himmelsporene blev fulgt op af "Drømme på jorden" og beretningen om Ragnars søster Sæunn, der døde ung, og om Gummi Betjent og Olaf, der var taxachauffør, i årene under og efter Anden Verdenskrig.

I tredje og sidste bind, "Navnløse veje", er det fortsat Olafs søn, Rabbi, der fortæller om de ti søskende og deres afkom. Nu navnlig om Ragnar Spaniensfarer og hans første kone, Helga, men også om hans bror Ivar, der begyndte som bums, taxachauffør og 'bootlegger', men ved fortjenesten på spruthandelen blev advokat, ågerkarl og international playboy – med vegetarisk levevis!

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Han forklæder det som enkle skrøner og anekdoter, men det er den nordiske underklasses kulturhistorie, han er i færd med at folde ud."
- Politiken

En eventyrlig og magisk fortælling, der samtidig formår at give et tidstypisk billede af Island i første halvdel af det 20. århundrede.

Fattigdom og sult hærger Island, og for mange betyder det, at børnene må anbringes uden for hjemmet. Det er også tilfældet hos hovedpersonerne i "Drømme på jorden", hvor der er ti børn i familien: Otte drenge og to piger.

Omdrejningspunktet er Sæunn, der er uhelbredeligt syg med tuberkulose og samtidig udviser synske evner, og hendes bror Olaf. Olaf er jeg-fortællerens far, og det er gennem denne fortæller, vi lærer slægtens historier at kende: Om hvordan Sæunn må ind og ud af sanatoriet på grund af sin sygdom, om hvordan Olaf tager til søs, forsøger at blive politibetjent, men ender som taxachauffør.

Bogen har et utroligt rigt persongalleri. Alle personerne har en vigtig plads i den samlede fortælling, og der er ikke én, der kunne undværes. De andre otte søskende får også deres plads i fortællingen, samt en masse skæve eksistenser, der lever omkring dem: Fattiginspektøren Simon, Pastor Skuli, Bjarne bonde, Nanna spåkone, bare for at nævne nogle få.

"Drømme på jorden" er andet og selvstændige bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Fodspor på himlen" og "Navnløse veje". Den bygger på historiske kilder, men samtidig indflettes folketro, lyriske stemninger og fabulerende fantasi i en på én gang ordknap, poetisk, medrivende og rørende roman.

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Mesterlig nutidssaga"
- Søren Vinterberg, Politiken

"Et mesterværk i moderne digtekunst"
- Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

Einar Már Guðmundssons livskraftige slægtskrønike fortæller den glemte historie om Islands fattige i det 20. århundrede.

Gennem tre generationer følger læseren en islandsk slægt fra tiden omkring århundredskiftet frem til 1930'erne, og spejlet gennem disse personer og deres individuelle skæbner er det samtidig beretningen om Islands hastige forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Barsk og uden omsvøb er det historien om bundløs fattigdom, arbejdsløshed og social forarmelse, men lige så vigtig er den poetiske og mytiske dimension, hele arsenalet af drømme, historier og religiøse og politiske visioner, der gør mennesker i stand til at overleve.

"Med årene går folk hen og bliver historikere, der renser deres fortid for begivenheder." Sådan ræsonnerer fortælleren et sted i den frodige beretning. Selv gør forfatteren det stik modsatte i denne rige og fabulerende roman, der er fyldt med alle de begivenheder og historier, der udgør kernen i al god fortællekunst: tragiske, opløftende, groteske og poetiske.

"Fodspor på himlen" er første bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Drømme på jorden" og "Navnløse veje".

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Einar Már Guðmundsson er et af Nordens største fortælletalenter med sin forening af realisme og poesi."
- Søren Vinterberg, Politiken

"Einar Már Guðmundsson skildrer den islandske underklasse så poetisk, at man pludselig føler gaderne i Reykjavik som verdens midtepunkt ... Man mærker suset af verdenslitteratur."
- Niels Fried-Nielsen, Aktuelt

Tredje selvstændige lydbog i serien med spåkvinden Karoline og hendes brogede familie i Reykjavik. De to fætre begiver sig af sted til det forjættede land USA for at finde deres bedstemor og rockmusikkens rødder. Fra ca. 14 år

"Borgslægtens historie" er en slægtsroman, der fortæller om tre generationer af en gammel islandsk familie. Bogen blev Gunnar Gunnarssons helt store gennembrud og blev solgt i over 70.000 eksemplarer på dansk og oversat til en lang række fremmedsprog. "Borgslægtens historie" giver et spændende indblik i Islands historie og viser, hvor meget landet mindede om resten af Danmark, og dog samtidig adskilte sig på så mange måder. Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv. Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter. Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

Island, det fattigste, det koldeste og det mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede. Her lever drengen Gestur, som har mistet sin mor og sin søster i et sneskred og sin far efter et forfejlet hajfiskeri. En rig fisker tager Gestur under sine vinger, og han lever i sus og dus for en stund, før han sendes tilbage til den fattige Segulfjord, han kommer fra. En poetisk bonde giver ham husly, men Gestur vil ud i verden og tager hyre på en fransk fiskerbåd. Han må opgive det hårde liv ombord og vender tilbage til bonden og Segulfjord, hvor nordmændene er begyndt at gøre deres indtog med deres sildefiskeri, gode udseende og tønder fulde af solskin.
"Tres kilo solskin" er et storslået portræt af den islandske nations historie. Det er en tidløs ode til en nation og et folk, Der trods mørket og kulden og en barsk natur formår at løfte sig ind i den moderne verden.
Romanen modtog Den islandske litteraturpris 2019. Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig. På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013) og "Søsyg i München" (2017).