Søgeresultater: 137

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. I denne trilogiens anden del mister Juliane Jensen sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge.

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

Ejnar Mikael Hjordt var en helt almindelig mand, der havde helt almindelige problemer med penge, kvinder og politik. Og så var han alligevel helt sin egen. En drømmer og en stræber. Mens Danmark blev forvandlet fra knaphed til velstand og overflod, kæmpede Nørrebrodrengen sig op i samfundet. Fra at være bud og arbejder blev han butiksdrivende på Værnedamsvej på det fine Frederiksberg. Han bragte sig i øjenhøjde med alle det tyvende århundredes sociale kampe; han organiserede cykelbudene, han kæmpede for Socialdemokratiet, for de lokale handlende, for pensionisterne. Han drømte og kæmpede, han skrev digte, redigerede blade, han skrev Frugthandlermarchen, men først og sidst søgte han efter kærligheden, som han omsider fandt i sin elskede Johanne. Inger-Lise Hjordt-Vetlesen har skrevet historien om Ejnar og Johanne. Om sin far og mor. En fortælling fra det tyvende århundrede, og samtidig en fængslende historie der fortæller om udviklingen af det moderne Danmark, og om velfærdsstaten, der næsten symbolsk ender på plejehjemmet sammen med Ejnar. Inge-Lise Hjordt-Vetlesens fortælling føres frem til den absolutte slutning. Hendes kilder er hendes egne og familiens erindringer, men først og fremmest Ejnars dagbøger.

Signe er 29 år og har uforløste forfatterdrømme. Hun har også en depression, og dagene går med at vildlede kunder i Matas på Fisketorvet og overveje, om den godmodige Uffe er hendes kæreste eller hendes stalker. Men en dag sætter naboen, Mads Holmsgaard, hendes vasketøjskurv med krympet vask ude på trappeopgangen …  

Bid er en tragisk og komisk historie om at være en helt almindelig og desillusioneret kvinde. 

Niels Ruel kommer i 1930'erne til København og får arbejde i en boghandel. Han bliver han ven med Flemming, en charmerende og handlekraftig ung mand. Men samtidig bliver Niels trukket ind i en kreds af mennesker, som sympatiserer med Hitlers tanker om et nyt Europa. Situationens alvor går op for ham, da Flemming melder sig til Østfronten. Romanen følger Niels Ruel i efterkrigsårene, helt frem til 2005, hvor han som olding vurderer sit livs vendepunkter i sit sommerhus i Rørvig. Vi følger hans buldrende succes som forlægger, hans betingede succes i kærlighedslivet - og hans sindrige forsøg på at forsone sig med sin fortid. DEN, DER HVISKER, LYVER blev i 2006 indstillet til BG Banks Litteraturpris og dermed et gennembrud for Thorstein Thomsen som voksenforfatter.

"... det er bare forbandet godt ... en dejlig og bevægende, uhyggelig og medrivende roman."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får

Mutti er familiens matriark. Hun er adoptivbarn og verdensdame. Hun har gået i belgisk klosterskole, sejlet
med dampskib til Australien og overlevet to verdenskrige. Hun har fire voksne børn, der kæmper om hendes kærlighed og alt det vidunderlige, som hun er begyndt at testamentere. Mutti er nemlig samler, og hendes lejlighed er som et museum: Der er kunst på væggene, kinesisk porcelæn i vindueskarmene, møbler i mahogni, japansk silke, ædelstene og et skrumpehoved fra Sydamerikas jungle. Og i soveværelset står en aflåst dragkiste med familiehemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Mutti er en lille roman om en stor kvinde, der levede igennem det 20. århundrede, og en fortælling om en familie på opløsningens rand. Mutti er første del i romanføljetonen Fantaster og tyranner.   Hans Frederik Munch (f. Cape Town 1983), har tidligere udgivet bøgerne Under Kondoren (2009) og Pupiller udvider sig i mørke (2019). Han arbejder som fotograf og klipper og skriver også til film.

Med Anden Verdenskrig som bagtæppe oplever Margrethe tilgivelse, brudte relationer, død og kærlighed.

Ny dansk romanceserie om at blive ramt af kærligheden, når man allermindst venter det – og faktisk slet ikke har tid.

Nicolas er bedemand, ligesom sin mor og sin morfar. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.
"En lykkelig slutning" er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debutererede i 2013 med den anmelderroste roman "Og sådan blev det", der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom "Hvor der er fugle", som modtog DR Romanprisen.

Beskrivende tekst til ,Forgudet, lydbog: Variation er noget festligt, noget hyggeligt... Det er ikke tilværelsen, der er pervers, men ham, der kun kan stille sin sult med vandgrød. Sådan skrev Inge og Sten Hegeler allerede i 1961. (Kærlighedens ABZ). De, blandt mange andre, lagde grundstenene til et nyt og friere normsæt, der satte frihed, nydelse og behovstilfredsstillelse i højsædet. Forgudet er en dramatisk spændingsroman, der skriver sig ind i datidens tidsånd. Romanen er fiktiv, Ingen af karaktererne har eksisteret i virkeligheden. Vi møder Anna og hende samlever, Torben, i 1969. Ved et fødselsdagsselskab for Torbens lillesøster, Iben, trækkes Torben langsomt tilbage i de mørke familiehemmeligheder, han så længe har fortrængt. Søsterens tilsyneladende privilegerede liv er ikke, hvad det tager sig ud for at være. Kun Torben, genkender den sandhed, der gemmer sig bag facaden. Faderens pludselige død efter en faldulykke i hjemmet, får politiet til at indlede en undersøgelse, der bid for bid afslører et dysfunktionelt familiemønster. I mellemtiden er Iben forsvundet. Vil det lykkes Torben at finde Iben, før det er for sent? Og er det muligt for Torben og Anna at finde mening og fodfæste i et voksenliv, der ikke kun er udfordret af fortiden, men også af samtidens tanker om personlig frisættelse og en uforpligtende tilgang til kærlighed og seksualitet? Forgudet er Marianne Toxboe´s fjerde roman. Romanen kan læses som en selvstændig roman eller som en videreførelse af trilogien. Læserne siger: Bogen er en pageturner - parat til filmatisering. Den beskriver hvilke konsekvenser overgreb og manglende kærlighed kan have for børns udvikling af identitet og selvværd. Som sådan kan den for nogen være en øjenåbner. GE … Egentlig er de overgreb og problemstillinger bogen rejser ikke kun forbeholdt tidsperioden. Men tidens frisatte normer og frigivelsen af billedpornografien understøttede måske de mørke kræfter og gjorde det hele mere spiseligt. EJ Bogen er letlæselig, medrivende og spændende. Det er et socialrealistisk drama om overgreb og kærlighedens opbyggende og destruktive kræfter. Men som jeg ser det, er det er også en refleksion over forholdet mellem kærlighed og uafhængighed og forholdet mellem fri sex og retten til personlig udfoldelse. TT

Husker du historien om italienske Vittoria og danske Conny i 1958-romancen Italiensvej? I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed. Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne – resten af livet. De voksnes rækker tager læseren med til Beatles-koncert i K.B. Hallen, til konfirmationsfest i villaen på Italiensvej og på chartertur til Rom, hvor Vittoria konfronteres med sin fortid.